Fortsæt til indhold

Taktisk Officer til støtte for indsatsklare fregatter i 2. Eskadre


Taktisk Officer til støtte for indsatsklare fregatter i 2. Eskadre

Taktisk Officer til støtte for indsatsklare fregatter i 2. Eskadre. Korsør eller Frederikshavn.

Vil DU være med til at løse og koordinere opgaver, der sikrer at AAW og ASW fregatter kan indsættes i internationale operationer.

Måske har DU behov for i en periode at gå i land, men samtidig vedligeholde dine faglige kompetencer på det taktiske sømilitære område, samtidig med du udvikler dig som sagsbehandler.

Så er jobbet som taktisk officer i 2. Eskadre stab noget for dig.
Om os
Du vil indgå i planlægningssektion, der sammen med to andre sektioner udgør operationsafdelingen.
I operationsafdelingen er vi i alt fem sagsbehandlere, der arbejder i en af tre sektioner:

OP1 – Planlægning og Aktivitetsoversigt, Sagsbehandling AAW Fregatter i DIV21 og ASW fregatter i DIV22
OP2 – MCM DNK, Søværnets dykkertjeneste
OP3 – Operativ afprøvning og kontrol

Alle tre sektioner sikrer i koordination med 2. Eskadre stab, øvrige afdelinger:

Teknikafdelingen – Platform, logistik og sanitet
Våben og Elektronikafdelingen – Våben og sensorer, kommunikations og informationssystemer

- de bedst mulige forudsætninger for indsatsklare enheder. Der kan indsættes i sammenhæng som NATO stående styrker (SNMG 1), US/FRA hangarskibsgrupper, Arktisk kommando eller overvågningsopgaver som tilfældet med European-led Maritime Awareness in the Strait of Hormuz og den kommende indsættelse i Gulf of Guinea.

For at staben kan være tæt på enhederne i det daglige, er staben til stede i både Frederikshavn og Korsør.
Om stillingen
I stilling som taktisk officer i 2. eskadre stab (OP102) vil du sagsbehandle emner i tæt koordination med AAW og ASW fregatterne.

Du vil være primær POC for ASW-fregatterne i Division 22, men samtidig være med i sagsbehandlingen på AAW og EW områderne. Du vil i din dagligdag understøtte styrkeproduktionen mod indsættelsesklare fregatter, ved at inkludere alle stabens fagområder.

Du vil udadtil være bindeled mellem 2. Eskadre/enhederne Søværnskommandoen

SVK N7Ø (øvelsesplanlægning)
SVK N7T (Sea training)
SVK N5 (klargøring til indsættelse)

Du vil få mulighed for at stå i spidsen for en projektgruppe, når en enhed skal klargøres til en specifik

Du vil få mulighed for at styrke dine kompetencer i sagsbehandling og gennem kendskab til og brug af WORKZONE. Det vil styrke dine kompetencer på længere sigt både i forhold til anden stabstjeneste og hvis dine ambitioner er at vende tilbage til sejlende tjeneste som eksempelvis operationsofficer på en fregat.

Operationsafdelingen ser som udgangspunkt gerne stillingen besat i 2 år, hvor du som taktisk officer i staben fortsat har fingeren på pulsen hos de operative enheder. Det kan give dig for en mere fast plan i forhold til dit hjemmeliv.

Du vil dog også have mulighed for, i et vist omfang, at sejle med på øvelser og indsættelser af kortere varig, hvis enhederne har behov.
Om dig
Du er kaptajnløjtnant, der har opbygget et taktisk fagligt niveau i virket, som TAO om bord på fregat, hvor det er ønskeligt at du har 1-2 års erfaring.

Alternativt er du premierløjtnant, der har gennemgået VUK moduler, så du umiddelbart kan udnævnes til M321.

Deltagelse i national og international øvelsesvirksomhed herunder SNF vil i lighed med udsendelse i INTOPS, være en fordel.

Det ses som en fordel, hvis du har ønske om at blive i stillingen min. 2 år, for derefter at vende tilbage til sejlende tjeneste i fregatterne.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet, ligesom du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer m.v.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Du skal have godkendt blåt bevis.

Fast tjenestested vil være Flådestation Frederikshavn.

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til 2E-ST-OP101, KL Michael Søholt Madsen på tlf.:72 85 42 60, mail: 2E-ST-OP101@fiin.dk.
Alternativt OK Jan Niegsch, SCA-K-BEM01, telefon 72 85 75 21.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du tage kontakt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent KL Ole Johnny Frederiksen på telefon 32 66 51 50.

Ansøgningsfristen er den 21. juni 2021.

Ansættelsesdato 1. august 2021.

Samtaler til stillingen forventes gennemført i uge 25.

Send ansøgningen elektronisk via linket ”Søg jobbet”.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Send motiveret ansøgning og CV via linket hvor FOKUS, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om 2. Eskadre (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Frederikshavn, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

21.06.2021

Indrykningsdato

08.06.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent