Fortsæt til indhold

Klinikassistent til Forsvarets tandklinik på Flyvestation Karup


Klinikassistent til Forsvarets tandklinik på Flyvestation Karup

Har du lyst at arbejde i et sundhedsfagligt team på et infirmeri i Forsvaret, så er du måske vores kommende kollega på tandklinikken ved Infirmeri Midtjylland. Stillingen er en fuldtidsstilling.
Om os
Infirmeriet på Flyvestation Karup er en kombineret læge- og tandklinik. På infirmeriet bliver du en del af et samlet sundhedsfagligt miljø bestående af læger, sygeplejersker m.fl. På tandklinikken er vi en afdelingstandlæge, en tandlæge og to klinikassistenter. Vi har en nyrenoveret tandklinik med moderne units, elektronisk patientjournal og digital røntgen. Vi lægger vægt på service og faglig kvalitet og har siden 2012 været kvalitetsstyret og certificeret efter ISO 9001.
Vi prioriterer et uformelt og trygt arbejdsklima til gavn for både medarbejdere og patienter.
Om stillingen
Dine arbejdsopgaver er bl.a. at booke patienter og at assistere tandlægerne ved undersøgelser og behandling. Vi tager en del røntgenbilleder, og hvis du ikke er rutineret, så bliver du det. Dine arbejdsopgaver omfatter også klinikkens hygiejne, at arbejde i sterilisationen og bestille varer til klinikken. Forsvarets tandklinikker arbejder løbende med kvalitetsudvikling, og du bliver også en del af dette arbejde.
Dine arbejdstider er: mandag og tirsdag 07.30-15.30, onsdag og torsdag 07.30-15.00 og fredag 07.30-13.30.
Om dig
Du er uddannet klinikassistent og er vant til at bruge en elektronisk patientjournal (vi bruger Dental Suite), og du har kørekort til personbil. Det vigtigste for os er, at du er en holdspiller, engageret i dit arbejde, og at du er serviceminded. Humor og et lyst sind er bestemt ingen hindring.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Stillingen er på 37 timer om ugen og basislønnen er 25.454,60 kr. pr. måned. Afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverbetalt pensionsordning.

Ansættelse i stillingen er 1. oktober 2021.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes.

Stillingen indebærer en forpligtelse til om nødvendigt at lade sig udsende i internationale operationer som assistance for tandlægen. Derfor er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandvurdering erklæres egnet til udsendelse.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingstandlæge Helle Petersson på telefon 7281 8140.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at ringe til HR-konsulent Charlotte Møller Nielsen på telefon 7281 9182.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket.

Ansøgningsfristen er 9. august 2021, og vi forventer at holde samtaler i uge 33.

Hvis du går videre i processen, skal du være forberedt på at gennemføre Forsvarets fysiske basistest, helbreds- og tandvurdering og psykologtest-/interview forud for ansættelse. Dette finder sted den 23. august 2021 ved Rekrutteringscenter Herning, og du skal forvente at afsætte hele dagen til formålet.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Sanitetskommando
Forsvarets Sanitetskommando er den del af Forsvaret, som varetager Forsvarets sundheds- og sanitetstjeneste. Forsvarets Sanitetskommando udvikler og rådgiver Forsvaret om sundhedstjeneste, sanitetstjeneste og militær fysisk træning samt står for driften af infirmerierne. Derudover foretager vi sundheds- og sanitetsfaglige inspektioner, udfører sundhedsfaglige trusselsvurderinger og definerer de militære fysiske krav. Endvidere er Forsvarets Sanitetskommando ansvarlig for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om vores soldater i nationale og internationale operationer og på de danske infirmerier. Igennem løsningen af disse opgaver, sikrer Forsvarets Sanitetskommando soldatens helbred.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

09.08.2021

Indrykningsdato

03.06.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent