Fortsæt til indhold

Sagsbehandler til Marinehjemmeværnet


Sagsbehandler

Har du lyst til at være en del af et dynamisk team, hvor der indgår ansvar, engagement og høj faglighed kombineret med godt humør? Så gå til tasterne og send os en ansøgning.
Om os
Vi er 40 dedikerede civile og militære medarbejdere, der fra garnisonerne i Ringsted og Brabrand støtter op om de mange aktiviteter ude ved de frivillige marinere. Vi arbejder i en flad struktur med kort afstand mellem ledelse og medarbejdere, hvor din dedikerede indsats har stor betydning for at løse de mange varierede opgaver.

Hverdagen kan tit være travl og uforudsigelig. Vi sætter din trivsel og udvikling i centrum, og vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor dagligdagen er præget af en fri og uformel omgangstone.

Stillingen er placeret i Marinehjemmeværnets Flotillesektion, som har ansvaret for uddannelse, HR administration og økonomi. Det omfatter bl.a. ansvaret for det forvaltningsmæssige grundlag, behandling af personsager, funktionsbeskrivelser, kompetencebeskrivelse i forhold til funktioner, personelrokader i strukturen, økonomi flow og administrative inspektioner ved Marinehjemmeværnets flotiller.
Om stillingen
Stillingen er meget selvstændig og fordrer høj faglighed.

Ansvarsområderne dækker over:
- udvikling og tilsyn med ledelses, officers og chef uddannelser for Hjemmeværnets frivillige
- planlægge og afholde administrative inspektioner ved underlagte enheder
- udvikling og revision af opstillingsgrundlag for underlagte enheder.
- planlægge og afholde Marinehjemmeværnets ledelses konference.
- planlægge og afholde Skype baseret orienteringsmøder med Marinehjemmeværnets frivillige.
- forvaltning af personel af reserven.
- generel sagsbehandling indenfor sektions sagsområder.

Herudover er alle ansatte i Hjemmeværnet omfattet af lærer på kald ordningen ved Hjemmeværnskolen, hvor man underviser indenfor eget funktionsområde.

Der må påregnes rejseaktivitet i forbindelse med øvelser og møder.

Da der arbejdes med frivillige vil en del af tjenesten foregå eftermiddag, aften og i weekender.
Om dig
Du er kaptajnløjtnant og robust og imødekommende af natur.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med uddannelsesområdet eller personel administration.

Du møder mennesker der, hvor de er og forsøger at skabe win-win situationer uden nødvendigvis at binde myndigheden til at iværksætte handlinger.

Du mestrer den svære samtale og er en god kommunikator.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling fra niveau 2 eller 3 myndighed.

Det er en fordel for stillingen, hvis du har erfaring fra national opgaveløsning til søs fra sejlende tjeneste.

Om du er tekniker eller taktiker er ikke afgørende, stillingen vil kunne besættes af begge profiler.

Forståelsen af frivilligheden som forudsætningsskabende er altafgørende. Hvis du ikke har erfaring med arbejde i frivillige organisationer, skal du være indstillet på en stejl læringskurve.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschefen, orlogskaptajn, John Mogensen, på telefon 72 21 66 58 eller mail MHV-CHFLO@MIL.DK

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR Konsulent, KL Alexander Baad, ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32665295.

Ansøgningsfristen er d. 30. juni 2021. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Tiltrædelse vil være d. 1. august eller efter aftale.

Fast tjenestested vil være Brabrand.

Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM MARINEHJEMMEVÆRNET
Hjemmeværnets mission er at bidrage til beskyttelsen af Danmark med militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle forhold.
Marinehjemmeværnet løser i tæt samarbejde med Søværnet en række opgaver inden for maritim bevogtning, farvandsovervågning, søredning og havmiljø.
Sammen med Politiet, Toldstyrelsen og kommunerne deltager vi også i løsningen af en række samfundsopgaver. Vi dækker hele Danmark og er bl.a. ansvarlige for at opstille, uddanne og træne ca. 2.100 aktive frivillige marinere.
Vi er 40 dedikerede civile og militære medarbejdere, der fra garnisonerne i Ringsted og Brabrand støtter op om de mange aktiviteter ude ved de frivillige marinere, ombord på Hjemmeværnets fartøjer og øvrige enheder. Vi arbejder i en flad struktur med kort afstand mellem ledelse og medarbejdere, hvor din dedikerede indsats har stor betydning for at løse de mange varierede opgaver. Hverdagen kan tit være travl og uforudsigelig. Vi sætter din trivsel og udvikling i centrum, og vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor dagligdagen er præget af en fri og uformel omgangstone. Tjeneste i Marinehjemmeværnet er ganske særlig, idet vi arbejder med en ulønnet, frivillig styrke, der drives og motiveres af lyst mere end af pligt. Tjenesten i Marinehjemmeværnet er dermed særlig udfordrende og udviklende på det ledelsesmæssige plan. Du skal forvente, at din kompetenceudvikling og frihed til at virke prioriteres højt hos os.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Brabrand, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

30.06.2021

Indrykningsdato

21.05.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent