Fortsæt til indhold

Faghjælper til uddannelsesektion


Faghjælper til uddannelsesektion

Er du den dygtige kampingeniør (KAIG) der kan tage fat og kan du arbejde selvstændigt? Er du klar til at tage ansvar, holde fokus, og har du mod på udfordringer, så skal du søge stillingen som faghjælper ved S7 Uddannelse under 2 EODBTN Ingeniørregimentet.
Om os
S7 Uddannelse ligger under 2 EODBTN, men uddanner soldater fra alle tre IG BTN. Vi er specialiserede i at uddanne og styrke befalingsmændenes- og officerernes kernekompetencer indenfor føring og befalingsteknik af og til IG enheder. Uddannelsessektionen gennemfører årligt ca. ti længerevarende UDD, hvor fag som slagning af feltbro, udlægning af minefelter, sprængningsuddannelse og mange andre uddannelser er hverdagen for sektionens instruktører.
Sektionen består af én chef (major), én NK (kaptajn), én HF (Premierløjtnant), én SBH/HF(chefsergent), én SBH(seniorsergent) og fire INST (oversergent), som alle er særligt udvalgte til at uddanne IGR’s dygtige førere.

Om stillingen
Stillingen er en udlånsstilling hvor du vil blive ansat ved 1 Panseringeniørbataljon, men blive fast udlånt som faghjælper/forsyningshjælper til S7 uddannelsessektionen.
Du vil i forbindelse med kursusvirksomheden få ansvaret for at fremskaffe uddannelsesmateriel, samt at bistå instruktørerne under lektionerne. Du skal via dine egne erfaringer fra KAIG kunne støtte eleverne i deres virke som gruppefører.
Under øvelsesperioder vil du bl.a. skulle virke som både kører og signalmand. Efter kursus slut vil din opgave være at optælle og genbestille uddannelsesmateriel, hvilket gennemføres sammen med den materieansvarlige befalingsmand.

Om dig
Du er konstabel gerne med flere års erfaring fra kampingeniørtjenesten og eventuelle udsendelser
Du er fleksibel, selvstændig, pligtopfyldende og kan arbejde med korte tidsfrister.
Du sætter en ære i at være en del af en SEK med et stort ansvar, hvor loyaliteten humøret og fagligheden er i højsædet.
Du har som minimum kørekort til både kat. B og C
Det er derudover ønskeligt, men ikke et krav, at du har truckcertifikat.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Henrik Virenfeldt chef S7U på tlf. 728 25231 / 25301073 eller via mail: IGR-2B-S7U0A@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Jan Werge ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.: 32 66 50 53 eller mail FPS-BA-BS247@MIL.DK

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 16. maj 2021.

Stillingen er til besættelse 1. juli 2021.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner. Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skive, Danmark

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

16.05.2021

Indrykningsdato

16.04.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent