Fortsæt til indhold

Produktionsassistent ved Aircraft Maintenance Flight HERCULES ved Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg


Produktionsassistent ved Aircraft Maintenance Flight HERCULES ved Air Transport Wing på Flyvestation Aalborg

Arbejder du struktureret, ansvarsbevidst, og kan du holde overblikket?

Hvis du har mod på nye udfordringer tæt på det operative miljø, så tilbyder vi et alsidigt og spændende job i dynamiske omgivelser, med mulighed for personlig udvikling ved Aircraft Maintenance Squadron på flyvestation Aalborg.

Vi søger en produktionsassistent til Aircraft Maintenance Flight Hercules (AMH), i Aircraft Maintenance Squadron (AMS).
Om os
Air Transport Wing (ATW) er hjemsted for Forsvarets transport- og overvågningsfly. Vi træner og opstiller bidrag til både international udsendelse i verdens brændpunkter og til løsning af nationale opgaver.

ATW mission er at gennemføre og støtte Forsvarets lufttransport- og luftbårne overvågningsoperationer overalt; Hurtigt, præcist og effektivt.

Vi skaber styrke gennem vores mangfoldighed og har et højt operationstempo med altid indsatte fly. Derfor giver vores motto ”Stærk og pålidelig – over alt” mening for Wingens medarbejdere.

Vi ligger vægt på, at vores medarbejdere trives og, at der til trods for det høje tempo i dagligdagen, er plads til den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling. Du bliver en del af et godt hold med gode og engagerede kolleger.

Du kan læse mere om vores virksomhed på Facebooksiden ”Air Transport Wing Aalborg”.
Om stillingen
Som produktionsassistent i AMH bliver du en del af et nyetableret team, hvis vigtigste opgave er at skabe et velfungerende fundament, og gode rammer for teknikernes opgaveløsning på gulvet. Du færdes derfor til dagligt i det flytekniske og operationelle miljø, og leverer en effektiv støtte.

Din primære arbejdsopgave omhandler blandt andet støtteopgaver i forbindelse med flyvedligehold, opretholdelse af en høj ordensstandard på flyværkstedet, klargøring af jordudstyr, ansvarlig for afsendelse/modtagelse af værktøj og specialudstyr til eftersyn, kureropgaver ved pressende operative udfordringer og øvrige reservedelshåndteringsopgaver.

Opgaverne for Flight Hercules Teamet vil være meget alsidige og kræver derfor en stor del selvstændighed og selvledelse for teamet som helhed.

Den daglige tjeneste er på Flyvestation Aalborg, hvor vi tilbyder et spændende og alsidigt job, med store muligheder for at sætte præg på egen hverdag og opgaver
Om dig
Du trives med at holde mange bolde i luften. Ligeledes har du mod på at arbejde selvstændigt i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i AMH.

Du har gode menneskelige kompetencer og kan skabe gode samarbejdsrelationer både til ledelsen, kollegaer og enhedens samarbejdspartnere. Du er fleksibel, og er ikke bange for at tage initiativ. Du har en god ordenssans, er åben, ærlig og loyal. Du er åben over for forandringer og kommer gerne med konstruktive input til ændringer. Du er klar på alle opgaver og modtage efteruddannelse efter behov.

Du skal have aftjent din værnepligt forud for ansættelse. Du skal kunne honorere de gældende krav der stilles til en medarbejder i Forsvaret, samt kunne opnå sikkerhedsgodkendelse til HEM.

Ud over almindeligt kørekort, er der ikke et uddannelsesmæssigt krav til funktionen, dog skal du kunne kommunikere på engelsk i skrift og tale, ligesom erfaring med det flyoperative område vil blive vægtet højt. Samtidig det er en fordel, hvis du har kendskab til SAP/DEMARS
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Flyvestation Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
For yderligere oplysninger vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte: SSG Hans Erik Kjøller på telefon 72 84 74 16 / Mobil 41 32 01 72 eller e-mail ATW-AM1-004@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Camilla Lindholm Elling ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-ba-bs250@mil.dk.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Dette er et åbent stillingsopslag, hvorfor ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende. Stillingerne er ledige, så ansættelsen kan ske efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aalborg, Danmark

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

11.04.2021

Indrykningsdato

17.03.2021

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent