Engagerede konsulenter til nyt Risk & Compliance team
Stillingerne i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse ”Risk Compliance Centeret” er nyoprettet, hvorved du får en unik mulighed som en del af teamet at bidrage til udvikling af stillingernes indhold og det fremtidige arbejde.
Vores sektion har fået vokseværk, og vi har derfor brug for tre nye dygtige og nysgerrige kollegaer – måske er det dig?
Du bliver en del af Proces- og digitaliseringssektionen under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i Ballerup.
Vi er en stor og dynamisk organisation, hvor du i din hverdag kommer til at arbejde tæt sammen med både kollegaer, leverandører og ikke mindst dine interne kunder.
”Det er kendetegnende for vores opgaver, at de kræver specialistviden og indsigt i hvordan, der arbejdes indenfor Forsvaret. Vi har en del ad-hoc opgaver, hvilket betyder, at der er en høj grad af dynamik i opgaveløsningen, der varierer fra meget konkrete til meget abstrakte opgaver, der alle er krydret med en høj grad af kompleksitet.”, fortæller Thomas, chef for Proces- og digitaliseringssektionen.
Du får en chef, som lægger vægt på du er nysgerig, har engegamemt, har øje for samarbejde og kan løse dine opgaver med frihed under ansvar. Du får også en chef som har tillid til dig og din faglighed på området.
Du kommer til arbejde i en sektion med en åben og uformel stemning med høj fokus på faglighed, udvikling og resultater.
Som vores nye konsulent skal du medvirke til at:
• Sikre, via SAP Access Control, at brugernes adgange til SAP er i overensstemmelse med gældende regler og forvaltningsprincipper.
• Koordinere opsætningen af hele Forsvarets forretningsregler for opsætning af roller, rolleoprydning og udrulning af ændrede roller.
• Udføre kontrol, i form af analyse af brugeradgange på tværs af SAP via SAP Access Control.
• Udføre tilsyn med at de opsatte forretningsregler overholdes og at den nødvendige kontrol gennemføres.
• Udarbejde og vedligeholde forvaltningsgrundlag/manualer for området.
Det er en essentiel del af stillingen på tværs af Forsvarsministeriets ansvarsområde at vejlede og rådgive vedrørende opsætning og tilpasning forretningsregler. Derfor skal du finde naturligt, at være orienteret om relevant ny eller ændret lovgivning, vejledninger og instrukser.
Som vores team lead bliver du den faglige leder af teamet, og derfor vil du være ansvarlig for, at SAP Access Control systemets anvendelse er i overensstemmelse med gældende regler og forvaltningsprincipper. Du bliver endvidere ansvarlig for at orientere om brugeradministration på skrift og i tale på alle niveauer.
Det også dine opgave at:
• Prioritere opsætningen af forretningsregler, rolleoprydning og ændringsanmodninger.
• Sikre og udføre kontrol i form af analyse af brugeradgange baseret på allerede opsatte forretningsregler via SAP Access Control.
• Vejlede og rådgive rolleejere vedrørende forretningsregler.
• Rapportere afvigelser.
• Bistå den løbende udvikling af SAP Access Control.
• Bistå med tværgående koordinering af opgaver og oplæg vedrørende prioritering af aktiviteter relateret til brugeradministration og rollestyring.
• Koordinere opsætning af modtagne forretningsregler i samarbejde med rolleejerne.
”Du vil få succes hos os, vil du som person trives du godt i et dynamisk teamorienteret samarbejdsmiljø, hvor arbejdet er krævende, men også spændende”, fortæller en kollega.
Vi også gerne, at du:
• Trives med løsningen af komplekse problemstillinger, hvor behandlingen af store datamængder indgår.
• Du er effektiv og har høj sans for kvalitet.
• Du er udadvendt, imødekommende, engageret, respektfuld og kan kommunikere i øjenhøjde med alle.
• Du er endvidere struktureret og målrettet, og påtager dig et personligt ansvar for at skabe resultater.
Det vil være en fordel men ikke et krav, hvis du har:
• Kendskab og erfaring med processer herunder opsætning af forretningsregler for disse.
• Har kendskab til brugeradministration/-adgang til it-systemer.
• Kendskab til SAP, herunder SAP Access Control.
• Kendskab til at gennemføre rolleanalyser i relation til brugeradministration/-adgang.
• Har erfaring med dokumentation.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med tilsvarende opgaver fra private virksomheder eller det statslige område. Og måske har du allerede kendskab til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse herunder proceslandskab og styringsregime.
Alt efter dit erfaringsniveau og dine kompetencer sørger vi for, at du bliver klædt på til jobbet, og vi vil investere i dig og din udvikling i form af oplæring, kurser og uddannelse.
Som ansat under Forsvarets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Chefen for Proces- og digitaliseringssektionen Thomas Vestergaard på telefon 25 41 59 87.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Helena Kjær ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 32 66 52 66.
Ansøgningsfristen er 8. april 2021. Vi holder samtaler løbende, så hvis stillingen har fanget din interesse, ser vi gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Dit arbejdssted er Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbeviser via linket nederest på siden.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper. Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.