Radarmekaniker til Radarværkstedet ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (genopslag)
Radarværkstedet har ansvaret for vedligeholdelse, reparation, modifikation, opgradering og systemopdatering inden for Radar, Ildledelse, og Electronic Warfare i forsvaret. For nuværende omfatter opgaverne hovedsagelig ovenstående ansvarsområder på søværnets land- og skibsbaseret materiel samt flyvevåbnets landbaserede radarsystemer. Radarværkstedet består af et værksted i Korsør og et satellit værksted i Frederikshavn, som i tæt samarbejde løser de opgaver, som kommer inden for værkstedets opgaveportefølje.
Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.
Vi kan tilbyde et godt løsningsorienteret arbejdsmiljø med en god og uformel omgangstone.
Dine primære opgaver vil være reparation og vedligeholdelse af mekaniske dele til radar og ildledelsesudstyr samt Electronic Warfare.
Du vil komme til at deltage i modifikationer og nyinstallationer på mange af Forsvarets faste installationer på land, såvel som på Søværnets skibe, indenfor radar og ildledelsesudstyr. Opgaveløsningen medfører klatring i master, og det kræves, at du kan helbredsmæssigt godkendes til klatring i master og består kurset evakuering og redning i højder.
Som person sætter du en ære i høj faglighed, og du er god til at samarbejde på mange fronter. Du er udadvendt i din fremtoning med et godt humør. Endelig er du i stand til at udvise stor fleksibilitet og være omstillingsparat.
Du skal være brugerorienteret, og kunne føre en konstruktiv dialog med brugerne for løsningen af en givet opgave. Det forventes at du udfører tildelt arbejde målrettet, med stor kvalitet og overholdelse af aftalte leveringstidspunkter. Dette stiller store krav til din selvstændighed og nysgerrighed, samt at du har lysten til at udvikle dine kompetencer i et service og løsningsorienteret arbejdsmiljø.
Tempoet på værkstedet er højt og består af erfarne og engagerede kolleger, som du kan sparre professionelt med. Desuden vil du få mulighed for at komme med løsningsforslag, og i samarbejde med værkstedslederen eller de assisterende værkstedsledere fagligt drøfte hvordan man bedst muligt dækker brugernes behov.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedsleder Marianne Raahauge på telefon 2921 6215 eller Assisterende Værkstedsleder Thomas Carstensen på telefon 3034 2551.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Dorthe Rasmussen på telefon 7281 9169.
Sådan søger du:
Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Ansøgningsfristen er den 10. marts 2021. Vi forventer at holde samtaler umiddelbart herefter.
Ansættelse efter aftale.
Dit faste tjenestested vil være i Korsør.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består en Vedligeholdelsesdivision med af seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.