Opklaringsspecialist til CBRN delingen
Såfremt ja, ses stillingen som opklaringsspecialist i CBRN delingen oplagt for dig, idet vi netop står og mangler en konstabel af den helt rette støbning.
Vores nuværende bemanding er på 76 medarbejdere, hvoraf specialisterne (SPEC) i opklaringssektionen udgår 16 medarbejdere (MA) af vores samlede bemanding. Kompagniet (KMP) kan ved tilgang af designeringspersonel komme op på 92 MA.
KMP er en enhed der er sammensat af fem specialer. Derudover er der selvfølgelig også en kommandoenhed og en forsynings- og vedligeholdelsesenhed.
Vores kapaciteter er efterspurgte, hvorfor vi årligt deltager i mange øvelser og aktiviteter, såvel i ind- som i udlandet.
Kompagniets motto er gennemsyret af vores evne og vilje til at tilpasse os den moderne kamplads – hvorfor vi såvel fysisk som mentalt altid skal være rede til at tilpasse os en given situation, med henblik på fortsat at kunne opretholde den fornødne effektivitet.
Opklaringssektionens primære opgave er at skabe forudsætning for hovedstyrkens indsættelse med det formål at gennemføre opklaring- og rekognosceringsopgaver for potentielle CBRN trusler. Opklaringssektionen skal kunne indsættes selvstændigt eller sammen med Hærens andre opklaringsenheder, hvorfor sektionen og enheden lægger stor vægt på soldaternes enkeltkæmperfærdigheder og almindelig felttjeneste.
Du vil ligeledes blive trænet i et skarpt kemisk, biologisk og radiologisk miljø ved deltagelse i store CBRN øvelser i bl.a. Canada og Sverige.
Tjenesten veksler mellem dage på kasernen, hvor vi uddanner og træner til indsættelse og via feltøvelser/udenlandske øvelser, hvorfor enheden i perioder må forventes væk fra kasernen i adskillige dage/uger. Den daglige tjenestetid er som udgangspunkt mellem kl. 07:30 til 15:15 - derudover kan der forekomme tjeneste enkelte dage frem til 17:00. Yderligere information vil fremgå af enhedens årlige aktivitetsoversigt (AKOS).
Du skal besidde viljen og modet til at arbejde inden for et specialistområde, herunder kunne lide at arbejde i et miljø, hvor der er fart over feltet og hvor fagligheden inden for såvel specialet som det militære håndværk vurderes essentiel for den samlede op-gaveløsning. Vi giver dig alle redskaberne til at blive en dygtig specialist, men det er din egen disciplin der holder redskaberne skarpe.
Du behøver ikke være specialist, så længe du blot har den fornødne interesse og motivation, samt formår at bringe dine kompetencer i spil, i rette tid og i rette mængde, med det evige ønske om en proportionel udvikling. Som person er du driftig, med en naturlig interesse for teknik og naturvidenskab.
Derudover skal du være proaktiv og opsøgende af natur i din tilgang til virket og tilmed kunne indgå i specialiserede arbejdsgrupper. Du skal desuden være rede til at deltage i mange forskelligartede aktiviteter, hvor du til tider kan forvente at være væk hjemmefra på grund af f.eks. øvelsesaktivitet eller kursus for at opbygge din og sektionens færdigheder/kompetencer.
Du skal have lyst til at indgå i et dynamisk team hvor dyder som fællesskab og samarbejde er ligeså vigtige som vores professionalisme. Vi sætter en ære i at hjælpe hinanden.
Det er slutteligt et krav, at du har kørekort kategori B samt ønskeligt, at du tilmed besidder kørekort til kategori C/CE. Du skal kunne leve op til kravene for erhvervelse af kategori C/CE.
Såfremt ovenstående har vakt din interesse, glæder vi os til at høre fra dig.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Skive.
Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kompagnichef Bjarke Beck tlf. 51 51 90 70, eller næstkommanderende Mikkel Hansen tlf.: 21 78 43 13.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Jan Werge ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf.: 32 66 50 53 eller mail FPS-BA-BS247@MIL.DK
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 07. marts 2021. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Grundet den verserende COVID-19 pan-demi, kan ansættelsessamtaler via VTC el. lign. være en option, hvorfor mulige kandi-dater bedes have installeret Cisco Jabber på deres arbejdscomputer el. lign.
Stillingen er til besættelse 1. april 2021.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner. Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.