Kaptajn søges til Command Support Coordination Cell ved Føringsstøtteregimentet
Føringsstøtteregimentet leverer føringsstøtte i form af hovedkvarters- og Communication Information System (CIS) kapacitet til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen og NATO.
Regimentet udvikler, producerer og indsætter føringsstøttekapaciteter i nationale, internationale og multinationale operationer.
Command Support Coordination Cell har en bred berøringsflade med alle enheder ved Føringsstøtteregimentet, operative enheder i Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og kommandoer.
Som operationsofficer referrer du til chefen for Command Support Coordination Cell. Du vil være en del af et team, som modtager og koordinerer indkommende opgaver fra alle værn og kommandoer, herunder styrkeproduktion og styrkeindsættelse på tværs af regimentets enheder. Du rådgiver og støtter regimentschefen i relation til CIS-støtte under de særlige vilkår og rammer der gør sig gældende for dit særlige ansvarsområde. Derudover skal du forvente at indgå som sagsbehandler, i samarbejde med øvrige i teamet, på de koordinations- og ledelsesstøtte-opgaver der påhviler CSCC. Som en ekstra professionel udfordring indgår du sammen med CSCC og chefen for Føringsstøtteregimentet i funktionen som G6/LAND i Hærkommandoen. I funktionen under G6/LAND vil du skulle deltage i doktrinudvikling og på sigt øvelser med henblik på at understøtte det nationale hovedkvarter for landmilitære operationer på dansk jord i tilfælde af krise eller krig.
Vi tilbyder:
• Et uformelt arbejdsmiljø.
• Faglig sparring.
• Fleksible arbejdstider.
• Gode kollegaer.
Det anses som en fordel, men ikke et krav, at du har arbejdet med CIS-støtte til hæren eller flyvevåbnets enheder enten i en stab på ANSV 4, NIV III eller højere, og gerne med operationer og/eller uddannelse.
Du er god til at tale med mennesker, idet koordinationsopgaven ved FSR fordrer samarbejde med enheder og stabe fra ANSV 5 til NIV II. Du har erfaring med stabsarbejde og kan udarbejde kortfattede og præcise skriftlige produkter, direktiver, rapporter og lignende. Du har gode samarbejdsevner og er god til at koordinere, strukturere arbejdsprocesser og følge op på opgaver og aftaler.
Du er god til at skabe og vedligeholde gode relationer til foresatte og samarbejdspartnere. Du indgår konstruktivt i faglig sparring med dine kolleger.
Du er praktisk orienteret og har en fleksibel tilgang til opgaveløsningen.
Der er tale om en fast stilling med tjeneste ved Føringsstøtteregimentet med fast tjenestested i Fredericia.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Jesper Hein Olsen på tlf.: 22 45 42 53 eller FSR-CS-01.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Glen Rasmussen på telefon +45 72 81 91 35.
Ansøgningsfristen er 04. februar 2021 og samtaler gennemføres snarest derefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Det er ikke et krav, men du må gerne vedlægge dine seneste FOKUS. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FØRINGSTØTTEREGIMENTET
Regimentet er en værnsfælles myndighed, som indgår under Hærkommandoen med enheder i Karup, Haderslev, Fredericia og Høvelte.
Føringsstøtteregimentet leverer føringsstøtte i form af Hovedkvarters- og Communication Information System kapacitet til Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen og NATO. Regimentet udvikler, producerer og indsætter føringsstøttekapaciteter i nationale, internationale og multinationale operationer.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk