Software Delivery Manager til Forsvaret


Software Delivery Manager til Forsvaret

Kunne du tænke dig at arbejde i et professionelt, dynamisk og harmonisk team, hvor der lægges vægt på selvstændighed, kompetenceudvikling og frihed under ansvar? Så har du nu mulighed for at blive vores nye kollega.
Om os
Forsvarsministeriets Koncern IT (KAKI) er en myndighed med ca. 350 medarbejdere. Vi driver, vedligeholder og udvikler koncernens netværk, applikationer og arbejdsstationer til støtte for Forsvarets operationer globalt.
Det er vores opgave at skabe fundamentet for kommunikation og IT hvad enten det er for vores skibe i Nordatlanten, ørkenen i syd eller Oksbøl og Hjørring!
Vi driver IT på de nyeste teknologier fra bl.a. HP, Cisco og Microsoft og har en meget stor samlet kompetencepulje at trække på.
Der er altid hjælp at hente, men også muligheden for at blive bedre.

Vi tilbyder dig en velfungerende arbejdsplads med gode kolleger og muligheder for kompetenceudvikling.
Vi lægger vægt på at alle bidrager til et godt arbejdsmiljø i moderne rammer hvilket eksempelvis ses på en arbejdsuge á 37 timer, fleksibel arbejdstid og betalt frokost pause.
Om stillingen
Du bliver en del af desktopsektionen i CORE afdelingen, hvor vi har ansvaret for at klientdelen i hele Forsvarets IT infrastruktur fungerer og bliver håndteret på en professionel måde.
Du kommer til at være koordinator for vores software pakketeam, der i dag består af 5 medarbejdere, der tilretter og pakker klientsoftware, så det kan afvikles på Forsvarets forskellige interne netværk.
Som Software Delivery Manager vil det være dig, der med dit store kendskab til klientsoftware og dine udprægede gode kommunikative og organisatoriske evner prioriterer de ønsker, der kommer ind fra forretningen. Og det er dig, der står for hele processen fra ønske til udrulning, og som kan guide brugerne i at vælge de rette løsninger.
I samarbejde med teamets tekniske ressourcer, skal du være med til at estimere de enkelte pakkers tekniske omfang, og på baggrund af det, fordele opgaverne internt i teamet. Og du skal sikre dig at alle i teamet kender til den overordnede prioritering.

De fleste opgaver kræver selvstændigt arbejde, diplomatiske evner og at man i høj grad selv har ansvaret for at følge opgaverne til dørs.
Dette betyder at man kommer til at arbejde tæt sammen med kunderne, om at analysere, udvikle og klargøre pakkerne til test og distribution. Dette besværliggøres af at det er sjældent at to pakker er ens. Og man bliver ofte konfronteret med software, man ikke kender og alligevel skal forstå i detaljer. Dette er udfordrende, men også utroligt spændende.

Vores softwarepakker er kritiske for vores brugere. For mange er de deres vigtigste arbejdsværktøj, så vi brænder for at levere kvalitet til tiden. For at sikre og støtte os i dette, har vi en gennemafprøvet kvalitetssikringsproces. Den er vores livlinje og giver os og organisationen ro i sjælen. Processen samarbejder vi løbende om at forbedre.
Om dig
Vi forestiller os at du har gennemført en akademisk uddannelse som datalog, IT-ingeniør eller tilsvarende, og at du enten tidligere har arbejdet med eller har kendskab til brugen af AdminStudio til pakkeproduktion af desktopsoftware.
Vi ser gerne at du har erfaring med tildeling af klientsoftware via MS SCCM i en større organisation (5000+).

Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med Forsvarets IT infrastruktur og de sikkerhedsopsætninger, der er gældende her, men det er ikke et krav. Det er desuden ønskeligt, at du har en ITIL fundation eksamen.

Som person skal du være fleksibel, have gode forhandlings- og samarbejdsevner samt være i stand til at arbejde selvstændigt og vedholdende med pålagte opgaver, idet der til tider kan forekomme forskudte arbejdstider.
Du skal være velformuleret, og så skal du beherske både dansk og engelsk i skrift og tale.
Derudover, skal du kunne arbejde systematisk og struktureret, kunne holde hovedet koldt i stressede situationer og bevare overblikket over de mange forskelligartede stykker klientsoftware.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelse under hele dit ansættelsesforhold.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Major Claus Petersen på 7281 4392 eller per mail fmi-ki-chcdt@fiin.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse HR-konsulent Agrin Safari på telefon 7281 9133.

Ansøgningsfristen er den 1. november 2020. Stillingen er til besættelse snarest herefter.

For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig om at fremsende din ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Bemærk venligst at du kan kun søge via linket og alle dokumenter skal vedhæftes i PDF.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM KAPACITETSANSVARLIG KONCERN IT
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Ca. 300 af FMI’s 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Hvidovre.

Kapacitetsansvarlig Koncern IT (KAKI) er en division under FMI, som driver, vedligeholder og udvikler koncernens netværk, applikationer og arbejdsstationer. Endvidere driver og udvikler KAKI koncernens SAP-applikation DeMars. KAKI forestår desuden koordinering, planlægning, ressource- og udliciteringsstyring samt sikkerhed og kvalitetsstyring mv. inden for informatikområdet for hele koncernen.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Hvidovre, Danmark

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

01.11.2020

Indrykningsdato

15.10.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent