Leder af IT–element ved Forsvarsministeriet i hjertet af København


Leder af IT–element ved Forsvarsministeriet i hjertet af København

Brænder du for at være leder af et IT-element ved Forsvarsministeriet, hvor du får ansvaret for et element, hvis opgave er at yde IT-support og støtte til en af Forsvarets travleste arbejdspladser? Trives du med en varierende arbejdsdag, hvor opgaverne spænder lige fra ledelse og support til teknisk karakter?

Så er du måske på vej mod en spændende jobmulighed som leder af IT-element ved Forsvarsministeriet ved Holmens Kanal i hjertet af København.
Om os
IT-elementet ved Forsvarsministeriet er en del af Forsvarets Regionale IT-servicecentre, der, som en del af ”Projekt Lokal IT”, skal deltage i den udvikling af IT i Forsvaret, der startede op med sidste forsvarsforlig.

Programmet, der skal konsolidere IT i koncernen, hører organisatorisk til i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), og er geografisk placeret i Ballerup. Programbestyrelsen er forankret i Forsvarsministeriets departement.

Programmets overordnede formål er at konsolidere og optimere IT i hele Forsvarets koncern, herunder:

• øge den operative effekt af IT i koncernen,
• øge koncernens cybersikkerhedsniveau,
• opnå de planlagte effektiviseringer.

Programmet forventes tidsmæssigt at forløbe i hele forligsperioden og medføre optimering af arbejdsprocesser, fornyelser af IT-installationer, løsninger og samarbejdsrelationer på tværs af koncernen på alle niveauer.

”Projekt Lokal IT” er et af projekterne under PIT, som har til formål at etablere en centralstyret, landsdækkende IT-organisation, der servicerer Forsvarsministeriets medarbejdere med on-site IT-opgaver.
Om stillingen
IT-elementet ved Forsvarsministeriet er et erfarent team på 4 medarbejdere, der har arbejdet sammen i mange år og kender samt lever fuldt ud op til forventningerne til kunder og kultur på området. Som leder for IT-elementet skal du, ud over at være den daglige leder, også yde support til medarbejdere og kunder, være relationsskabende mod Forsvarsministeriet og aktivt deltage i at afstemme forventninger internt i huset.

Kundebetjeningen omfatter b.la. ministerbetjening, Forsvarschefen samt mange forskellige IT-brugere fra generaler til kontorelever.

Herudover er du en del af et lederteam, der landsdækkende arbejder sammen om at udvikle og optimere IT-support indenfor Forsvarsministeriets myndighedsområde.

Kendskab til håndtering og service af IT i Forsvaret er ikke et krav, men vil klart være en fordel. Det afgørende er, at du befinder dig godt i et job med varierende arbejdsopgaver.

Du kommer derfor til at beskæftige dig med en lang række opgaver, bl.a. installation, vedligeholdelse og optimering af fortrinsvis Microsoft løsninger, fejlfinding på hardware og netværk, brugeradministration og indkøb samt sagshåndtering.
Om dig
Du er erfaren, gerne inden for IT, men klart inden for ledelse, og du motiveres af at levere support, service og opbygge holdånd og sammenhold. Jobbet kræver, at du har en god selvdisciplin, er udadvendt og imødekommende.

Personaleledelse er et nøgleord, og du sætter pris på, at dine medarbejdere er motiveret og glade for at komme på arbejde.

Du er initiativrig og tager ansvar for dine arbejdsopgaver samt arbejder løsningsorienteret med kunden i fokus. Det er vigtigt at vide, at de typiske IT-brugere inden for Forsvarsministeriet oftest er krævende kunder med korte tidsfrister for løsning af IT-mæssige udfordringer.

Som teamleder er du engageret i dit arbejde og ønsker at udvikle dig fagligt, ligesom du er indstillet på og løbende evner, at sætte dig selv ind i nye produkter og teknologier.

Du har ansvaret for dine egne medarbejdere og skal sikre en løbende udvikling, som er medvirkende til, at opgaveløsningen altid er kvalitativ og effektiv. Videndeling med ledere af andre Lokal IT-afdelinger sikrer en ensrettet tilgang til både opgaveløsning og procedurer.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

• har en robust ledelsesstil, er struktureret og selvkørende,
• fremstår seriøs, tillidsvækkende og præsentabel,
• kan planlægge og udføre opgaver selvstændigt ud fra givne rammer,
• har en god sans for humor og et godt humør.

Du skal kunne dansk og engelsk i både skrift og tale.

Endvidere er det et krav, at du har kørekort kategori B, og at du kan sikkerhedsgodkendes til hemmelig og opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen kan både besættes af personel med civil eller militær baggrund og er derfor både slået op civilt og militært. Vær derfor opmærksom på stillingens ”værn”, når du søger via linket i stillingsopslaget.

Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.

I forbindelse med ansættelsen vil der være mulighed for forhandling af tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste tjenestested er beliggende i Holmens Kanal 9, 1060 København K, men rejseaktivitet kan forekomme.

Som ansat i Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele dit ansættelsesforhold.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte Rasmus Nielsen på telefon 9350 4507.

Har du derimod spørgsmål til ansættelsesprocessen eller løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Pernille Grønning på telefon 7281 9166.

Ansøgningsfristen er den 1. november 2020. Vi inviterer til samtaler løbende, så tøv ikke med at sende os din ansøgning allerede i dag. Tiltrædelse er efter aftale.

Send en motiveret ansøgning og CV via linket, hvor eksamensbeviser og andre relevante dokumenter også vedhæftes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Knap 850 af FMI’s ca. 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup.

FMI’s hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Til at gøre dette administrerer FMI årligt ca. 9 mia. kr. svarende til ca. 1/3 af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder, da det er støtten hertil, som altid er i centrum.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

København, Danmark

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

01.11.2020

Indrykningsdato

07.10.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent