Søværnets Center for Taktik søger faglærer til faggruppe Under Water Warfare


Søværnets Center for Taktik søger faglærer til faggruppe Under Water Warfare

Søværnet skal opbygge et nyt og stærkere koncept for Anti Submarine Warfare. Derfor skal der udvikles et nyt koncept for uddannelse og træning.
Som faglærer i faggruppe Under Water Warfare vil du få en spændende og central opgave, fordi kompetenceudvikling (uddannelse og træning) er afgørende for at fremtidens ASW fregatter kan kæmpe og vinde!
Om os
Søværnets Center for Taktik ligger på Flådestation Frederikshavn og faggruppe Under Water Warfare støtter alt personel i Forsvaret, der beskæftiger sig med ASW. Vi uddanner og træner alle personelkategorier og er stolte over at blive betragtet som ”specialister” indenfor vores fag.

Vores opgaver ligger på Center for Taktik (simulation, klasseundervisning og sagsbehandling), ved de operative enheder (søtræning) og internationalt (arbejdsgrupper og støtte til øvelser/kurser i udlandet).
Om stillingen
Stillingen er på kaptajnløjtnantniveau med fast tjenestested i Frederikshavn. Men det er ikke et krav, at du er kaptajnløjtnant og bor i Frederikshavn for at søge denne stilling.

Det vigtigste er, at du er motiveret og fagligt egnet til udvikling, at du har lyst til at opbygge Søværnets ASW kapacitet sammen med os, og at du kan støtte op om vores motto: ”To lead untrained people to war is to throw them away”.

At du ikke bor i eller nær Frederikshavn skal med andre ord ikke afholde dig fra at søge denne stilling.
Manglende rang/erfaring er heller ingen hindring – vi vil gerne bruge tid på din kompetenceudvikling.

”Vi tilbyder”
Vi ønsker at tage afsæt i dine mål og drømme med tjenesten i Søværnet og de personlige forhold, muligheder og begrænsninger du har i dit liv udenfor tjenesten. Vi ønsker at skræddersy stillingen til ”den rigtige ansøger”; hvis du er den, vi har behov for, så skal vi nok få lagt en plan der passer til dig.

Vi kan tilbyde et udviklingsforløb til dig, der endnu ikke er kaptajnløjtnant, men som ønsker at gøre karriere som leder i Søværnet. Vi har således detaljerede planer, der dækker opkvalificering af PL medarbejder til KL niveauet og sikrer en rød tråd og en håndgribelig plan for din karriere i Søværnet.

Vi tilbyder tilsvarende målfast udviklingsforløb til dig, der allerede er KL, og som ønsker at føre din karriere videre mod OK. I forbindelse med vores aktiviteter vil du i stillingen som faglærer få direkte adgang til samtlige ASW deltagere i Forsvaret, og du vil have mulighed for at blive ”det kendte ansigt” og bygge relationer bredt i og udenfor Søværnet.

Har du lyst til jobbet/opgaverne men svært ved at arbejde i Frederikshavn, så har vi en del erfaringer med hjemmearbejdsplads (også løsninger til klassificeret arbejde) og brug af ”fjernkontorer” (på forskellige af Forsvarets tjenestesteder spredt i landet).
Om dig
Du er kaptajnløjtnant eller har gennemgået VUT I/L eller VUK og er klar til udnævnelse ved start i stillingen.
Alternativt er du premierløjtnant, som er igang med eller fundet egnet til at gennegår VUK. Du vil i det tilfælde skulle indgår en uddannelsesaftale og vil frem til din udnævnelse bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du skal være interesseret i at blive specialiseret i krigsarten Anti Submarine Warfare og særligt i moderne ASW taktikker og deres effektive anvendelse på kamppladsen. Hvis du er specialist i forvejen skal du være interesseret i at udbygge og fastholde dit speciale.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med uddannelse og træning (udvikling af andre), herunder fjernundervisning. Men det er ikke en forudsætning – vi har adgang til kurser, der udvikler de kompetencer, du behøver.

Du skal være professionel, engageret og udvise initiativ i din fremtræden. Du skal være hjælpsom, opmærksom på andre (empatisk) og være god til at arbejde sammen med andre (samarbejde/fleksibilitet).
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Fast tjenestested vil være Frederikshavn.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til 2E-TAC-UD301 (på ENH).
Alternativt OK Jan Niegsch, SCA-K-BEM01, telefon 72 85 75 21

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Kenneth Kongsgaard Albæk ved Forsvarets Personalestyrelse, mail FPS-BA-BS224@mil.dk, eller på telefon 728 19151.

Ansøgningsfristen er den 25.oktober 2020. Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgningen”.
Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale. Samtaler forventes afholdt i uge 45 og 46.

Stillingen er ledig til besættelse fra 4. januar 2021, dog kan der efter aftale ventes på den rette medarbejder.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

2. ESKADRE
Om 2. Eskadre (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe: fregatter, støtteskibe, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste som varetager alle dykkerrelaterede opgaver i Søværnet.
2. Eskadre gennemfører de taktiske våbenmæssige uddannelser samt en afgørende del af skibenes operative opkøring, som samlet set er afgørende for enhedernes sømilitære kampevne, på Center for Taktik og Center for Våben.
2. Eskadre ønsker at være en god arbejdsplads og vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Frederikshavn, Danmark

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

25.10.2020

Indrykningsdato

02.10.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent