Beredskabsstyrelsen Hovedstaden søger en oversergent som enhedsbefalingsmand USAR


Beredskabsstyrelsen Hovedstaden søger en oversergent som enhedsbefalingsmand USAR

Er du oversergent, eller sergent med potentiale og har du en solid instruktørerfaring, og er du fortrolig med redning og USAR?

Så er dette job måske noget for dig.
Om os
Stillingen er placeret ved Beredskabsstyrelsen Hovedstaden, der varetager operative opgaver inden for brand, redning og miljø som støtte til offentlige myndigheder, virksomheder og andre, der har ansvar for beredskab og indsats eller opretholdelse af vigtige samfundsfunktioner primært i hovedstadsområdet og det nord- og vestsjællandske område. Vi er uddannelsessted for over 200 frivillige, som gennemgår en omfattende uddannelse og indgår i beredskabscentrets udrykningsstyrke.

Beredskabsstyrelsen Hovedstaden er desuden kursusinstitution for redningsberedskab, Politi og andre offentlige myndigheder med beredskabsansvar.

Beredskabsstyrelsen Hovedstaden har 22 fastansatte samt et større antal timelærer tilknyttet fra alle dele af beredskabet. Beredskabscentret deltager årligt i ca. 100 nationale indsatser og deltager derudover i langt hovedparten af Beredskabsstyrelsens internationale indsatser.
Om stillingen
Et særdeles alsidigt og krævende job. Som enhedsbefalingsmand USAR vil du have følgende hovedopgaver:

• Masterinstruktør indenfor fagområde USAR, herunder støtte, vejlede og hjælpe øvrige instruktører på fagområdet samt varetage klargøring og opfølgning på al uddannelse indenfor fagområdet.

• Yde faglig sparring, rådgivning og administrativ støtte til ledelsen af USAR-enheden.

• Være kontaktpunkt for de frivillige i USAR-enheden vedrørende alle forhold, herunder administrative forhold.

• Løbende bidrage til udarbejdelse af målbeskrivelser for enhedens uddannelsesaktiviteter, som skal medvirke til at sikre de faglige udvikling af enheden.

• Kvalitetssikring af materiel indenfor USAR.

Du skal som vagthavende befalingsmand kunne indgå i den operative døgnvagt ved beredskabscentret. Såfremt du ikke opfylder betingelserne herfor, skal du gennemføre den nødvendige uddannelse hertil.

Du skal endvidere være forberedt på, at noget af din arbejdstid ligger uden for almindelig arbejdstid, herunder i weekender. Der vil være tale om en fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse med de friheder, dette også giver.

Vi løser opgaverne i et uformelt, positivt og åbent miljø, hvor helhedsforståelse og respekt for hinandens arbejdsområder er vigtig. Du kommer til at arbejde sammen med såvel uniformerede som civile kollegaer (frivillige og fastansatte).
Om dig
Du er uddannet befalingsmand i Beredskabsstyrelsen og brænder for fagområdet USAR.

Du har uddannelses- og undervisningserfaring, og det anses som en fordel, hvis du har praktisk erfaring med undervisning af frivillige.

Du opfylder flere af følgende krav:
• Du besidder en meget høj fleksibilitet og kan navigere selvstændigt i en travl og omskiftelig hverdag.
• Du er udadvendt og kan kommunikere positivt og konstruktivt.
• Du har blik for detaljen og kan samtidig bevare overblikket.
• Du er disciplineret, systematisk og grundig med dit arbejde.
• Du kan bestå forsvarets fysiske basiskrav.

Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt, systematisk og resultatorienteret, men samtidig også er god til at arbejde i et team og med øje for helheden, da jobbet rummer mange udadvendte aktiviteter.

Beredskabscentrets kerneopgave er frivilligberedskab, og det er derfor vigtigt, at du er god til at kommunikere samt skabe en positiv og respektfuld dialog på mange niveauer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Hedehusene.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte souschef Michael Rasmussen på telefon 23 71 64 60, hvis du vil vide mere om stillingen.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Troels Enig ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 64 eller mail FPS-BA-BS245@MIL.DK.

Ansøgningsfristen er mandag den 24. august 2020. Samtaler forventes afholdt i uge 25.

Ansættelse er den 1. september eller snarest derefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer.
 
Styrelsen rykker ud på operative indsatser i Danmark, hvor der er behov for meget mandskab og specialmateriel, og kan indsættes internationalt i katastrofesituationer.
 
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler styrelsen samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
 
Beredskabsstyrelsen har knap 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, hovedsædet i Birkerød, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev, kursuscenter i Snekkersten samt Kemisk Beredskab i København.
 
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.

  
  
  
Generel information

Tjenestested

Hedehusene

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Beredskabsstyrelsen (BRS)

Funktionsniveau

U200 Mellemledere BRS

Ansøgningsfrist

24.08.2020

Indrykningsdato

02.07.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent