Faglærer til forsyningselementet i S7 ved 1. Logistikbataljon


Faglærer til forsyningselementet i S7 ved 1. Logistikbataljon

Har du interesse for udvikling af forsyningstjeneste? Så er du måske den oversergent vi søger. Du vil i funktionen få stor indflydelse på den teknologiske, doktrinære og uddannelsesmæssige udvikling indenfor forsyningstjenesten i Hæren. Du vil videreudvikle og anvende din personlige fagekspertise i en faglærerstilling med en grad af specialisering på det taktiske niveau.
Om os
1. Logistikbataljon er garnisoneret på Aalborg kaserner og indgår i 1. Brigade som dispositionsenhed, men varetager samtidigt det kapacitetsnærer fagansvar for de dele af den taktiske logistik, som omfatter forsynings-, sanitets-, vedligeholdelses-, transport- og bjærgningstjeneste. Bataljonen består, ud over stab og stabsdeling af fire faste underafdelinger.

S7 sektionen består af 30 soldater, der sammen med den resterende stab og stabsdeling deltager i varetagelsen af den daglige uddannelse af bataljonen og det kapacitetsnære fagansvar.

Sektionen er ikke en del af den operative bataljonsstab, hvorfor den daglige drift varetages her, når bataljonsstaben er indsat samlet eller deltager i brigadens samvirkeaktiviteter.

Sektionen er opdelt i fire elementer med specialister i henholdsvis forsynings-, sanitet-, vedligeholdelses/reparations- og transports/bjærgningstjeneste, som primært anvender deres kompetencer i rammen af uddannelsesvirksomhed og støtte til udviklingsvirksomhed.
Om stillingen
Din primære opgave bliver varetagelsen af et helhedsorienteret og kapacitetsnært fagansvar i samarbejde med de øvrige specialister inden for elementet og i koordination med respektive kompagnier.

Du forventes således, at kunne indgå på lige fod med de øvrige specialister i drøftelser af tekniske eller doktrinære detaljer, men samtidigt også, at kunne formidle og indføre resultatet i en sammentænkt ramme.

Du ville skulle deltage i udarbejdelse af uddannelsesbeskrivelser og læringsplaner samt undervisningsmateriel ved anvendelse af blandt andet fjernundervisningsmiljø. Endvidere skal du bistå i udarbejdelse af håndbøger, reglementer m.v.
Du forventes, at skulle bidrage til udarbejdelse af brugerspecifikationer.

Du skal, som faglærer i S7, uddanne enhedernes faglærer inden for vores fagområde.

Du vil i koordination med sagsbehandlere skulle bidrage i udarbejdelse af grund- og reservebeholdninger samt andre pakninger.

Du har eller er i stand til at erhverve teleskoplæsser- og gaffeltruckcertifikat.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med DeMars, såsom myndighedsbeholdning, lagerbeholdning, lagerstyrring m.fl. Der vil være mulighed for, at modtage relevant efter- og videreuddannelse såfremt det skulle være nødvendigt.

Der vil, som udgangspunkt, være tale om en begrænset mængde øvelsesvirksomhed for soldater i S7 sektionen. Der vil forventeligt kunne opnås god fleksibilitet i hverdagens tilrettelæggelse, det vil dog være essentielt, at deltage i bataljonsstabens garnisonsnære kamprytme med henblik på samordning. Det betyder også, at der kan påregnes kontrolvirksomhed i forbindelse med øvelse.

Du vil internt medvirke til skabelsen og opretholdelsen af en tilstrækkelig specialiseret instruktørkapacitet til brug for bataljonens interne uddannelsesvirksomhed og eksterne kursusvirksomhed inden for logistikområdet.

Du vil ligeledes skulle deltage i implementeringen og udviklingen af nyt materiel, samt kontrol af de operative enheder.

Forsyningselementet består af en leder, to sagsbehandlere, tre faglærer og en stabshjælper.

Elementet er fagansvarlig inden for vand-, materiel-, drivmiddel- og ammunitionstjeneste. Herunder gaffeltruck, flatrack m.m.
Om dig
Du er oversergent eller erfaren sergent.

Du har gode samarbejdsegenskaber og IT færdigheder. Du har analytisk anlæg og evner at forholde dig til faglige detaljer, samt den overordnede doktrinære sammenhæng. Du udtrykker dig klart og tydelig både på skrift og i tale.

Du har forståelse for den interne logistik i en underafdeling. Du tænker løsningsorienteret samtidig med, at tingene skal være i orden. Det er særdeles vigtigt, at du har interesse for den taktiske logistik på kampladsen.

Du har stor interesse for håndværket og doktrin, idet praktisk erfaring er ønskelig. Det er ønskeligt, at du tidligere har arbejdet med uddannelsesvirksomhed i rammen af taktiske enheder, men har også gerne haft berøring med egentlig kursusvirksomhed.

Du skal endvidere, som minimum, være i besiddelse af kørekort til B og C.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Michael Sørensen på TRR-1B-S71C@MIL.DK eller telefon 72 83 62 62

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Jan Werge ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32 66 50 53 eller mail FPS-BA-BS247@MIL.DK

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 17. august 2020 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. september 2020 eller snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Trænregimentet.
Trænregimentet er Hærens største myndighed, og tæller op mod 2000 medarbejdere i de perioder hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg, men vi rummer også enheder i Vordingborg og værksteder over næsten hele landet.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Aalborg Kaserner

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

17.08.2020

Indrykningsdato

29.06.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent