Opklaringssoldater til 1. Lette Opklaringseskadron


Opklaringssoldater til 1. Lette Opklaringseskadron

Er du konstabel og ønsker at prøve noget nyt? Så søg en stilling som opklaringssoldat, ved 1. Lette Opklaringseskadron på Bornholm.

Vi har fokus på faglighed, initiativ og sammenhold, vi dyrker de klassiske soldaterværdier i eskadronen hver eneste dag. Lige nu kan vi tilbyde muligheden for at starte sin karriere som opklaringsmand ved at tage med til Kabul i udgangen af 2020.

Hos os er det et broderskab man træder ind i.
Om os
1. Lette Opklaringseskadron består af to stående opklaringsdelinger og en kommandodeling. Eskadronen har en lang og stolt historie som pt. tæller 21 deployeringer siden oprettelsen i 1986 og kom sidst hjem fra Kabul i august 2018.

Eskadronen som helhed uddanner og træner med henblik på at kunne indgå som opklaringseskadron og fungere som 1. Brigades opklaring. Det betyder at alle dele af eskadronen skal kunne indsættes operativt og have forståelse to niveauer op.

Efter sommeren 2020 skal eskadronen igen til at opstille et eskadronsbidrag til Resolute Support Mission i Kabul hvor hovedopgaverne vil være sikring og eskortering af danske og internationale rådgiver, derudover indsættelse som Quick Reaction Force for andre NATO bidragsydere i området.

I eskadronen arbejder vi målrettet på at have et stærkt sammenhold og være fagligt dygtige. Vi er en specialiseret enhed som indsættes med kort varsel, på et svagt grundlag og over lange afstande hvilket kræver at alle er i stand til at tage initiativ.

I eskadronen belønner vi initiativ, og lærer af de beslutninger vi tager.

Alle soldater i eskadronen er vigtige, og har man evnerne eller motivationen er der mulighed for at løse opgaver der ellers vanligt vil falde udenfor ens normale opgaver.
Om stillingen
Lige pt. søger vi folk som målrettet ønsker at tage med til Kabul for at prøve sig selv af og bidrage til helheden. Det vil som udgangspunkt være tale om stillinger som enten kører eller sikringsmand, også kaldet guardian angel.

Det er vigtige og fundamentale stillinger for at gruppen kan løse sine opgaver.

Køreren skal, udover at bringe gruppen og rådgivernee fra A til B, være god på signal og selvfølgelig kunne indgå afsiddet ved behov.

Sikringsmanden er typisk uddannet indenfor sanitet og er på den måde gruppens sikkerhed. Derudover så står sikringsmanden for at holde styr på rådgiverne og er som udgangspunkt altid med afsiddet når holdet eller gruppen løser opgaver på de forskellige afghanske lokationer.

Dine opgaver:
- Deltage i enhedsuddannelse med resten af din deling.
- Modtage funktionsuddannelse.
- Vedligeholde grundlæggende militære færdigheder som skydning, fysisk træning mv.
- Vedligeholde eget og gruppe/delingsmateriel.
- Selv opsøge opgaver, viden og ansvar.

Det er vigtigt at du ser din stilling fra MFPT og opgaveløsningen i Kabul glide over i det grønne igen ved hjemkomst hvor vi igen vil fokusere på vores opklaringskompetencer.

Stillingen er ikke tidsbegrænset og derfor en oplagt mulighed for at blive en del af enhedens unikke sammenhold samt få et indblik i hvilket mindset opklaringssoldater lever og kæmper med. Det er derfor en god mulighed for efter Kabul at prøve kræfter med opklaringsvirket – hvilket jeg kun kan anbefale hvis man ønsker frihed under ansvar samt krævende opgaver.
Om dig
Det er ikke et krav at man har erfaring som opklaringssoldat eller fra internationale missioner. Det vigtige er at du er motiveret og dedikeret til din opgave, dine kammerater og din eskadron. Vi går ind i et komprimeret uddannelsesforløb da vi allerede deployere i slutningen af 2020 hvorfor din motivation og dedikation er afgørende for at du og enheden er bedst mulig rustet til opgaven.

Du og dine pårørende skal være helt afklarede med at du skal i INTOPS indenfor en kort tidshorisont.

Vi søger soldater som ønsker at prøve noget nyt og som er villige til at give MFPT og derefter opklaringshåndværket et seriøst forsøg henover nogle år.

De vigtigste punkter uanset hvilken stilling man ansættes i:
- Man er dedikeret og motiveret.
- Villig til at tage ansvar og lære noget nyt.
- Sætter pris på samarbejde.
- Man er i god fysisk form og har styr på sine grundlæggende militære færdigheder.

Du skal være i en fysisk forfatning som tilsikrer at du kan blive helbredsgodkendt, derudover så skal din baggrund tilgodese at du kan blive sikkerhedsgodkendt til hemmeligt/NATO secret.

Ønskelige uddannelser men ikke ubetingede krav:
- B og C kørekort
- Omskoling til GD optimalt også eagle 4
- Omskolet til LMG M60, Granatkaster, Radio 152 samt SPR.
- Optimalt også TSE
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Bornholm.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte eskadronchef Søren Barsøe på telefon 31 51 00 72, eller via mail: GHR-3B-100A@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS255@MIL.DK.
 
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist er den 12. juli og samtaler forventes afholdt løbende.
 
Stillingen er til besættelse 27. juli 2020.
 
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptrop regiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.

Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse samt støtte til både enheder og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.

Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Almegaards kaserne

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

12.07.2020

Indrykningsdato

26.06.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent