Sergent til uddannelsessektionen ved Beredskabsstyrelsen Bornholm


Sergent til uddannelsessektionen ved Beredskabsstyrelsen Bornholm

Kan du lide at undervise? Vil du være med til at sikre, at værnepligtsuddannelsen opleves interessant og udfordrende?

Så har vi måske et job til dig.
Om os
Beredskabsstyrelsen Bornholm udgør det statslige overbygningsberedskab. Centeret varetager årligt uddannelsen af ca. 95 værnepligtige redningsspecialister. Uddannelsessektionen ved Beredskabsstyrelsen Bornholm består af et engageret team. Vi er kompetente og lægger stor vægt på høj kvalitet i opgaveløsningen. Ud over uddannelsen af værnepligtige gennemfører vi en række andre aktiviteter inden for det nationale- og internationale beredskab.
Om stillingen
Du vil indgå som instruktør i en faggruppe. Du får ansvar for at undervise i dele af redningsspecialistuddannelsen for vores værnepligtige, herunder medvirke til at sikre, at værnepligtsuddannelsen opleves anvendelig, interessant og tidssvarende af de værnepligtige.

Det forventes at du i hverdagen kan sparre faggruppelederen og deltage i planlægning af undervisningen.

Du skal kunne indgå i døgnvagten som vagthavende.

Såfremt du har interesse for det, vil du på sigt kunne indgå i det internationale katastrofebistands- og nødhjælpsarbejde.
Om dig
Du har gennemført Beredskabsstyrelsens mellemlederuddannelse og har erfaring fra en uddannelsessektion i Beredskabsstyrelsen. Du skal endvidere have praktisk erfaring som vagthavende i Beredskabsstyrelsens døgnvagt.

Du bør kunne genkende følgende hos dig selv:
• Du brænder for at formidle og undervise både værnepligtige, frivillige og eksterne kursister.
• Du er fagligt stærk indenfor redningsspecialistuddannelsens fag.
• Du er fleksibel både når det gælder arbejdsopgaver og arbejdstid.
• Du er god til planlægning.
• Du møder hverdagens udfordringer med en positiv indstilling og et smittende humør.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Bornholm.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at kontakte chef for uddannelsesafdelingen Robert Kjær Dam på tlf. 30 94 22 52 eller uddannelsesleder Thomas Rasmussen på tlf. 56 44 58 51, hvis du vil vide mere om stillingen.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Troels Enig ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 64 eller mail FPS-BA-BS245@MIL.DK.

Ansøgningsfrist er 1. august 2020.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi arbejder for at udvikle samfundets evne til at forebygge og modstå større kriser og katastrofer.
 
Styrelsen rykker ud på operative indsatser i Danmark, hvor der er behov for meget mandskab og specialmateriel, og kan indsættes internationalt i katastrofesituationer.
 
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler styrelsen samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
 
Beredskabsstyrelsen har knap 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, hovedsædet i Birkerød, Beredskabsstyrelsen Teknisk Skole i Tinglev, kursuscenter i Snekkersten samt Kemisk Beredskab i København.
 
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Allinge

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Beredskabsstyrelsen (BRS)

Funktionsniveau

U200 Mellemledere BRS

Ansøgningsfrist

01.08.2020

Indrykningsdato

22.06.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent