1. Besætning i DIV31/DIANA-kl. søger kok


1. Besætning i DIV31/DIANA-kl. søger kok

Erfaren, selvstændig og kreativ kok søges til sejlads i DIANA-klassen.
Om os
DIANA-klassen udgør søværnets maritime indsatsenheder, der indgår i Danmarks maritime beredskab og myndighedsudøvelse til søs, under Søværnskommandoens Operationscenter. Der er kontinuerligt tre enheder på beredskab, enten til søs eller i havn – 24/7/365

Besætningen består af 12 mand, der i fællesskab løser en bred opgaveportefølje inden for farvandsovervågning. Opgaverne omfatter bl.a. suverænitetshævdelse, kontrol og opsyn med skibstrafikken, søredning, forureningsbekæmpelse, assistance til politi og SKAT samt øvrige opgaver og øvelser med andre søværnsenheder og myndigheder.

Enheden har basehavn i Korsør.
Om stillingen
Kokken om bord i enheden har en varieret vifte af opgaver i den daglige tjeneste. Kokken indkøber proviant efter gældende bestemmelser og forestår egenhændigt skibets forplejning. Kokken arbejder selvstændigt og har ligeledes rig mulighed for at styre sin egen dagligdag.

Ydermere står kokken for rengøring af kabys, køle- og fryseskabe samt tørproviantrum. Kokken skal fremlægge kostregnskab til næstkommanderende for kontrol. Kokken skal foretage beholdningsoptælling af forvaltningsdivisionens materiel, sanitetsgrej og medicin.

Kokken kan fungere som skibets junior-medic. Dette betyder at såfremt du som nyansat har ambitioner om dette, vil du få mulighed for at gennemføre et junior-medic kursus, samt anden relevant sanitetsfaglig uddannelse.

Du vil få fast tjenested i Korsør og indgår i varetagelsen af skibsgruppevagten i enhedens hjemmeperioder.
Om dig
Du skal have gennemført en grunduddannelse i Søværnet. Hvis du ikke har gennemført en grunduddannelse i Søværnet, vil du skulle gennemføre denne inden start ombord. Har du gennemført en grunduddannelse i enten Hæren eller Flyvevåbnet, skal du gennemføre et omskolingsforløb af kort varighed.

Du er uddannet kok, god til at samarbejde, og du trives godt i et omskifteligt miljø. Hverdagen om bord kan til tider være hektisk, men det kontinuerlige beredskab kan til andre tider være rutinepræget, og ofte er der ikke langt mellem de to yderligheder. Det er derfor vigtigt at skibet hele tiden opretholder et højt operativt niveau og derfor også vigtigt, at du kan være selvstændig i opgaveløsningen. Du opfatter nye udfordringer som noget positivt og besidder generelt en ”can do” tilgang til dit arbejde. Du kan lide at tage fat både inden- og udenfor dit normale arbejdsområde.

Hvis du har erfaring fra tidligere sejlende tjeneste fra en af Søværnets enheder f.eks. DIAN-kl vil det være en fordel, men dette er på ingen måde et krav.

Der er tilknyttet et fagtillæg til den aktuelle stilling som kok.

Der ligges i lige så høj grad vægt på personlighed og evnen til at indgå i en lille besætning, så hvis du ikke lever fuldt op til ovenstående, skal det ikke afholde dig for at søge stillingen.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.


Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til CH KL Klement Høst-Madsen, 3E31-B1-CH@mil.dk, telefon 41 30 98 12 eller NK PL Casper Lysgaard, 3E31-B1-NK@mil.dk, telefon 41 30 98 14

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS252@MIL.DK

Ansøgningsfrist er 24. juli 2020. Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale i uge 32.

Stillingen er til besættelse 1. september 2020.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.


Om 3. ESKADRE
3. Eskadre er en eskadre i Søværnet, og omfatter spændende og alsidige arbejdspladser, på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder.
I 3. Eskadre får du ansvar og anerkendelse, samt stor mulighed for personlig og faglig udvikling.
Eskadrens opgaver omfatter sømilitære opgaver med særligt fokus på farvandene i og omkring Danmark, herunder myndighedsopgaver af permanent karakter samt civilt relaterede samfundsnyttige maritime opgaver.
3. Eskadre enheder løser Søværnets nationale opgaver 24/7/365.
Den største del af eskadrens enheder er beskæftiget med overvågning, suverænitetshåndhævelse, miljø- og transportopgaver samt søredning. Eskadrens enheder er desuden beskæftiget med uddannelse af officerselever.
Ud over de mange skibe er 3. Eskadre endvidere ansvarlig for drift af Flådestationerne Frederikshavn og Korsør, Kystredningstjenesten samt Søværnets Overvågningsenhed, med decentralt placerede enheder rundt om i landet.
3. Eskadre passer på Danmarks farvande – altid!
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flådestation Korsør

Lokation

Region Sjælland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

24.07.2020

Indrykningsdato

19.06.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent