Udviklingsorienteret økonomimedarbejder til Forsvarsministeriets departements interne økonomi


Udviklingsorienteret økonomimedarbejder til Forsvarsministeriets departements interne økonomi

Vil du arbejde med økonomistyring, udvikling og forbedring af økonomiprocesser
i en spændende organisation i konstant udvikling? Har du talforståelse, og er du analytisk
stærk? Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Om os
Forsvarsministeriets koncern består af departementet og otte styrelser. Sammen arbejder vi for fred, frihed og sikkerhed, med efterretninger, indkøb af udstyr, ejendomsadministration, uddannelse og meget mere. Forsvarsministeriets Koncern har et årligt budget på cirka 22 mia. kroner.

Kontoret for Koncern Drifts- og Økonomiprocesser er en del af koncernens økonomifunktion, der består af i alt ca. 300 medarbejdere, hvoraf ca. 200 er fysisk placeret i Forsvarsministeriets styrelser og ca. 70 i departementet. Stillingen er placeret i departementet på Holmens Kanal i København.

Kontoret beskæftiger sig med departementets interne økonomi samt udviklingsopgaver, der understøtter hele økonomiafdelingens samlede udvikling og sammenhængskraft.

Kontoret består af i alt ti medarbejdere fordelt på to teams, hvoraf det ene har ansvar for den interne økonomi i departementet, og det andet arbejder med udvikling af den samlede økonomifunktion.
Om stillingen
Stillingen er placeret i det team, der arbejder med styring og udvikling af departementets interne økonomi. Teamet består af fire medarbejdere og har bl.a. ansvar for udarbejdelse og styring af departementets budget, løbende business controlling, udarbejdelse af månedlig ledelsesinformation, udarbejdelse af løbende analyser, finansielt regnskab m.v.

Vores mål er at yde den bedste service til kontorene i departementet og kontinuerligt udvikle og forbedre de processer og produkter, som understøtter dette.

Du kan forvente :
- En udfordrende og travl hverdag i et spændende og ambitiøst kontor, hvor resultater og udvikling
spiller en central rolle
- Selvstændige ansvarsområder, hvor du i samarbejde med kollegaer skal bidrage til en professionel
økonomistyring
- En bred kontaktflade til både ledere og medarbejdere i hele departementet
- Fokus på, at dine kompetencer og dit potentiale udvikles og udfoldes
- Mulighed for at bidrage til at løse opgaver på et unikt ministerområde med stor bevågenhed
- Engagerede og kompetente kollegaer samt et godt arbejdsmiljø kendetegnet ved humor og en uformel
omgangstone

I din rolle som business controller, vil du få ansvaret for en del af departementets økonomi. Derudover vil den resterende del af din opgaveportefølje så vidt muligt blive sammensat ud fra dine kompetencer og interesser.
Om dig
Vi søger en kollega, der går til opgaveløsningen med en veludviklet proces- og talforståelse og kontinuerligt tænker i muligheder for udvikling og forbedring. Vi lægger vægt på dine evner til at agere fleksibelt og serviceminded og til at gå i dialog med kolleger og samarbejdsparter.

Det er desuden vigtigt, at du evner at formidle komplicerede budskaber kort og præcist både mundtligt og skriftligt.

Vi forventer også, at du tager ansvar, er initiativrig og udviser engagement i tilgangen til at skabe resultater i god dialog med relevante interessenter.

Du skal have en relevant akademisk uddannelse som fx cand.polit., cand.oecon.,cand.scient.pol. eller lignende og have interesse for at arbejde med økonomistyring i en politisk styret organisation. Det er en forudsætning, at du har erfaring fra en lignende stilling.
Ansættelsesvilkår
Du er uddannet akademiker og vil blive ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten.

Derudover vil der afhængigt af kvalifikationer være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Ansættelsesstedet er Forsvarsministeriet, Holmens Kanal 9 i København K.

Forsvarsministeriet ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk oprindelse til at søge stillingerne.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Ida Holst på 61 87 17 18 eller teamleder Jesper Hesel på 61 87 16 37.
Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse Tine Nielsen på tlf. 72 81 91 24.

Ansøgningsfristen er 3. juni 2020.
Samtaler forventes afholdt uge 24 - 25.

Du kan søge stillingen via nedenstående link.
Stillingen er ledig til besættelse fra 1. august 2020.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvarsministeriet som arbejdsplads på www.fmn.dk
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Holmens Kanal

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Forsvarsministeriet

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

03.06.2020

Indrykningsdato

11.05.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent