Sanitetsgast til 3. besætning i THET-klassen


Sanitetsgast til 3. besætning i THET-klassen

3. besætning i THETIS klassen søger en sanitetsgast, som selvstændigt kan arbejde med rutinemæssige opgaver. Desuden skal du i samarbejde med skibslægen kunne udføre behandling af patienter.
Om os
THETIS klassen indgår i Division 11 som en del af 1. Eskadre. Skibene i THETIS klassen sejler primært i Nordatlanten, hvor de prioriterede opgaver bl.a. er militær tilstedeværelse og suverænitetshævdelse. Herudover udfører skibene fiskerikontrol, støtte til de civile samfund og søredning.

Division 11 er i gang med implementeringen af DANSARC. Til september 2020 er det 3. besætning, der sejler til Neustadt for at gennemgå et træningsforløb på den tyske havariskole. For at blive fortrolige med DANSARC principperne samt blive klar til Neustadt træner 3. besætning flere gange om ugen – der gennemføres både ”blå timer” og ”torsdagskrig” med interne og eksterne trusler, så du skal være klar på at blive en del af et kampklart hold!

Hos os er der et stort engagement på tværs af besætningen. Omgangstonen ombord er fri og åben, hvor der er plads til den enkelte samtidig med, at du skal ville indgå i det sociale sammenhold.

3. besætning har basehavn i Frederikshavn.
Om stillingen
Du vil indgå i et team bestående af skibslægen og dig.

Dine primære opgaver er at støtte skibslægen i dagligdagen ombord. Dette betyder, at du deltager i de daglige konsultationer samt holder skibets hospital i orden og klar til indsættelse. Herudover er du lægens højre hånd under assistance til andet skib og andre ruller, hvor du forestår førstehåndsindsatsen. I løbet af togterne hjælper du skibslægen med at træne og opdatere besætningens Junior Medic hold så de også er fortrolige med førstehåndsindsats ude i skibet.

Endeligt vil du blive uddannet således, at du er fortrolig med at arbejde med, fra og i skibets helikopter.

Du indgår i skibets generelle beredskab, hvorfor du vil blive uddannet til at håndtere helikopter, gummibåd mv. efter behov.

Når der ikke er aktivitet på hospitalet vil du få opgaver på skibskontoret, hvor du bl.a. hjælper banjermesteren med opgaveløsningen.
Om dig
Vi forventer af dig, at du er energisk, effektiv og har mod på at give en ekstra hånd, når der er travlt. Desuden forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt, men samtidigt har evnen til indgå i et team og endeligt forstår at mange af hospitalets opgaver udføres i fortrolighed.

Det er ønskeligt, at du allerede har gennemgået Søværnets basisuddannelse, men har du gennemgået Beredskabsstyrelsen, Flyvevåbnets eller Hærens basisuddannelse skal du blot gennemgå en kortere omskoling til Søværnet.

Det er ligeledes ønskeligt hvis du har en sanitets- eller sundhedsfaglig baggrund alternativ er uddannet Junior Medic. Men vigtigst af alt er interessen for det sanitetsfaglige område.


Du skal være egnet til sejlads i forhold til helbred-, tand- og idrætsstatus.

Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til Næstkommanderende, OK Claus Gudbjerg på telefon +45 2238 0664 eller mail 1E11-B3-NK@mil.dk, alternativt SSG Lars Hoel, SCA-F-BEM02, telefon 72 60 41 83

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS252@MIL.DK

Ansøgningsfrist er 30. maj 2020. Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale.

Stillingen er til besættelse 1. juni 2020

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Om 1. Eskadre
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige arbejdspladser på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder. De sejlende enheder er primært indsat i det Nordatlantiske område og løser en lang række af Søværnets nationale opgaver 24/7/365. Opgaverne er blandt andet overvågning, suverænitetshævdelse, søredning og fiskeriinspektion i det nordatlantiske og arktiske område. Andre af eskadrens enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Derudover har 1. Eskadre to spændende landtjenestesteder underlagt, Center for sømilitær teknologi (CST), der varetager al teknisk uddannelse i Søværnet og Center for maritim uddannelse og skibssikkerhed (CMS), der varetager uddannelsen af værnepligtige og elever, samt uddannelse i røgdykning, brandbekæmpelse, og medic uddannelser.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flådestation Frederikshavn

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

30.05.2020

Indrykningsdato

07.05.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent