Senior Audit Manager


AMBITIØS OG ERFAREN LEAD AUDIT MANAGER, SOM VIL VÆRE MED TIL AT BESKYTTE DEM, SOM ARBEJDER FOR FRED, FRIHED OG SIKKERHED

CHEFKONSULENT TIL DEPARTEMENTET

Vil du være med til at beskytte dem, som arbejder for fred, frihed og sikkerhed? Er du klar til et karrieremæssigt spring? Kan du skabe forandringer i en stor og kompleks organisation? Så vil vi gerne høre fra dig!

Vi søger en dygtig kollega til en nyoprettet afdeling i Forsvarsministeriets departement. Afdelingens opgave er at styrke cyber- og informationssikkerheden i Forsvarsministeriets ministerområde.

Om os
Forsvarsministeriet og dets styrelser løser nationale og internationale opgaver, som bidrager til fred, frihed og sikkerhed. Ministerområdets mange opgaver omfatter blandt andet deltagelse i internationale militære operationer, efterretningsarbejde og redningsberedskabet.
Om stillingen
Du vil som Lead Audit Manager stå i spidsen for Forsvarsministeriets auditfunktion med styringen af cyber- og informationssikkerheden i ministerområdets myndigheder. Du driver hele processen fra udvælgelse af relevante områder, over planlægning og gennemførsel af audits til rapportering til ledelsen. Din første store opgave bliver at hjemtage den eksisterende opgave fra Center for Cybersikkerhed, som du også fremadrettet skal samarbejde med.

Dine primære arbejds- og ansvarsområder vil være følgende:
- Opbygning af en Auditfunktion i CID
- Udvikling, optimering og udrulning af audit og compliance initiativer på tværs af de forskellige styrelser
- Udvikling og implementering af værktøjer og processer til at sikre compliance på alle niveauer
- Rapportering, analysering og vurdering af complianceniveauet for informationssikkerhed i hele koncernen

Stillingen er udfordrende, men den giver særdeles gode faglige og personlige udviklingsmuligheder, herunder efteruddannelse og certificeringer. Du får også et stort netværk, som rækker ud over Forsvarsministeriets ministerområde.

Om dig
Du har en relevant uddannelse og minimum 5 års erfaring fra en større organisation eller fra en lignende stilling. Du har et bredt kendskab til sikkerhedsområdet og god erfaring med at arbejde selvstændigt og målrettet. Du er måske revisor, jurist, datalog eller master i it, og du har specialiseret eller efteruddannet dig inden for informationssikkerhed.

Vi forventer at du:

- har solide evner hvad angår planlægning og processtyring
- er proaktiv, nysgerrig og trives med ansvar
- er performancedrevet og besidder en kommerciel og pragmatisk tankegang
- har gode kommunikationsevner såvel mundtligt som skriftligt
- kan indgå i samarbejdsrelationer på alle organisatoriske niveauer og forskellige profiler
- har erfaring med ISO27001/2 og persondataforordningen
- besidder relevante certificeringer som eksempelvis CISM, CISA, CRISC eller CGEIT

Det er en fordel, hvis du har erhvervserfaring inden for informationssikkerhed, gerne med viden om eller praktisk erfaring med informationssikkerhedsledelse og risikostyring iht. internationale standarder på området.

Som person skal du være udadvendt, selvstændig og initiativrig, ivrig efter at dele viden med dine kollegaer og nysgerrig efter at lære.
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst. Derudover vil der, afhængigt af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Chief Information Security Officer, afdelingschef Claus Wiid Jakobsen på 7281 0010. Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Ava Leonora Ber på 32665136.

Ansøgningsfristen er den 28. august 2020, og vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler i ugerne efter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

  
  
  
Generel information

Tjenestested

Holmens Kanal

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Forsvarsministeriet

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

28.08.2020

Indrykningsdato

30.04.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent