Faglært tømrer dæksgast til sejlads i 5. besætning på inspektionsskib. (genopslag)


Faglært tømrer dæksgast til sejlads i 5. besætning på inspektionsskib (genopslag)

Er du faglært tømrer, som besidder praktiske evner, og kan arbejde både selvstændigt og i team? Er du måske den person, vi søger til vores ledige stilling som dæksgast.
Om os
5. besætning er en af fem Inspektionsskibsbesætninger i 1. Eskadre. Vi opererer primært nationalt, indsat kontinuerligt i de nordatlantiske og arktiske områder ved Grønland og Færøerne under Arktisk Kommando (AKO) i Nuuk. Enheden opererer meget selvstændigt i løsningen af opgaverne; suverænitetshævdelse, søredning, fiskeriinspektion og støtte til civilsamfundet. Vores opgave kommer først og hele besætningens sikkerhed er altoverskyggende, så derfor har alle målet for øje i vores operationer. I 5. besætning planlægger vi betimeligt og gennemfører til tiden, og alle forventer ærlighed, rettidig omhu og fornøden dristighed. Den interne kommunikation blandt alle i besætningen og med dig, forventer vi er åben, løbende og med gensidig orientering. Du skal bidrage til at det er sjovt at være i vores besætning; vi er professionelle i alt hvad vi gør, og vi er dem, som løser opgaver ingen andre gør.

De indsatte enheder af THETIS-klassen har været igennem kapacitetsvidereførelse med en omfattende ombygning, som blandt andet sætter enheden i stand til at operere med SEA HAWK helikopteren. Vi implementerer i den kommende tid principperne om Danish Operational Sea Training (DOST).

Vi tilbringer cirka 150-180 dage til søs om året samt et varierende antal dage med vagt og uddannelse.

5. besætning har basehavn i Frederikshavn.
Om stillingen
Stillingen er i dækssektionen, som består af en officer, en mellemleder og syv konstabler.

Din primære opgave bliver at deltage i det daglige arbejde på dækket. Heraf vil en del af opgaven være vedligeholdelse af dæksmateriel og vagttjeneste på broen i form af udkig- og rorgængertjeneste.

Du vil også have øvrige opgaver i forhold til skibets operative opgaver. Din funktion i skibets operative opgaveløsning vil hovedsaligt være indenfor området havaritjeneste som blandt andet røgdykning og lækstopning.
Om dig
Du skal være faglært tømrer. Du skal have gennemført grunduddannelse i søværnet. Hvis du ikke har gennemført grunduddannelsen i søværnet, vil du skulle gennemføre denne inden start ombord. Har du gennemført en grunduddannelse i enten hæren eller flyvevåbnet, skal du gennemføre et omskolingsforløb af kort varighed.

Du er en person med en positiv tilgang til at arbejde i søværnet, og under de vilkår, som opstår når platformen bevæger sig i forhold til de vejrforhold, som opleves under sejlads i Nordatlanten.

Vi lægger vægt på fysisk og psykisk velvære og arbejder aktivt i retning mod Forsvarets krav til militær fysisk træning.

Du skal være egnet til sejlads i forhold til helbred-, tand- og idrætsstatus

Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Frederikshavn

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til skibets banjermester SSG Finn Zimmer, 1e11-b5-bm@mil.dk, telefon 30 67 07 55. Alternativt SSG Lars Hoel, SCA-F-BEM02@mil.dk, telefon 72 60 41 83

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Thomsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS252@MIL.DK

Ansøgningsfrist er 26. oktober 2019. Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Om 1. Eskadre (1 ESK)
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige arbejdspladser på sejlende enheder såvel som landtjenestesteder. De sejlende enheder er primært indsat i det Nordatlantiske område og løser en lang række af Søværnets nationale opgaver 24/7/365. Opgaverne er blandt andet overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion i det nordatlantiske og arktiske område. Andre af eskadrens enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Derudover har 1. Eskadre to spændende landtjenestesteder underlagt, Center for sømilitær teknologi (CST), der varetager al teknisk uddannelse i Søværnet og Center for maritim uddannelse og skibssikkerhed (CMS), der varetager uddannelsen af værnepligtige og elever, samt uddannelse i røgdykning, brandbekæmpelse, og medic uddannelser.


  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flådestation Frederikshavn

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

26.10.2019

Indrykningsdato

03.10.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent