Teknisk medarbejder til Optik- og Elektronikværksted Brødeskov


Teknisk medarbejder til Optik- og Elektronikværksted Brødeskov

Har du interesse inden for lysforstærkning, optisk-, termisk- og laserudstyr? Lyder en socialt velfungerende arbejdsplads med gode kollegaer som noget for dig? Så er du måske den medarbejder, vi mangler.

Til Optik- og Elektronikværksted Brødeskov ved Produktionsområde Syd søger vi en teknisk medarbejder. Har du lyst til at blive en del af en professionel, fremtidsorienteret og dynamisk virksomhed, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt? Så har vi stillingen til dig.
Om os
Optik- og Elektronikværkstedet er placeret på Brødeskov Kaserne og beskæftiger erfarne medarbejdere, som udfører vedligeholdelse, reparation, justering, modifikation og kalibrering af finmekanik, optisk udstyr med og uden lysforstærkning, sensorer, termisk udstyr og laserudstyr.

Vi vægter kontinuerlig udvikling for alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, som indledes med en afklaringssamtale, når din prøvetid er afsluttet. Herefter vil vi i fællesskab planlægge, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.
Om stillingen
Som teknisk medarbejder vil du få en fleksibel arbejdsdag med forskellige opgaver inden for vedligeholdelse, reparation, justering, modifikation og kalibrering af finmekanik, optisk udstyr med og uden lysforstærkning, sensorer, termisk udstyr og laserudstyr.

Opgaverne løses efter LEAN-principperne og i henhold til ISO standarder for arbejdsmiljø og kvalitetssikring.
Om dig
Du er faglært med en elektronikteknisk baggrund. Hvis du har kompetencer inden for optik, laser eller termisk udstyr, vil det være en fordel.

Du er serviceminded, har gode samarbejdsevner, kan arbejde systematisk og kan indgå i en gruppe på 8 til 10 teknikere. Du er fleksibel og omstillingsparat i forhold til at løse egne og værkstedets opgaver.

Der kan forekomme rejsearbejde i forbindelse med opgaveløsningen, hvorfor det vil være en fordel, hvis du er i besiddelse af kørekort kat. B.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale Håndværker i Staten. Basislønnen er 25.355,58 kr. pr. måned.

Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet, hvilket betyder, at du vil kunne blive bedt om at vise straffeattest til en evt. samtale.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedsleder Robert Giehm på telefonnummer 72822901 eller mailadresse fh-psoe01@mil.dk. Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Mette Sanggaard Kristensen, tlf.: 32 66 52 11.

Ansøgningsfristen er 20. oktober 2019, samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og svendebrev. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARETS HOVEDVÆRKSTEDER
Forsvarets Hovedværksteder er en ISO- og arbejdsmiljøcertificeret LEAN-orienteret landsdækkende virksomhed med godt 800 kompetente medarbejdere, der vedligeholder og modificerer forsvarets køretøjer, skibe og fly samt våben- og kommunikationssystemer på specialværkstedsniveau.

Myndigheden er aktuelt organiseret under Forsvarskommandoen med en stab og tre produktionsområder med i alt 19 specialværksteder. Pr. 1. januar 2020 organiseres store dele af Forsvarets vedligeholdelse af materiel i Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste som en ny myndighed, fortsat organiseret under Forsvarskommandoen. Forsvarets Hovedværksteder som helhed er omfattet af denne beslutning, og derfor vil udvalgte medarbejdere skulle dedikere en del af deres arbejdsindsats i 2019 til forberedelse af denne nye myndighed.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Brødeskov Kaserne

Lokation

Region Sjælland

Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

20.10.2019

Indrykningsdato

01.10.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent