Ejendomsservicetekniker ved Hjemmeværnsdistrikt Nordsjælland i Fredensborg


Ejendomsservicetekniker ved Hjemmeværnsdistrikt Nordsjælland i Fredensborg.

Vi har mange bolde i luften, men vores ben er solidt plantet i jorden, så er du serviceminded, initiativrig og ansvarsbevidst med flair for håndtering af køretøjer? – Så læs med her.
Om os
Hjemmeværnsdistrikt Nordsjælland er en selvstændig operativ myndighed under Landsdelsregion Øst. Vi er en attraktiv arbejdsplads, hvor ansatte og frivillige i fællesskab løser vores primære opgaver med henblik på at opstille, uddanne og støtte Forsvaret.

Vi løser og koordinerer nationale militære operationer i distriktets ansvarsområde. Dette betyder eksempelvis at vi med få timers varsel, skal kunne stille velorganiserede, veluddannede og veludrustede frivillige til løsning af militære, miljø-, politi- og redningsmæssige opgaver til støtte for Totalforsvaret af Nordsjælland.
Vi har et tæt samarbejde med de militære myndigheder i Nordsjælland, Den Kongelige Livgarde og øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab.

Vores seks kompagnier med knap 400 aktive frivillige mænd og kvinder er forenet af vores indstilling til det samfund, som vi er en del af med mottoet: Værn om Nordsjælland!

Vi er en aktiv og dynamisk arbejdsplads med plads til personlighed og udvikling. Vi værdsætter den enkeltes integritet og vi tror på, at fællesskab, stabilitet og imødekommenhed er grundpiller, som giver en troværdig arbejdsplads.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, og det sociale samvær er vigtigt for os.
Om stillingen
Som vores ejendomsservicetekniker er det vigtigt, at du kan arbejde med høj grad af selvstændighed, samtidig med at du er en ”team player” med en fleksibel og imødekommende indstilling.

Du vil som ejendomsservicetekniker, på logistikchefens vegne, være ansvarlig for mange forskelligartede opgaver såsom; almindelig forvaltning, daglig drift og vedligeholdelse af distriktets køretøjer.
Derudover vil du have ansvaret for tilsyn af bygninger og lokaler ved distriktet, herunder nøgleregnskab. Du vil skulle forestå vartning og udlån af udstillingsmateriel samt støtte distriktets øvrige aktiviteter.

Du skal være opmærksom på, at der også vil være en del dialog med Facility management medarbejdere samt med vores brugere angående forbedringer og ønsker.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en erhvervsuddannelse som ejendomsserviceteknikker eller at du har relevant erfaring fra en lignende stilling.
Det vil være ønskeligt hvis du har en ADR uddannelse, et kørekort til kategori B og C samt et truckcertifikat.

Du har meget gerne erfaring med SAP og MS Office pakken er et naturligt arbejdsværktøj for dig. Det vil være en fordel hvis du har kendskab til anvendelsen af dokumentstyringssystem og med informationsformidling via hjemmeside, men det er ikke et krav.

Som person forestiller vi os, at du er stabil i relation til mødetider og overholdelse af gældende aftaler samt at du har sans for de små detaljer.
Skulle dine tidligere kolleger beskrive dig, ville de bruge ord som; holdspiller, gode samarbejdsevner og serviceminded.

Struktur skal gerne være et ord du kan nikke genkendende til, og kan du håndtere flere opgaver samtidig, er du den helt rigtige for os.

Du stræber efter at levere gode resultater og du kan håndtere frihed under ansvar.

En vigtig egenskab hos os, er evnen til at kunne tage initiativ således, at du selvstændigt forstår at forudse eventuelle opgaver og udnytte rammerne for arbejdets udførsel og din tid bedst muligt.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for Specialarbejdere m.fl. i staten. Basislønnen er på 24.410,14 kr. pr. måned m. svendebrev. Er du ufaglært er basislønnen 22.123,14 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Ved ansættelse i Forsvaret er der mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat i Forsvaret pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte logistikchef major Tommy Vikjær Andersen på telefon 4172 9730 eller på e-mail: hdnsj-chlog@mil.dk alternativt kan du kontakte chefen for distriktet oberstløjtnant Kim Willum H. Guldbech på telefon 4172 9701 eller på e-mail: hdnsj-ch@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse Julie Palmquist på telefon 7281 9159.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning og CV.
Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 25. september 2019 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 40. Stillingen er til besættelse den 1. november 2019 eller snarest efter aftale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

25.09.2019

Indrykningsdato

11.09.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent