Konstabler til 3. Panseringeniørkompagni


Konstabler til 3. Panseringeniørkompagni

Er du den alsidige soldat, der har lyst til at kombinere infanteri- og ingeniørfærdigheder? Så er det dig, vi leder efter
Om os
3. Panseringeniørkompagni er et nystartet kompagni. Kompagniet er oprindelig grundlagt i 1977, men har været nedlukket i en årrække. I 2019 blev kompagniet startet på ny, og derfor er ånden i kompagniet meget præget af pionerånd og viljestyrke. Kompagniet er dannet af professionelle soldater, med ambitioner om at blive, og være de bedste. For at det kan lykkes har vi brug for at alle ”spiller hinanden gode”.

Fordelen ved at være nye, er at ”plejer” ikke findes. Det betyder at du som vores kommende kollega vil være med til at forme arbejdsmåder, omgangstone og professionalismen.
Kompagniet indeholder to panseringeniørdelinger, én parksektion og én kommandodeling. Panseringeniørdelingerne er dem der får tingene til at ske, mens de øvrige enten skaber rammerne for at det kan ske, eller leverer materiel og/eller køretøjer til at tingene kan ske.

Hvis du vil vide mere så følg os eventuelt på facebook på siden ”3 PNIGKMP”.
Om stillingen
Begge ingeniørdelinger ved kompagniet er opbygget med 3 grupper og en deltrop. Hver gruppe kører i en panseret mandskabsvogn. Grupperne er udrustet med våben og materiel, på lige fod med infanterienheder. Derudover er vores føringselement også en mulighed, hvortil vi søge KØ/VKMD til CH og NK KØTJ.
Vi søger konstabler til 1, 2. og kommando- delingen. Der vil derfor være mulighed for, enten at komme direkte i din drømmestilling, eller indgå aftale om at udvikle dig således du på sigt kan komme til at få din drømmestilling i kompagniet.

Der er god mulighed for selv at finde DIT speciale indenfor gruppen på jorden eller som kører/ kommandør på en panseret mandskabsvogn.
Vores delinger arbejder på lige vilkår som infanterienheder, men med et yderligere speciale indenfor kampingeniørtjeneste.
Om dig
Du er konstabel og har gennemført dig militære grunduddannelse. Du brænder for at være soldat og ønsker at have en hverdag der sjældent ligner hinanden. Du har gode enkeltkæmperfærdigheder, og du står ikke bagerst, når der skal tages fat. Du har desuden flair for at tilegne dig teoretisk viden og evnerne til, at omsætte den i praksis.

Alle stillinger kræver soldater med overblik og feltmæssige evner. Vi arbejder med både tekniske og kompliceret ingeniørmateriel, til gennembrydning, hindringer, overlevelse mv., samtidig med, at vi skal kunne fungere i allerforreste linje på kamppladsen.

I din ansøgning bedes du anføre, hvilken stilling (og deling) du gerne vil komme i betragtning til. Du behøver ikke at angive noget, såfremt du ingen præferencer har.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabel stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til fortroligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef; kaptajn Steffen Justesen på telefon: 25 67 16 42.
Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte HR-Konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på, telefon 72 81 91 63.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav. Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 4. oktober 2019 og ansættelsessamtaler forventes gennemført løbende. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet er Forsvarets Center for Ingeniør- og CBRN- tjeneste og hører hjemme på Skive Kaserne, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniør-specialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af en stab, tre professionelle bataljoner og en reservebataljon. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og har derudover årligt knap 10.000 elevmanddage med kursister fra alle våbenarter og værn. Regimentet har også enheder på Pioner-gården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til Skive Kaserne huser også en reparationsdeling fra Trænregimentet, Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a.

Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse samt Ud-leverende Depot Skive og Værkstedsområde Skive, begge under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Skive Kaserne byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Skive

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

04.10.2019

Indrykningsdato

09.09.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent