Leder for sensor og digitaliseringselementet ved ved 1. intelligence, surveillance & reconnaissance bataljon.


Leder for sensor og digitaliseringselementet ved ved 1. Intelligence, Surveillance & Reconnaissance Bataljon.

Kan du føre hærens taktiske efterretningstjeneste ind i den digitale tidsalder?

Vil du stå i spidsen for en specialist kapacitet inden for sensorer til efterretningstjenesten i Hæren?
Om os
1. Intelligence, Surveillance & Reconnaissance Bataljon (ISRBTN) er en operativ bataljon i rammen af 1. Brigade med ansvar for brigadens efterretningstjeneste.

Tactical Intelligence Development Branch, i daglig tale S7, er ansvarlig for taktisk udvikling og opbygning af efterretningskapaciteter, herunder All-Source Intelligence.

Sektionen er endvidere ansvarlig for udvikling og gennemførelse af efterretningskurser. Herudover støtter vi tjenestegrensinspektørens virke i forbindelse med kontakt- og inspektionsvirksomhed.

S7 er en moderne og fremtidsorienteret arbejdsplads. Personellet først, operativ effekt samt stolthed og professionalisme er vores kerneværdier.
Om stillingen
Du bliver ansvarlig for opbygning af specialist kompetancer inden for en række indhentningssensorer. Endvidere får du ansvar for digitalisering og teknologisk udvikling af hærens taktiske efterretningsenheder.

Du vil være ansvarlig for følgende fagområder:

Opbygning af specialist kapacitet inden for sensorer som Unattended Ground Sensors, Ground Surveillance Radar og Acoustic Weapons Location.

Beskrivelse af bataljonens kommunikationsbehov ”Information Exchange Requirements”, herunder beskrivelse af software- og hardwaremæssige værktøjer til brug for specialerne under våbenarten.

Implementering af: HTK, C2IS og våbenarts specifikke netværk til ISRBTN, Tjenester og applikationer på disse netværk, som understøtter efterretningstjenesten ved troppeenheden, Simulationssystemer til understøttelse af uddannelse og øvelser.

Taktisk udvikling inden for sensorer, og digitalisering og kommunikation, herunder implementering og uddannelse inden for E-relateret software, netværk og systemer.

Bidrag til bataljonens udvikling af doktrin samt generel doktrinudvikling inden for våbenarten med vægt på teknologi og kommunikation.

Planlægning og gennemførelse af uddannelse på E-relateret software og hardware for efterretningspersonel og -enheder.

Deltage i kontrol- og inspektionsvirksomhed inden for fagansvaret.

Du vil endvidere indgå i bataljonens sikkerhedsorganisation som IT- og krypto sikkerhedsofficer.
Om dig
Du er kaptajn og har gennemført Videreuddannelse-I/L, Videreuddannelseskursus eller føringskursus i Hæren. Alternativt er du premierløjtnant som er i gang med, eller er vurderet egnet til, føringsuddannelsen.

Du har stor interesse og forståelse for teknologi, informationsteknologi og taktisk efterretningstjeneste, samt for troppeenhedens doktrin.

Du kan lide nye udfordringer og vil kunne arbejde systematisk med opbygning af nye kapaciteter.

Du er i stand til at samarbejde på tværs af organisationen og kan hurtigt skabe et godt netværk.

Du er velformuleret (skriftligt og mundtligt) på dansk og engelsk (STANAG 3333).

Vi ser gerne at du har en civil eller militær uddannelse indenfor informationsteknologi.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Såfremt du er omfattet at en lokal tjenesteplan eller er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Du skal have godkendt blåt bevis.

Fast tjenested vil være Varde Kaserner.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at sende dine kontaktoplysninger og hvornår vi kan træffe dig til efr-ktp-1b-s7@mil.dk, så vil vi kontakte dig hurtigst mulig.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du tage kontakt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Bjarne Thomsen på telefon +45 32 66 5114 eller på mail FPS-BA-BS229@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 29. september 2019. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen ønskes besat snarest muligt eller d. 1. november 2019.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingen fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Efterretningsregimentet har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.

I Varde Kommune har partneren for eksempel mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.

Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent Varde Kommune Jørgen Nielbæk, joni@varde.dk, 30 59 05 95.

Efterretningsregimentet er centrum for militære enheder, der indhenter, bearbejder og analyserer informationer, for at skabe sikkerhed for danske soldater. Regimentet bidrager til det daglige situationsbillede, og yder efterretningsstøtte til Hæren og til militære enheder, udsendt i international tjeneste. Regimentet forestår endvidere Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret og er ansvarlig for den militære sikkerhedstjeneste i hæren.

Regimentet er placeret på Varde Kaserne og beskæftiger ca. 263 faste medarbejdere, fordelt på et garnisonsstøtteelement og en efterretningsbataljon. Regimentet uddanner ca. 250 værnepligtige om året. Endvidere er 1 Intelligence Surveillance Reconnaissance Bataljon også placeret på garnisonen.

Bataljonen tilhører 1. brigade og har 286 fastansatte fordelt på tre garnisoner i Varde, Fredericia og på Bornholm.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Varde

Lokation

Region Syddanmark

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

29.09.2019

Indrykningsdato

05.09.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent