Almen sergent Hæren 1

Korporal til 1. Panseringeniørkompagni


Korporal til 1. Panseringeniørkompagni

Brænder du for arbejdet som operativ soldat? Er du forbilledet for dine kollegaer og har fagligheden i orden? Har du flair for at føre? Så er det dig vi leder efter til 1. Panseringeniørkompagni.
Om os
1. Panseringeniørkompagni (1 PNIGKMP) består af to stående panseringeniørdelinger, en pansrede parkdeling og en kommandodeling og indgår som kompagni under 1. Panseringeniørbataljon (PNIGBTN) ved 1. Brigade.

Vi uddanner, træner og indsætter kampingeniører i rammen af panseringeniørbataljonen og til støtte for kampbataljoner og opstiller bidrag til nationale og internationale operationer.
Om stillingen
I kompagniet vil du indgå som næstkommanderende i en ingeniørgruppe. Du skal være klar til at overtage kommandoen for gruppen, når gruppeføreren er fraværende. Derudover vil du blive ansvarlig for gruppens materiel og køretøjer.

Som korporal er du med til at uddanne og skabe det rette niveau, såvel fagligt som holdningsmæssigt. Alle stillingerne kræver stor selvstændighed og ansvarsbevidsthed.

I den daglige tjeneste og uddannelse har vi fokus på vedligeholdelse af soldaterfærdigheder og god fysik.
Om dig
Du brænder for at være soldat og ønsker at skabe synlige og hurtige resultater. Du holder af at udvikle andre, og det falder dig naturligt at rette fejl, som enten du, eller andre har begået. Du har en meget høj faglighed og sætter en ære i at blive bedre og dygtigere – sammen med andre!

Du besidder kørekort til kategorierne B og C. Det er ønskeligt at du har til kategori E.

Du må meget gerne tidligere have forrettet tjeneste i internationale operationer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en ufaglært korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Skive Kaserne.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om de mulige stillinger, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef kaptajn Anthony Green på telefon 7282 8101 / 4132 4915 eller kompagnibefalingsmand oversergent Bjarne Søndergaard Jensen på telefon 3029 3810.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Louise Tønning ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS248@mil.dk.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 2. august 2019. Stillingen er ledig og ønskes besat den 1. september 2019 eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Om Ingeniørregimentet (IGR)
Ingeniørregimentet hører hjemme på Skive Kaserne, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservebataljon. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.

Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.

Skive Kaserne huser også en reparationsdeling fra Trænregimentet, Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse samt Udleverende Depot Skive og Værkstedsområde Skive, begge under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Skive Kaserne byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Skive

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M113 Korporal

Ansøgningsfrist

02.08.2019

Indrykningsdato

09.07.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent