Almen sergent Hæren 1

Kører til infanterikampkøretøj til 1. Panserinfanterikompagni, I Panserinfanteribataljon, Den Kongelige Livgarde.


Kører til infanterikampkøretøj til 1. Panserinfanterikompagni, I Panserinfanteribataljon, Den Kongelige Livgarde.

Er du vild med kombinationen af teknik og panser, vil du være en del af et team – hvor samarbejde er nøglen til succes? Så er det måske dig, vi mangler.
Om os
1. Kompagni ved I/Den Kongelige Livgarde er Hærens fløjkompagni og har en lang og stolt historie bag sig. Vi er et af i alt tre panserinfanterikompagnier, som indgår i Hærens Stående Reaktionsstyrke.

Vi er kendetegnet ved en behagelig og fri omgangstone, men en meget professionel og ærekær tilgang vores virke. Vi ved at ingen er bedre end deres seneste præstation og vi bestræber os altid på at levere det bedste.

Kompagniet har som organisation, stor udsendelseserfaring og har senest været udsendt samlet på ISAF 4, 10 og 15. Der ud over har kompagniet i perioden februar 2016 til august 2016 stillet store dele af træningsbidraget samt sikringsstyrke til Operation Inherent Resolve Hold 3.

1. Kompagni er som første enhed i Hæren, organiseret som et ”rent” IKK kompagni ligesom kompagniet har været de første til at implementere Hærens Taktiske Kommunikationsnetværk (HTK).

Kompagniet går en spændende tid i møde, hvor vi efter en kort periode, indsat i rammen af NATOPS, forbereder at tage af sted som en del af Enhanced Forward Presence (eFP), i Estland pr. januar 2020.

For yderligere information henvises til uddannelsesdirektiv, AKOS mv. på 1/I/LG hjemmeside på fiin.
Om stillingen
Som kører på et infanterikampkøretøj vil du være en del af et team, som vil have ansvaret for, at vognen altid er køreklar og parat til at kunne deltage på feltdage, øvelser og skydeaktiviteter.

Dine primære arbejdsopgaver vil være køreruddannelse, styrke dine soldatermæssige færdigheder og vedligeholdelse af køretøjet.

Du skal forvente at deltage i øvelser i ind- og udland, samt være en del af kompagniet under udsendelse i 2020.
Om dig
Du er udnævnt konstabel, og du har forrettet en tilfredsstillende tjeneste.
Du skal have kørekort kategori B og C.

Du er uddannet kører på infanterikampkøretøj.

Du skal være omskolet til GV M/10, LMG M/60 og gerne Dysekanon.

Du har måske tidligere været udsendt i INTOPS eller forrettet tjeneste ved et andet kamptropsregiment.

Du er en dygtig enkeltkæmper, er fysisk robust og har gode tekniske færdigheder. Men vigtigst af alt, du vil være den bedste, til det du laver, og du vil vise det hver gang.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Høvelte i Allerød.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kompagnichef Tommy Sylvest på telefon 25 55 13 71 eller mail lg-1b-100a@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 57 eller mail FPS-BA-BS246@MIL.DK

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 28. juli 2019 og ansættelsessamtaler forventes afholdt herefter.

Stillingen er til besættelse 1. september 2019, eller snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Om Den Kongelige Livgarde (LG)
Den Kongelige Livgarde er et infanteriregiment med mange traditioner præget af de to operative opgaver: Vagten om Majestæten og de kongelige slotte og palæer samt levering af kampenheder til felthæren. Udover uddannelsen af værnepligtige, der forestår vagten om Kongehuset, leverer Den Kongelige Livgarde også soldater til den professionelle kampenhed – I/Den Kongelige Livgarde, der tilhører 1. Brigade. Livgarden har enheder på Garderkasernen i Høvelte og Livgardens Kaserne i København.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Allerød

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

28.07.2019

Indrykningsdato

08.07.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent