Flyvevåbnet 3

Operations Support Wing søger en Bevogtningsassistent/hundefører.


Operations Support Wing søger en bevogtningsassistent/hundefører.

Kan du forestille dig at bevogtningstjeneste kunne være noget for dig? Så søger Operations Support Wing (OSW) på Flyvestation Karup en konstabel til en stilling som bevogtningsassistent/hundefører, med ansættelse pr. 1. august 2019.
Om os
Operations Support Wing (OSW) er hjemmehørende på Flyvestation Karup og er ansvarlig for opstilling af Flyvevåbnets (FLV) kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support.

Endvidere forestår OSW uddannelser i form af FLV Basisuddannelse, missionsforberedende uddannelse samt enkelte operations-støtteefteruddannelser. Derudover leverer OSW administrativ støtte til FLV myndigheder via Flyvevåbnets Administrative Fællesskab, og endelig varetager chefen for OSW garnisonskommandantskabet for FSNKAR og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.

OSW er en innovativ arbejdsplads, hvor vi har stor fokus på selvstændigt arbejde og individuel udvikling. Der er gode efteruddannelses muligheder indenfor eget arbejdsområde.
Om stillingen
Du bliver del af et velfungerende team, som har til opgave at støtte OSW indenfor bevogtning. Vi er en blanding af unge og ældre medarbejdere af begge køn, og du kommer til at indgå i et vagthold bestående af rutinerede kolleger.

Bevogtningen har til opgave at udføre kontinuerlig bevogtning i døgnets 24 timer. Bevogtningen udfører adgangskontrol ved indpassage, udfører opholdskontrol, reagerer som indsatsstyrke på alarmer og udfører patruljering på FSN Karups område.

Du vil som hundefører følge dit vagtholds vagtplan. Det er både dagvagter og nattevagter, som er planlagt i god tid, også i weekender og på helligdage. Derudover er der indlagt uddannelsesdage, hvor du vil kunne træne din hund, samt opretholde dine kvalifikationer indenfor bevogtning, skydning, førstehjælp og brandbekæmpelse.

Du vil få en arbejdsdag med planlagt vagtturnus, hvor der skiftes mellem Portner i indpassagerne og indsatsstyrke. Dine opgaver vil omhandle vagttjeneste, herunder eskortering af civile redningskøretøjer ved hændelser, udføre opholdskontrol, lukkerundering, rundering/patruljering, assistere i paskontoret. Desuden vil du i løbet af vagten forventeligt kunne bruge tid på vedligeholdende træning af din tjenestehund, samt træne idræt for at kunne bestå forsvarets basistest.

Vi tilbyder:
Et interessant og alsidigt job, med store faglige og personlige udfordringer, samt mulighed for faglig og personlig udvikling.
Du vil blive en del af et dynamisk team.
Vi lægger vægt på et godt samarbejde og et godt arbejdsmiljø, blandt andet gennem en uformel og åben omgangstone.
Om dig
Vi forventer, at du med dit gode humør, er i stand til at skabe gode samarbejdsrelationer til dine kollegaer og vores kunder. Du har en fleksibel indgangsvinkel til din opgaveløsning og planlægningen af din arbejdsdag.
Du er fagligt engageret, og sætter en ære i, at dine arbejdsopgaver udføres korrekt og til tiden.
Du har mulighed for at underbringe tjenestehund i privat hjem, samt at transportere den til og fra arbejde.
Hvis du har erfaring fra tidligere job inden for vagtbranchen eller forsvaret er dette en fordel.

De vigtigste kvalifikationer er:
• At du er udadvendt og er servicemindet.
• At du har gåpåmod, samt engagerer dig i opgaveløsningen.
• At du er fleksibel og indstillet på at have en omskiftelig hverdag med mange forskelligartede opgaver.
• At du selvstændigt opsøger og løser opgaver, der falder indenfor dit ansvarsområde
• At du er konstabel
• At du kan sikkerhedsgodkendes til HEM
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabel stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale for Centralforeningen for Stampersonel.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst. Derudover er der til stillingen tilknyttet et funktionstillæg.

Dit faste tjenestested vil være Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte premierløjtnant Martin D. S. Madsen på mobil: 27 85 45 92 eller OSW-OBB-001@mil.dk

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR- konsulent/ seniorsergent Kjeld Hildebrandt Hansen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail: fps-ba-bs249@mil.dk

Ansøgningsfrist: 23. juni 2019.

Ansættelsessamtale forventes gennemført i uge 26.

Ansættelsesdato: 1. august 2019.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund.

Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flyvestation Karup

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

23.06.2019

Indrykningsdato

12.06.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent