Medarbejder til Koncernøkonomi- og Driftsafdelingen i Forsvarsministeriet


Medarbejder til Koncernøkonomi- og Driftsafdelingen i Forsvarsministeriet

Vil du være med til at styre Forsvarets økonomi? Brænder du for økonomistyring i en spændende og kompleks virksomhed? Er du engageret, fagligt dygtig og god til at samarbejde? Så er du måske den vi søger.
Om os
Økonomifunktionen i Forsvarsministeriet er koncernfælles og er organisatorisk samlet i Forsvarsministeriets Koncernøkonomi og Drift. Koncernøkonomi og Drift består af en central økonomifunktion i koncernen og af decentrale økonomidivisioner, som er fysisk placeret ved den styrelse, som de arbejder sammen med.

Koordinations- og Styringssektionen er den enhed i Forsvarsministeriets Koncernøkonomi- og Driftsafdeling, der er økonomisk business partner for Forsvarskommandoen.

Forsvarskommandoen er den største myndighed under Forsvarsministeriet og rummer, sammen med Hjemmeværnskommandoen, det samlede danske forsvar.

Hos Koordinations- og Styringssektionen er vores mission at levere værdiskabende økonomisk rådgivning til Forsvaret – og vi gør det gennem en fagligt stærk, målrettet og udviklingsorienteret holdindsats.

Dit daglige arbejdssted bliver på Flyvestation Karup (Region Midtjylland), der er én af Forsvarets største arbejdspladser. Her vil du arbejde sammen med ca. 45 kollegaer, som tilsammen udgør den centrale del af Forsvarskommandoens Økonomidivision.
Om stillingen
Vi tilbyder et spændende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling – og hvor du vil komme helt tæt på de centrale beslutningsprocesser i Forsvaret.

Vi sørger for en solid introduktion til opgaverne, og du bliver oplært i de metoder og værktøjer, som vi anvender i det daglige arbejde.

Stillingen, der er placeret i vores Koordinations- og Styringssektion indbefatter opgaver i forhold til:
- Den overordnede budgetproces for Forsvarskommandoen
- Overordnet styring af Forsvarskommandoens økonomiske rammer
- Ledelsesinformation og udgiftsopfølgning
- Implementering af Forsvarsforlig 2018-2023
- Styring, koordination og udvikling af tværgående processer og produkter på økonomiområdet
- Udarbejdelse af beslutningsoplæg til Forsvarsministeriets- og Forsvarskommandoens ledelse

Du bliver del af et fagligt stærkt team med et godt fællesskab præget af en uformel omgangstone, humor og højt tempo. Arbejdsdagen er afvekslende med fleksible arbejdstider og god mulighed for indflydelse på opgavernes tilrettelæggelse.
Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau, som f.eks. cand.oecon, cand. polit, cand. merc. eller cand.scient.pol. Du har gerne et par års erfaring med økonomistyring, men vil som nyuddannet også kunne komme i betragtning.

Vi lægger vægt på, at du:
- Er konstruktiv og engageret
- Kan samarbejde på tværs af organisationer og faggrupper
- Er analytisk stærk
- Er kvalitetsbevidst og arbejder systematisk, grundigt og effektivt.
- Besidder gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinanceret pensionsordning på 17,1 % af basisløn og pensionsgivende tillæg.

Der vil alt efter dine kvalifikationer og kompetencer være mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Stauning, fungerende chef for Koordinations- og Styringssektionen, på telefon 40177593.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Nezi Olgun, på telefon 32665792.

Ansøgningsfristen er den 28. juli og vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler i ugerne 31 og 32.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flyvestation Karup

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Forsvarsministeriet

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

28.07.2019

Indrykningsdato

06.06.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent