FMN

App-ildsjæl til projektledelse og digitalisering


App-ildsjæl til projektledelse og digitalisering

Har du mod på at udvikle apps og lede projekter? Er du god til at bevæge dig i det digitale krydsfelt mellem kreativitet og struktur? Tør du udfordre praksis i en konstruktiv tone? Så skal du søge denne stilling!
Om os
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) har stort fokus på at optimere processer og levere digitale HR-løsninger. Afdelingen for Processer og Digitalisering (PD) står i spidsen for denne indsats i samarbejde med andre afdelinger i FPS og koncernen. PD består af tre sektioner, som arbejder med processer, digitale løsninger, SAP HR-udvikling, brugerstøtte, uddannelse, forandringsledelse, governance, mv. Vi er 35 medarbejdere, heraf en afdelingschef og tre sektionschefer, og referer til FPS vicedirektør.

Du vil indgå i sektionen for Koordination, Projekter og Portefølje, som består af 6 medarbejdere og en sektionschef. Sektionen har fokus på projektledelse, optimering og udvikling af processer samt forandringsledelse. Sektionens hovedopgaver består af porteføljestyring af alle afdelingens projekter, governance på systemer, gevinstledelse og innovative app-løsninger på HR-området. Sektionen understøtter også FPS øvrige udviklingsprojekter ved at stille projektledere til rådighed og særligt sikre kobling mellem strategi, IT og forretning.

Vi lægger vægt på afdelingens evne til at arbejde både projekt- og matrixbaseret i opgaveløsningen, hvilket stiller krav til din samarbejdsevne og opsøgende adfærd. Der er en flad ledelsesstruktur i afdelingen, som danner grundlag for et dialogbaseret samarbejde med alle mand på dæk.
Om stillingen
Dine opgaver vil koncentrere sig om projektledelse med fokus på forbedrings- og forenklingsmuligheder inden for nuværende HR-praksis, som kan oversættes til apps og andre internetbaserede løsninger. Du lykkes i stillingen, når du nysgerrigt omsætter brugerbehov til digitale løsninger, og synes om at samskabe med forretningen og opbygge relationer i hverdagen.

Du vil sammen med kollegerne i PD og i resten af FPS have fokus på optimering af eksisterende forretningsprocesser, understøttelse af nye behov og udvikling af muligheder for anvendelse af SAP/DeMars-data i flere sammenhænge.

Du vil blive en del af en afdeling med et højt leverancetempo og et handlingsorienteret miljø. Du vil også skulle håndtere leverandører, stå for den daglige koordination mellem interessenter og sikre fremdrift.
Om dig
Stillingen er klassificeret som kaptajn. Vi forventer, at du har en militær baggrund og er officer på premierløjtnant- eller kaptajnsniveau. Hvis du er premierløjtnant, kan du ansættes på en uddannelsesaftale. Du kan også være civil med kompetencer inden for udvikling af digitale løsninger og projektledelse. Det er en fordel, hvis du har kendskab til koncernens HR-processer.

Du er modig, tør stille spørgsmålstegn ved ’plejer’ og er konstruktiv i din tilgang til at ændre på forvaltningspraksis gennem digitalisering. Du har erfaring med at indgå i tværfaglige fællesskaber, da du skal bringe denne erfaring i spil for at sikre den bedste digitale løsning for kunderne. Du kan have erfaring med udvikling af apps og andre internetbaserede løsninger, men det vigtigste er, at du kan se forbedringspotentialet og transformere det til en digitaliseret løsning. Kendskab til SAP/DeMars HR er et plus, dog ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter gældende relevant overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Som militær er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte sektionschef Martin Krusbæk på telefon 28269519.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anett Kronborg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 97 35.

Ansøgningsfristen er den 26. maj 2019 og samtaler gennemføres løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, gerne 1. juli 2019.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter for uddannelse mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) er overordnet ansvarlig for personaleområdet og HR-driften i Forsvarsministeriets koncern. Koncernen omfatter Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Hjemmeværnet samt en række styrelser såsom Materiel- og Indkøbsstyrelsen, Ejendomsstyrelsen og Personalestyrelsen.
Vi støtter med rekruttering, dels til koncernens mange uddannelser, dels til de ca. 20.000 faste stillinger og de 3.500 stillinger i reserven. Vi rådgiver om HR og arbejdsmiljø, indkalder til Forsvarets Dag, forhandler overenskomster og yder støtte til veteraner og pårørende. Vi har desuden det faglige ansvar for udvikling og udmøntning af koncernens HR-strategiske tiltag.
FPS er som arbejdsplads kendetegnet ved høj faglighed, fokus på videndeling, gode menneskelige relationer og et velfungerende arbejdsmiljø.
Hovedsædet er placeret i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet. Veterancentret, der er en del af FPS, er placeret i Ringsted.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Ballerup

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

26.05.2019

Indrykningsdato

14.05.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent