Missionplanner

Forsvarsministeriets Personalestyrelse søger konstabel til Forsvarets Dag i Herning


Forsvarsministeriets Personalestyrelse søger konstabel til Forsvarets Dag i Herning

Har du lyst til at være med til at rekruttere værnepligtige til Forsvaret og Beredskabsstyrelsen? Så er det måske dig vi søger?.
Om os
Forsvarets Dag i Herning er et værnsfælles element, som er en del af Forsvarets Værnepligt og Rekruttering under Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

På grund af vores opgaver og fysiske placering i forhold til hovedkontoret i Ballerup, arbejder vi meget selvstændigt med at sessionsbehandle ca. 6000 unge mennesker om året.

Vi gennemfører også fysisk afprøvning af særligt motiverede unge med henblik på en hurtig vej ind til værnepligttjeneste.

Derudover løser vi oplysnings- og rekrutteringsopgaver om Forsvarets uddannelser på civile messer, gymnasier samt andre relevante uddannelsesinstitutioner.

Vi er et lille team på 10 medarbejdere, der består af læger, civile og uniformerede fra forskellige værn.

Vi er meget afhængige af hinanden, og udviser stor, gensidig respekt, således at vi sammen kan træffe hurtige og kvalificerede afgørelser.

Såfremt du ønsker at læse mere om Forsvarets Dag og værnepligt kan du besøge hjemmesiden: www.værnepligt.dk og evt. suppleret med www.forpers.dk.
Om stillingen
Vi tilbyder en arbejdsplads med gode kolleger, militære som civile, i et miljø med en uformel omgangstone. I centeret er der fokus på detaljer for at sikre den lovmæssige afvikling af sessionen. Vi tilbyder et varieret arbejdstempo, hvor arbejdsopgaverne veksler i omfang og størrelse.

Dine arbejdsopgaver:
- Briefing om værnepligt og uddannelser i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.
- Fungere som prøveleder ved sessionsprøven.
- Personlig vejledning til sessionssøgende om valg af værnepligtstjeneste.
- Individuel vejledning om uddannelser i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.
- Deltage i fysisk afprøvning af særligt motiveret egnede værnepligtige.
- Deltage i informationsarrangementer på skoler, uddannelsesinstitutioner og messer.
Om dig
Du er uddannet konstabel eller overkonstabel fra enten Hæren, Flyvevåbnet eller Søværnet.

Du er en god formidler, der kan kommunikere i øjenhøjde med unge mennesker og informere dem om værnepligt og uddannelsesmuligheder indenfor både Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.

Du er udadvendt og har lyst til at prøve kræfter med rekruttering, ligesom du vil føle dig godt tilpas ved at gennemføre briefinger over for grupper på op til 30 unge.

Du er loyal overfor det budskab, som du forventes at videregive og måden det skal gøres på, men du siger også til, hvis du har gode idéer til, hvordan det kan gøres bedre.

Du har flair for computer og netværk på brugerniveau.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets Koncern, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Herning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte SCH Torben Grønlund Hansen på telefon 72 8 1 93 41 eller 40 90 38 06.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Troels Enig ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 64 eller mail FPS-BA-BS245@MIL.DK.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Stillingen er til besættelse den 1. august 2019 eller snarest derefter.

Vi forventer at afholde samtaler i løbet af uge 25 og 26.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE
Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) er overordnet ansvarlig for personaleområdet og HR-driften i Forsvarsministeriets koncern. Koncernen omfatter Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Forsvarets Efterretningstjeneste, Hjemmeværnet samt en række styrelser såsom Materiel- og Indkøbsstyrelsen, Ejendomsstyrelsen og Personalestyrelsen.

Vi støtter med rekruttering, dels til koncernens mange uddannelser, dels til de ca. 20.000 faste stillinger og de 3.500 stillinger i reserven. Vi rådgiver om HR og arbejdsmiljø, indkalder til Forsvarets Dag, forhandler overenskomster og yder støtte til veteraner og pårørende. Vi har desuden det faglige ansvar for udvikling og udmøntning af koncernens HR-strategiske tiltag.

FPS er som arbejdsplads kendetegnet ved høj faglighed, fokus på videndeling, gode menneskelige relationer og et velfungerende arbejdsmiljø.

Hovedsædet er placeret i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet. Veterancentret, der er en del af FPS, er placeret i Ringsted.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Herning

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

07.06.2019

Indrykningsdato

10.05.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent