FMN

Studentermedhjælpere til Digitalisering ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup


Studentermedhjælpere til Digitalisering ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Har du interesse, kompetencer og lyst til at arbejde med udvikling, optimering og implementering af digitalunderstøttelse af forretningsprocesser i en større organisation? Så har vi muligvis studiejobbet til dig.
Om os

Forsvarsministeriets Materiel- og indkøbsstyrelse (FMI) indkøber, vedligeholder og udfaser materiel for Forsvaret, som fx kampvogne, skibe, fly og tilhørende støttemateriel. Vi administrerer ca. seks milliarder kroner af det samlede forsvarsbudget, og pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.

Digital procesudviklingssektion indgår i FMI Centre of Excellence (COE), og sektionens opgaveløsning er målrettet mod udmøntning af koncernens digitaliseringsstrategi for FMI.

Sektionen koordinerer den digitale understøttelse af de logistiske processer i Forsvaret samt digitalisering af en række andre områder med henblik på optimering, forenkling og brugervenlighed.

Sektionen opgaver udvikles løbende, og sektionen opbygger i 2019 et automatiseringskontor, som skal udnytte automatiseringsteknologier til at reducere ressourceforbruget på udvalgte forretningsprocesser og rutineopgaver med henblik på at øge produktion.
Om stillingen

Som vores nye kollega får du, i samarbejde med engagerede og erfarne kolleger, mulighed for at arbejde med en række forskellige opgaver indenfor digitalisering, digitalunderstøttelse af forretningsprocesser, automatiseret rapportering, specialinterface mm.

Du bidrager fx til følgende opgavetyper:

• At sikre sammenhæng mellem FMI forretningsprocesser og den digitaliserede udvikling samt systemunderstøttelsen i SAP på tværs af koncernens øvrige forretningsinteressenter.

• At sikre at de enkelte forretningsudviklingsbehov, som ønskes digitalt understøttet, kan omsættes til kravspecifikation til systemunderstøttelsen i SAP m.v., samt at ønskede forretningsprocesser er indbyrdes koordineret inden for koncernen og internt i FMI.

• Udnyttelse af automatiseringsværksøjer som fx VBA Script og Robotics.

• Deltager i møder, arbejdsgrupper, erfaringsfora og projekter.

• Koordinerer såvel administrative som fagspecifikke opgaver på tværs af organisationen.

Sektionen har 2 ledige stillinger som studentermedhjælpere, der er henholdsvis procesorienteret eller teknisk orienteret. De konkrete arbejdsopgaver afhænger dog af dine kompetencer, erfaring, interesse og afdelingens løbende prioritering af opgaver.

Vi tilbyder en udfordrende hverdag i en spændende afdeling, hvor resultater, samarbejde og en god stemning spiller en stor rolle. Vi er engagerede og lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.
Om dig
Du er i gang med en akademisk uddannelse indenfor et relevant studie. Måske er du i gang med en uddannelse som ingeniør, relevant kandidat eller bachelor uddannelse inden for eksempelvis Business Administration, IT/Digitalisering eller Information Management, og ønsker at styrke dine kompetencer.

Du er nysgerrig og idérig, ser muligheder og har blik for brugervenlighed. Hverdagen i sektionen er hektisk og spændende, hvor udvikling og forandring er en stor del af miljøet.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til relevant gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Chefen for Digital procesudviklingssektion Thomas Vestergaard på telefon 2541 5987.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-Konsulent Julie Hasforth, på telefon 3266 5702.

Ansøgningsfristen er den 26. maj 2019. Samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Tiltrædelse snarest muligt.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.


OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Knap 850 af FMI’s ca. 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup. FMI’s hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Til at gøre dette administrerer FMI årligt ca. 9 mia. kr. svarende til ca. 1/3 af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder, da det er
støtten hertil, som altid er i centrum.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbstyrelse

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

26.05.2019

Indrykningsdato

10.05.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent