Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Passioneret policy og data governance konsulent

Er du en passioneret policy og data governance konsulent, der kan omsætte store visioner til konkret virkelighed – har du styr på dine fakta og er du altid på forkant?
… så kan du forandre historien, redde liv og beskytte demokratiet sammen med skarpe kolleger i et uformelt og målrettet miljø - med familievenlige arbejdsvilkår.

FE søger en passioneret policy og data governance konsulent, som skal være med til at holde et skarpt øje på vores data, så vores løsninger rammer skarpt og præcist hver gang.

Du skal hjælpe os med at skærpe og udvikle vores leverancer, så de hver gang når de rette personer, til rette tid med det rette indhold. Din opgaveløsning vil gøre en reel forskel for et område med høj prioritet for fremtidens FE.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Du kommer til, at arbejde med konkrete dataprocesser og agere i det operative samlingspunkt for sagsbehandling i afdelingen. Du kommer til at udarbejde skriftlige produkter, der får reel betydning for afdelingens virke i samarbejder på tværs af hele organisationen. Du kan se ind i en foranderlig og kompleks hverdag, hvor du i samarbejde med afdelingsledelsen og gode kolleger, skal løfte vores myndighedsopgaver og understøtte afdelingens udvikling og operative hverdag. 

Du kommer dertil til at have et stort fokus på, at få bragt FEs indhentede data i spil i overensstemmelse med vores retningslinjer og compliance. Du skal derfor forstå og have blik for data- og informations-governance. Både på procesområdet, implementering af standarder, best practise mv., men også gerne i forhold til tekniske muligheder som understøtter den rette brug af data. 

Det er en afdeling i rivende udvikling med en åben fremtid. Derfor skal du være villig til at udvikle dig løbende.  Vi kommer til at investere i dine muligheder for faglig udvikling gennem kurser og konferencer

Du og din baggrund er vigtig
Du har en videregående uddannelse og det vi vægter er dine kompetencer og erfaring inden for et eller flere af følgende områder:

  • Rådgivning og sparring til tjenesten og eksterne for afdelingens ansvarsområder og koordinering af input indenfor politikudvikling og doktriner med udgangspunkt i FEs informations- og datahåndtering
  • Facilitering og input til strategiudvikling og formidling for afdelingen og afdelingen i FE
  • Sagsbehandling, koordinering og input i forbindelse med høringer fra samarbejdspartnere i ind- og udland, politikere, myndighedsopgaver mv. i relation til afdelingens opgaver
  • Data governance udvikling og implementering, herunder vejledninger og procesudvikling for datahåndtering. Gerne med udgangspunkt i efterretningsmæssigt brug af data
  • Rådgivning i compliance og korrekt brug af efterretningsdata i forretningen

Det er et plus hvis du dertil har tværorganisatorisk/tværfaglig erfaring, gerne i efterretningsmæssig sammenhæng, lyst til at lære nye teknologier og værktøjer, et åbent sind, humor og underlige hobbies, samt  erfaring med lige netop det vi ikke vidste, vi manglede.

Du er grundig, vellidt og god til at samarbejde med andre fagligheder. Du har et højt personligt drive og mange ideer. Du skaber følgeskab for dine ideer og projekter og har en evne til at forfølge løsningerne hele vejen til målet. Du har evnerne til at formidle dit arbejde på forskellige abstraktionsniveauer.

Din nye arbejdsplads 
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden. 

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling. 

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber. 

Du bliver en del af Data & Advanced Analytics afdelingen, som arbejder med de nyeste teknologier inden for Big Data, AI & Machine learning og kryptoanalyse for Danmariks sikkerhed med landets nok mest spændende data.
Din nye arbejdsplads bliver Sandagergaard på Amager, men du vil også få rig mulighed for at besøge vores øvrige lokaliteter. 

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler. 

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.  

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 21. august 2022. Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted fra uge 35 og stiler mod en ansættelse fra 1. november.

Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 33 32 55 66, lokal 2215, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Dette er et genopslag. 

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Generel information


Tjenestested

Geografi

Skydebanevej, Dragør

Organisation/Værn

Funktionsniveau

Ansøgningsfrist

21.08.2022

Indrykningsdato

15.07.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent