Sektionschef for forretningsstøtte og digitalisering


Sektionschef for forretningsstøtte og digitalisering

Er du en stærk leder med fokus på samspillet mellem forretning og it? Kan du udvikle dine medarbejdere og processer, så du får det bedste ud af dem selvom forventningerne er høje? Hvis du vil være en vigtig spiller i en digitaliseringsindsats i konstant udvikling, så skal du søge denne stilling.
Om os
Koncern IT er ansvarlig for at drive, vedligeholde og udvikle forsvarets it og i det hele taget digitalisere Forsvarsministeriets koncern. Organisationen tæller omkring 300 medarbejdere (ca. 1/3 militære og 2/3 civile) og er dermed blandt de største i den offentlige sektor. Vores mission er at levere optimal forretningsværdi gennem it.

Sektionen er, som del af Digitaliseringsafdelingen, ansvarlig for den direkte kontakt mellem forretningen og Koncern IT, når det kommer til implementering af nye løsninger samt understøttelse af projekterne med it-teamledere, der sikrer projekternes gennemførelse.

Vi har udviklet et nyt kundevendt modningskoncept, der sætter forretningens behov i centrum og støtter forretningen gennem anvendelse af principper fra Design Thinking. Du vil få ansvaret for at videreudvikle og understøtte denne udvikling i et spændende samarbejde mellem stærke kompetencer i både forretning og it.
Om stillingen
Som sektionschef for forretningsstøtte og digitalisering kommer du til at referere til digitaliseringschefen i Koncern IT og bliver daglig chef for ca. 10 medarbejdere.

Du får ansvaret for at:
- Indhente, analysere og videreudvikle projektidéer fra koncernens styrelser og myndigheder.
- Udvikle dine medarbejdere, så de virker optimalt i en omskiftelig hverdag.
- Understøtte Koncern IT’s projekter ved at stille it-teamledere til en lang række projekter.
- Videreudvikle eksisterende konsepter og metoder, så de hele tiden optimeres i f.t. koncernens behov.
- Følge den teknologiske udvikling, så du og dine medarbejdere er opdaterede på, hvilke udviklingstrends, der er og bliver relevante for koncernen.
Om dig
Du er major eller orlogskaptajn med ledelseserfaring fra forskellige niveauer i Forsvarsministeriets koncern. Du kan også komme i betragtning, hvis du er erfaren kaptajn eller kaptajnløjtnant under videreuddannelse eller med vilje til at indgå en uddannelsesaftale. Du har formentlig arbejdet med it i et eller andet regi – enten på forretnings- eller it-siden.

Hvis du er civil, har du en relevant akademisk uddannelse, gerne på kandidatniveau. Du har ledelseserfaring inden for IT-området og gerne fra en offentlig myndighed eller større virksomhed, hvor du har skabt gode resultater. Du har et it-fagligt niveau der gør, at du kan lede stærke faglige kompetencer og en forretningsmæssig indsigt der gør, at du kan omsætte strategi til handling og indgå i dialog på tværs af koncernen.

Du skal i det daglige virke have fokus på forretningens behov for it-udvikling og samtidig balancere disse i f.t. Koncern IT ressourcer, så du sikrer at der kan leveres resultater. Du skal herunder komme med oplæg til prioritering af behovene. Derfor er det vigtigt, at du har solid erfaring med at agere som brobygger mellem forretning og it og har et strategisk udsyn.

Idet it-udviklingen kun kan gennemføres i tæt samarbejde med Forsvarsministeriets styrelser og eksterne leverandører, er det vigtigt, at du formår at skabe gode relationer gennem dialog, kommunikation, netværkspleje og faglig professionalisme. I Koncern IT arbejder vi ud fra deviserne om at åbenhed, ærlighed og loyalitet er fundamentet for et godt samarbejde. Vi stiller også krav om synlig ledelse indadtil og anser det som vigtige parametre for at lykkes i dit daglige virke som chef. Vi vil tillige lægge vægt på din evne til at træffe nødvendige og effektive beslutninger samt sætte retning og prioritere indsatsen, så resultater nås til planlagte deadlines. Endelig skal du kunne tænke nyt og finde veje ud af ofte vanskelige problemstillinger.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling med fast tjenestested i Hvidovre.

Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Hvis du har en militær baggrund, har du som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Endvidere er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte digitaliseringschefen Tano Nordgaard Jakobsen på telefon 22 94 45 36.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 28. april 2019, og vi forventer at holde samtaler umiddelbart herefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter for uddannelse mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Kapacitetsansvarlig Koncern IT (KAKI)
KAKI er en division i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). KAKI driver, vedligeholder og udvikler koncernens netværk, applikationer og arbejdsstationer. Endvidere driver, vedligeholder og udvikler KAKI koncernens SAP-applikation DeMars. KAKI forestår desuden koordinering, planlægning, ressource- og udliciteringsstyring, kapacitetsforvaltning samt sikkerhed og kvalitetsstyring mv. inden for informatikområdet.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Hvidovre

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

28.04.2019

Indrykningsdato

05.04.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent