Missionplanner

Laboratorietekniker/laborant til Forsvarets Laboratoriums Farlig Stofkontor


Laboratorietekniker/laborant til Forsvarets Laboratoriums Farlig Stofkontoret

Har du lyst til at arbejde med kemikalie- og arbejdsmiljølovgivning i praksis for hele Forsvaret? Så er du måske vores nye kollega i Forsvarets Laboratorium.
Om os
Forsvarets Laboratorium er beliggende på den tidligere Flyvestation Værløse, og er ansvarlig for de kemiske produkter og det kemisk relaterede udstyr, som anvendes i Forsvaret.

De faglige områder laboratoriet beskæftiger sig med er bl.a. brændstoffer, olier og smøremidler, galvaniske processer, polymerer (f.eks. maling, lim og sealing), metaller (prøvning og havariundersøgelser) og eksplosivstoffer.
Farlig Stofkontoret favner en stor del af de stoffer og blandinger, der anvendes på de beskrevne områder.

Derudover løser vi mange forskellige opgaver, der er forankret i kontrol af kemiske processer og laboratorieanalyser. Det omfatter modtagekontrol og driftsanalyser, udarbejdelse af tekniske instruktioner samt rådgivning. Kunderne er Forsvarets værksteder, de operative enheder samt andre funktioner internt i organisationen.

Sammensætningen af medarbejdere er varieret både med hensyn til køn, alder, nationalitet og interesser. Der er en god stemning og en imødekommende tone, med respekt for alle personligheder.

Vi har en række udfordrende opgaver klar til dig med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du får rig lejlighed til at udfolde dine evner indenfor administration af farlige stoffer og materialer baseret på lovgivning og interne bestemmelser.

Totalt er vi 18 medarbejdere under samme chef, inklusive et laboratorieteam med syv laboranter/teknikere, en laboratorieleder og to kemikere. Afdelingen omfatter endvidere seks tekniske sagsbehandlere og to flexmedarbejdere.
Om stillingen
Laboratorieteknikeren i Farlig Stofkontoret skal varetage opgaver, som sikrer overholdelse af lovgivning, især i forhold til kvalitetssikring af interne sikkerhedsdatablade på de farligste produkter, Forsvaret benytter. Der vil være særlige opgaver i forbindelse med implementering af ny software til administration af disse samt håndtering af en type materialer, som skal nyintroduceres.

Du vil komme til at arbejde med:
- Udarbejdelse af interne sikkerhedsdatablade
- REACH samt mærkning og klassificering af kemiske produkter (CLP)
- Implementering af lovgivning for farlige stoffer i Forsvaret
- Ajourføring af databaser og journalisering
- Kontakt til leverandører og producenter
- Deltagelse i relevante projekter og arbejdsgrupper

Grundig oplæring og de nødvendige kurser tilbydes.
Du arbejder primært i en mindre gruppe på i alt tre kolleger men du vil få opgaver på tværs af laboratoriet, Forsvaret samt civile og militære myndigheder.
Om dig
Vi forventer af du har en relevant kemisk uddannelse som laboratorietekniker, kemotekniker, laborant eller lignende. Vi leder efter en person med stor erfaring inden for udarbejdelse af sikkerhedsdatablade, et solidt kendskab til REACH og CLP, og som kan klassificere stoffer og blandinger efter CPL.

Der er behov for præcision i skrift og tale og en stor sprogforståelse, da meget af arbejdet involverer behandling af lovgivning eller formidling til en stor gruppe mennesker med meget forskellig baggrund. Du skal derfor have gode kommunikationsevner og kunne formulere dig fejlfrit skriftligt og mundtligt på dansk. Det er også et krav, at engelsk beherskes.

Vi ønsker en person som er en vellidt samarbejdspartner, er kvalitetsbevidst og har gode analytiske evner, systematisk, tålmodig og nysgerrig. Det er behov for evner som detaljeorientering og ordenssans for at sikre kvaliteten i arbejdet.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT. Basisløn er trinopdelt iht. din erfaring og anciennitet. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Forsvarets Laboratorium Henriette Martini Agersnap på 7281 5291 eller Pia Larsen i Farlig Stofkontoret på 7281 5295.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR konsulent Lars Holte Sandgaard på 7281 9158.

Du bedes søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du tage dem med til en eventuel samtale.

Ansøgningsfristen er den 21. april 2019. Ansættelsessamtaler forventes afholdt snarest herefter.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Ballerup

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

C200

Ansøgningsfrist

21.04.2019

Indrykningsdato

03.04.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent