Hæren 06

Sagsbehandler til Ledelsessektionen i Hærkommandoen


Sagsbehandler til Ledelsessektionen i Hærkommandoen

Vil du være en del af et engageret team, der støtter Hærens øverste Ledelse? Så er jobbet som sagsbehandler i Ledelsessektionen i Hærkommandoen måske noget for dig.
Om os
Ledelsessektionen i Hærkommandoen er et engageret team på 9 medarbejdere. Vi løser en bred vifte af opgaver, men fokus er at støtte chefen for Hærkommandoen og det øverste ledelsesvirke.
Opgaverne omfatter bl.a. sekretariats- og adjudantstøtte til chefen, varetagelse af Hærkommandoens koordinerende samarbejdsudvalg i Hæren.

Vi tilbyder en udfordrende hverdag i et spændende og velfungerende ledelseselement, hvor sammenhold og humor spiller en stor rolle. Vi har fokus på, at den enkeltes potentiale bliver udfordret og tilgodeset med muligheder for kompetenceudvikling. Vi er engagerede og lægger vægt på diskretion, integritet og et godt arbejdsmiljø med en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer, men hvor det også periodisk er nødvendigt at være fleksibel, hvad arbejdstiden angår.
Om stillingen
Stillingen er meget alsidig og kan formes efter dine kompetencer og interesser, men som udgangspunkt vil dine ansvarsområder være:

• Planlægning, tilrettelæggelse gennemførelse af planlægningsmøder og ledelsesinformationsmøder, hvor Hærens myndighedschefer deltager og som du udfører på vegne af Chefen for Hærkommandoen.

• Overordnet sagsbehandling og koordination af Hærens direktiv-, bestemmelses- og publikationsområde, idet du ved inddragelse af sagsbehandlere i Hærkommandoen løser opgaven.

• Deltagelse i værnsfælles arbejdsgrupper om Information Management og sagsbehandleruddannelser, herunder udarbejdelse af Hærkommandoens bidrag hertil.

Derud over vil du i samarbejde med de andre sagsbehandler i Ledelsessektionen behandle STRATCOM og Informationsområdet samt udarbejdelse af Hærens styrings- og ledelsesdirektiver, SOP og/eller blivende bestemmelser.
Om dig
Vi forventer, at du er en erfaren kaptajn, der har gennemført VUT I/L eller BTN og BDE kurset og med et godt kendskab til Hærens virksomhed.

Du er analytisk stærk, udadvendt og god til at have mange bolde i luften. Du er omstillingsparat og arbejder meget struktureret.

Du har en høj grad af personlig integritet, autoritet samt ansvarsfølelse. Du er fortrolig i omgangen med sager og informationer og du er velformulerende i skrift og tale.

Du har nemt ved at opbygge og vedligeholde relationer og netværk på tværs af myndigheder og enheder, og du forstår at tænke din problemløsning ind i et helhedsorienteret perspektiv

Du er en rutineret bruger af Office pakken og har gerne kendskab til brugen af Captia.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 27. oktober 2015 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
I f.m. besættelse af stillingen kan der være mulighed for forhandling af individuelle vilkår.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos fungerende chef for ledelsessektionen, major Kim Apel Andersen, på tlf.: 2984 8669 eller på FKO-H-LE02@fiin.dk. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 7281 9143.

Ansøgningsfristen er den 24. februarr 2019, idet vi gennemfører samtaler i Karup umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt herefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM HÆRKOMMANDOEN
Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup.
Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsagligt har til opgave at støtte Chefen og Næstkommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flyvestation Karup

Lokation

Region Midtjylland

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

24.02.2019

Indrykningsdato

01.02.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent