Søværnet 04

Oversergent til elektroniksektionen om bord på Fregatten PETER WILLEMOES (Genopslag)


Elektronikbefalingsmand EKB

Fregatten PETER WILLEMOES søger en befalingsmand med bred teknisk erfaring til ledelse af elektroniksektionen personel samt styring af materiel og vedligehold.


Om os
Fregatten PETER WILLEMOES er blandt Danmarks mest avancerede arbejdspladser, når det drejer sig om alsidig moderne teknologi. Fregatterne kan derfor løse en bred vifte af sømilitære opgaver, såvel nationalt som internationalt.

Fregatten PETER WILLEMOES har hvert år et varieret sejladsmønster med fokus på at vedligeholde og yderligere opbygge de stærke søkrigsmæssige kompetencer, som er opbygget over flere år ved skarpe indsættelser og krævende øvelser. Fregatten PETER WILLEMOES gennemførte blandt andet i 2017, som første danske enhed, indsættelse i en amerikansk Carrier Strike Group, som eskorteenhed for hangarskibet USS GEORGE H. W. BUSH. Og fra starten af 2018 har Fregaten PETER WILLEMOES besætning været deployeret med flagskibet for Nato’s stående maritime flådestyrke SNMG 1.

Du vil derfor blive en del af en yderst kompetent og skarp besætning om bord på en regulær kampenhed, hvor vi har stor fokus på de sømilitære kernekompetencer. Vi arbejder derfor målrettet på at være professionelle i udøvelsen af vores opgaver. Der er en stærk kultur om bord, der har rod i såvel Søværnets traditioner som en høj faglig stolthed.

Vi tilstræber et godt arbejdsmiljø blandt andet gennem en uformel, åben og fordomsfri omgangstone om bord. Samarbejde, professionalisme, udvikling og målrettethed er nøgleord i vores hverdag. Fregatten PETER WILLEMOES består derfor af en yderst professionel og sammentømret besætning, der ikke står tilbage for at løse enhver opgave.

Vi lægger vægt på fleksible rammer under ansvar, indenfor de muligheder som Forsvarets fokus på tilpasning af opgaver og organisation giver.

Om stillingen
Du vil blive ansat som elektronikbefalingsmand (EKB), der er en oversergentstilling. Som EKB bliver du en del af ledelsen i elektroniksektionen, der også består af én sergent og én officer. Elektroniksektionen består yderligere af otte menige alle med elektronikfagteknisk baggrund.

I elektroniksektionen vægter vi en åben dialog og en uformel omgangstone i dagligdagen. Sektionen er godt sammentømret og består udelukkende af erfarne folk.

Det er EKB’s job at lede og fordele arbejdsopgaverne i sektionen, hvilket han gør i tæt samarbejde med EKA. Arbejdsopgaverne er mangeartede og rummer ofte tekniske problemstillinger, hvorfor at det er vigtigt, at du i stillingen formår at trække på dine menige teknikeres erfaringer og ekspertiser.

Sektionen er ansvarlig for drift, vedligehold og fejlfinding på skibets elektronik-, sensor-, data-, netværks- og kommunikationssystemer. I perioder kan hverdagen være travl, hvorfor evnen til at kunne arbejde med flere opgaver samtidig i sparring med sektionens teknikere er alfa omega.

Ud over skibets egne teknikere, er vi i tæt samarbejde og dialog omkring fejlfinding og vedligehold med Forsvarets forskellige værksteder såvel som KAKI, FMI og SATCOM HUB Karup, hvorfor at en god helhedsforståelse af Forsvarets støttestruktur er vigtig.

EKB er samtaleleder for menigt personel, ansvarlig for at planlagt vedligehold udføres og tastes i SAP og beholdningsansvarlig for alt sektionens materiel.

Under øvelse og i operation vil din post i klart-skib (når skibet er i fuldt kampberedskab) være i våben- og elektronik centralen. Her vil du have stillingen som manager for sensorsystemerne, hvilket består i, at du skal lede, prioritere og assistere sektionens teknikere i udbedring af de fejl og skader, som måtte opstå under kampen. Til denne del af stillingen er et godt systemkendskab vigtigt.

Stillingen indbefatter både tjeneste til søs, i såvel danske som internationale farvande, samt daglig tjeneste og vagttjeneste i de perioder, hvor PETER WILLEMOES ligger til kaj i Korsør.

Stillingen vil give gode mulighed for faglig udvikling, herunder et uddannelses- og tjenesteforløb med kurser og efteruddannelse. Vi tager udgangspunkt i din baggrund og de kompetencer, som du skal have i din stilling. Der må derfor påregnes rejseaktivitet i forbindelse med kurser og efteruddannelse.
Om dig
Som beskrevet i ”om stillingen” er det et must, at du har et godt overblik og kan holde styr på flere opgaver samtidig. Det forventes, at du er engageret, har gennemslagskraft og at du kommer med et stort drive.

Da elektroniksektionens vigtigste opgave er at levere funktionsdygtige systemer til resten af skibets brugere, forventes det, at du er servicemindet og i stand til at prioriter i opgaveløsningen.

Det forventes at du kan tænke klart i pressede situationer, hvor du vil blive bedt om at komme med tekniske løsninger på akut opståede problemer. Du skal være typen, som ønsker at løse problemet frem for omgå det.

At du tidligere har siddet med beholdningsansvar og har et godt kendskab til SAP er en meget stort plus. Du skal forvente, at en forholdsvis stor del af din arbejdstid vil gå med styring i SAP.

Stillingen stiller forholdsvis store krav til kandidatens kompetencer inden for styring af arbejdsopgaver samt til kandidatens personlighed og integritet. Hvorfor at de rette kompetencer vægtes lige så højt som de rigtige kvalifikationer.

Den ideelle kandidat er sergent/oversergent fra Søværnet med en relevant teknisk uddannelse og erfaring med SAP MM og PM. Du kan dog også være sergentuddannet fra et af de andre værn, hvorved at du skal gennemgå en 18-dages omskoling til Søværnet.

Kvalifikationer
Krav:
At du har en for stillingen relevante tekniske uddannelse.
At du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT.
At du har erfaring med SAP.

Ønskeligt, men ikke et krav:
At du har gennemført Søværnets basisuddannelse.
At du har gennemført Søværnets sergentuddannelse
At du er funktionsuddannet inden for elektronik- og sensorsystemer relevant for IVER-klassen.
At du har andre relevante kurser og uddannelser inden for elektronik- og sensorsystemer.

Helbredskrav:
Du skal kunne godkendes til Forsvarets helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).
Du skal kunne bestå Forsvarets Fysiske Test.
Grundvaccination.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skibets elektroniktekniske officer på telefon 30 16 94 20 (omstilling) eller mail: D21-K2-EKO@MIL.DK, alternativt kan du kontakte chefsergent John Rasmussen ved SAK bemanding på telefon 72 85 75 22 eller mail: SCA-K-BEM02@MIL.DK

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS251@MIL.DK

Ansøgningsfrist er 17. februar 2019 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Stillingen er til besættelse 1. marts 2019.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM 2. ESKADRE
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt. Opgaverne spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe: Fregatter, støtteskibe, minerydningsenheder samt Søværnets Dykkertjeneste som varetager alle dykkerrelaterede opgaver i Søværnet. Eskadren gennemfører også de taktiske og våbenmæssige uddannelser for hele Søværnet på Center for Taktik samt Center for Våben.

2. Eskadre ønsker at være en god arbejdsplads og vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.

  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flådestation Korsør

Lokation

Region Sjælland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

17.02.2019

Indrykningsdato

25.01.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent