Hæren 06

Korporal forsyningshjælper til værnepligtsuddannelsen ved 2. Logistikbataljon


Korporal forsyningshjælper til værnepligtsuddannelsen ved 2. Logistikbataljon

Er du eller har du lysten til at blive forsyningshjælper? Er du servicemindet og indstillet på at tage fat?
Så er det dig vi søger ved 2. Hærens basisuddannelseskompagni.
Om os
2. Hærens basisuddannelseskompagni er en del af 2. Logistikbataljon og hjemmehørende på Aalborg kaserner.
Vi lægger stor vægt på professionalisme og udvikling af gode faglige færdigheder, så vi fortsat kan rekruttere kvalificerede medarbejdere til Forsvaret. Vi ønsker derfor at kadren i kompagniet fremstår som rollemodeller, med en professionel tilgang til tjenesten.

Vi er en enhed der løser den stillede opgave med et godt humør. Vi har en fleksibel tilgang til tjenesten og lader personellet være vores vigtigste ressource. Vi finder det derfor naturligt, at der stilles høje krav til medarbejdere såvel som til ledelsen.

Kompagniets kadre på ca. 20 soldater uddanner to gange årligt ca. 120 værnepligtige. En væsentlig del af vores opgave er at gennemføre en målrettet, effektiv og motiverende uddannelse, som kan danne grundlag for hvervning af dygtige soldater til fremtidig tjeneste i forsvaret.
Om stillingen
Du vil indgå i kompagniets kommandodeling som forsyningshjælper. Sektionens primære formål er at understøtte kompagniets interne logistik omkring værnepligtsuddannelsen, hvorfor der til tider må forventes travlhed.

I den daglige tjeneste har kompagniet stor fokus på uddannelse af værnepligtige, samt vedligeholdelse af det faste personels soldaterfærdigheder. Du skal derfor forvente et højt tempo, hvor alle aktiviteter understøttes af kompagniets forsyningssektion. Arbejdsopgaverne vil være afvekslende og du vil have en bred berøringsflade både med kompagniet, depotet og vedligeholdelsesstrukturen. Du vil primært skulle håndtere materiel, både fysisk og regnskabsmæssigt. Derfor er det vigtigt at du kan se dig selv, både arbejde med IT og udføre manuelt arbejde med fokus på grundighed og detaljer.

Arbejdsdagen vil følge uddannelsen af de værnepligtige og du skal forvente en vis grad af øvelsesvirksomhed. Du vil sammen med resten af forsyningssektionen have frie rammer i forhold til hvordan driftsopgaverne i dagligdagen afvikles. Dette i samarbejde med resten af kommandodelingen.
Om dig
Ansættelsen er betinget af, at du er udnævnt til korporal, og at du har forrettet tilfredsstillende tjeneste. Alternativt klar til at gennemføre og bestå uddannelsen til korporal.

Du har kørekort til kategori B, og gerne kørekort til kategori C og E.

Det er absolut nødvendigt, at du har en professionel indstilling til tjenesten generelt og derfor kan virke som rollemodel.

Du kan arbejde selvstændigt og med en naturlig forudseenhed, for på den måde at bidrage aktivt til en smidig opgaveløsning. Vi forventer, at du er i stand til at anvende din arbejdstid fornuftigt, og kan tage styring af en arbejdsopgave, så den bliver løst korrekt og til tiden.

Du er en udadvendt person, er serviceminded, har gode enkeltkæmperfærdigheder, og har en stærk fysik.

Det er ønskeligt, at du har erfaring som forsyningshjælper, er bruger i DeMars myndighedsbeholdning, samt truckcertifikat, og grunduddannelse i ADR.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en ufaglært korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for 2. Hærens basisuddannelseskompagni, KN Rune Holm Bundgaard på telefon 72 83 62 50 eller 28 43 17 45.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-BA-BS246@MIL.DK

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 27. januar 2019 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. marts 2019

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.


OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 2.000 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg, men vi rummer også enheder i Vordingborg og værksteder over næsten hele landet.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Aalborg Kaserner

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Hæren

Funktionsniveau

M113 Korporal

Ansøgningsfrist

27.01.2019

Indrykningsdato

11.01.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent