håndværker

Klargøringsspecialist


Klargøringsspecialist

Har du skruet dine hænder rigtig på, og er du struktureret og serviceminded? Så er det måske dig som er vores nye medarbejder ved Lokale auto center ved Udleverende Depot Aalborg
Om os
Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution, som er en del af Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse, indkøber, leverer og opbevarer alle former for forsyninger til forsvarets enheder og ansatte, herunder også reservedele og klargøring af biler. Til løsning af de opgaver er vi godt 650 dedikerede medarbejdere fordelt over hele landet.

Klargøring af de biler som hører under Udleverende Depot Aalborg foregår på Aalborg Kaserner. Her vil du indgå i et team på knap 30 personer. Vi har gennem en periode arbejdet med indførelse af LEAN og optimering af vores processer. Samarbejde og medbestemmelse er en naturlig del af hverdagen. Vi har en uformel omgangstone og et højt serviceniveau.
Om stillingen
Som klargøringsspecialist hos os skal du som en del af et team varetage klargøringen af udlåns bilerne, samt hjælpe med løsningen af andre opgaver ved de udleverende depoter.

Eksempelvis:
- Rengøre biler.
- Hjul skift.
- Hjælpe med flytning af biler i nærområdet.
- Hjælpe og støtte de andre LAC i Nordjylland.
- Hjælpe med Ad hoc opgaver på Udleverende Depot Aalborg

Udleverende Depot Aalborg forvalter 70 delebiler, fordelt på 3 lokationer – 2 lokationer på Aalborg Kaserne i alt ca. 40 biler, samt 1 lokation i Brabrand, Aarhus ca. 30 biler. Delebilerne forvaltes i et særskilt IT system, uden om SAP, hvorfor en høj grad af erfaring og forståelse, er nødvendig for, at kunne håndtere booking, ombooking, overførsel af REP behov til SAP etc
Om dig
Kendskab til, og erfaring fra Forsvaret vil være en stor fordel. Du besidder god ordenssans og evner at indgå i et selvstyrende team. Du har et gyldigt førerbevis u/3500, og meget gerne omskolet til Forsvarets køretøjer. Det er en fordel hvis du har et gaffeltruckcertifikat.

Derudover lægger vi vægt på følgende kompetencer til jobbet:
- Du er struktureret og ordensmenneske med sans for detaljer.
- Du har overblikket og kan arbejde under pres.
- Du er initiativrig i din tilgang til jobbet.
- Du har kendskab til IT.

Som person er du udadvendt, fleksibel og i besiddelse af et stort service gen. Du stiller krav til dit arbejde og sætter ære i, at dine arbejdsopgaver udføres korrekt og til tiden. Du er kendt for at bidrage aktivt til opgaveløsningen i samspil med andre, og du har et fagligt højt niveau.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst for Specialarbejdere m.fl. i staten. Basislønnen er på kr. 21.920,47 pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Ved ansættelse i forsvaret er der mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte seniorsergent Casper Skouboe Olesen tlf. +45 2555 2610
Har du spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Lars Holte på telefon 7281 9158

Ansøgningsfristen er den 25. januar 2019, og ansættelsessamtaler forventes afholdt derefter. Stillingen er til besættelse 1. februar 2019, eller snarest herefter.
For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket ”søg den ledige stilling”.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning

Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse (FMI) er forsvarets materielfaglige myndighed. Vi indkøber, vedligeholder og udfaser materiel for alle forsvarets myndigheder - lige fra kampvogne, skibe, helikoptere og jagerfly til støvler og lommeknive. FMI hører under Forsvarsministeriet, og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder. Læs mere om Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse på: www.forsvaret.dk/FMI
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Aalborg

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

25.01.2019

Indrykningsdato

09.01.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent