Søværnet 04

Kommunikationsgast til sejlads med Støtteskibet ABSALON


Kommunikationsgast til sejlads med Støtteskibet ABSALON

Er du uddannet i Forsvaret kommunikationssystemer? Har du lyst til at være en del af en velfungerende radiostation? Har du lyst til et varieret sejlmønster med fokus på øvelsessejlads i nord Europa og indsættelse i Internationale missioner? I så fald kan du nu blive kommunikationsgast på støtteskibet ABSALON.

Om os
Støtteskibet ABSALON indgår i 2. Eskadres Division 22. Vi opstiller enheder til Internationale maritime operationer i verdens brændpunkter. Vi kan deltage i alt fra humanitær bistand til regulær krigsførelse. Division 22 har de seneste år været indsat i INTOPS i Det Indiske Ocean, hvor vi har indgået i antipiraterioperationen Ocean Shield, samt efterretningsindhentning i operation Active Endeavour. Tidligere har vi deltaget i operation RECSYR og operation RECLIB i Middelhavet.

Vi kan tilbyde dig at blive en del af en kompetent besætning med stærkt sammenhold. Vi vægter faglig stolthed og evnen til at tage ansvar for vores opgaver. ABSALON har fast base i Frederikshavn, og du vil derfor have fast tjenestested her.

Om stillingen
Du vil som kommunikationsgast være en del af operationsdivisionen, som består af 14 menige i kampinformationssektionen, 6 menige i kommunikationssektionen, 4 kampinformationsbefalingsmænd, 2 kommunikationsbefalingsmænd og fire taktiske officerer.
Dine primære opgaver i basehavn vil være almindeligt forekommende opgaver på radioen, signaldistribution, videreudvikling inden for faget kommunikation, samt vedligeholdelse af sektionens områder.
Dine primære opgaver under sejlads vil, blandt andet, være afsendelse og distribution af signaler, visuel signalering fra signaldækket, taktisk kommunikation på broen, opsætning og betjening af radioudstyr herunder HF, VHF, UHF og SATCOM.

Om dig
Vi forventer af dig, at du er energisk, effektiv og har mod på at give en ekstra hånd, når der er travlt. Desuden forventer vi, at du er i stand til at arbejde selvstændigt, men samtidigt har evnen til at indgå i et team.

Krav:
Du skal have gennemgået Søværnets basisuddannelse.
Du skal have gennemgået uddannelse i kommunikation.
Du skal være sikkerhedsgodkendt til HEMMELIGT og kunne behandle kryptomateriel.
Kendskab til INFOCOM 2000, CMS og MHS systemet.
Du skal være egnet til INTOPS.

Ønskeligt:
Uddannet røgdykker.
Uddannet i Harris AN/PRC-152 radio.

Helbredskrav:
Godkendt og tastet helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).
Godkendt og tastet træningstilstandsprøve.
Grundvaccination.
Egnet til røgdykning.


Ansættelsesvilkår
Stillingen er en marinekonstabel stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved CO1O fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Centralforeningen for stampersonel.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er med fast tjeneste i Frederikshavn.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte OS Morten Jensen, leder af radiostationen, Støtteskibet ABSALON, mail: D22-K1-LERA@FIIN.dk, telefon 30 16 94 60, alternativt CSG John Rasmussen, SAKBE, telefon 7285 6331.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-Konsulent Rikke Thomsen på mail: FPS-BA-BS252@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 25. november 2018. Efter ansøgningsfristens udløb vil egnede ansøgere blive indkaldt til samtale, forventeligt i uge 48/49 via telefon eller skype, med henblik på besættelse af stillingen hurtigst muligt.

Du kan søge stillingen via link "Søg den ledige stilling". Du anmodes om at vedhæfte alle relevante dokumenter til ansøgningen.

Hvis du er udpeget til INTOPS, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

2. Eskadre(2ESK)
2. Eskadre opstiller besætninger og skibe til løsning af en bred vifte af nationale og internationale maritime opgaver. De nationale opgaver omfatter bl.a. overvågning af danske farvande, søredning og maritim myndighedsudøvelse. De internationale opgaver spænder fra bidrag ved humanitære operationer til indsættelse i krigsmæssige operationer.
2. Eskadre består af moderne højteknologiske skibe: fregatter, støtteskibe, minerydningsenheder samt patruljefartøjer.
2. Eskadre ønsker at være en god arbejdsplads og vores fokus er at få det komplekse samspil mellem besætninger og avanceret teknologi til at fungere for at kunne løse søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt.


  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flådestation Frederikshavn

Lokation

Region Nordjylland

Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

25.11.2018

Indrykningsdato

31.10.2018

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejere

Tilmeld dig jobagent