DevOps/SRE Ingeniør til BigData

Vil du være med til at forme fremtidens udviklermiljø og være drivkraft bag videreudviklingen af en Big Data platform? Kan du implementere best practice og lære fra dig for at løfte et hold i fællesskab? Brænder du for automatisering, infrastructure as code og stoler du kun på det du kan se i dit git repository? Så find din næste udfordring som DevOps/Site Reliability Engineer (SRE) i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Du kommer til at arbejde i et agilt team, med fokus på infrastructure as code, Kubernetes, automatisering, CI/CD, Hadoop clusters og tooling. Igennem vidensdeling i form af artikler til user communities og hands-on sessions coacher vi i brug af DevOps tilgangen. Vores tekniske ekspertise indenfor Linux miljøet er fundamentet for vores arbejde og rådgivning, og bærer implementeringen af udvikler værktøjer.

Du og din baggrund er vigtig
Du har Linux erfaring og er glad for terminalen. Du er løsningsorienteret og har/er i gang med en relevant uddannelse som fx. Software Ingeniør, Datalog, Softwareudvikler, Datamatiker eller har tilsvarende erfaring. Det er et plus, hvis du er RHCSA eller LFCS certificeret, men ellers er der mulighed for at blive det som en del af onboardingen på teamet.

Som ansvarsfuld, løsningsorienteret teamplayer er du villig til at indgå i et team med kampgejst, høj faglighed og store målsætninger.

Desuden er det et plus, hvis du kender til nogle af følgende emner:

  • Cloud computing
  • Versionskontrol, git
  • Clean Code
  • Puppet, Ansible eller lign.
  • Agil udvikling med Scrum, Kanban eller SAFe
  • Hadoop
  • Database administration
  • Kubernetes, k8s, Cloud Native
  • RESTful APIer
  • Scripting
  • Prometheus & Grafana
  • Continuous Integration, Delivery og Deployment (CI/CD)
  • Automatiseret test
  • Java, Python eller andre programmeringssprog.

Vi forventer ikke at du har erfaring inde for alle områder, men det er vigtigt at du har mod på at lære om nye teknologier løbende.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.

Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.

Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Teamet har fokus på bæredygtig udvikling, med godt humør og høj faglighed – her er der plads til fordybelse og personlig udvikling. Du har mulighed for at sætte dine præg, og gøre en forskel. Vores roadmap giver dig rig mulighed for at lære nyt, og sætte dit aftryk i teknologivalg og implementering.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.  

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 9. august 2020.

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 33 og 34 og stiler mod en ansættelse fra 1. november 2020. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 33 32 55 66, lokal 2215, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores ”INDBLIK” og kan få et mere detaljeret indblik i FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Generel information

Tjenestested

Lokation

Skydebanevej, Dragør

Værn

Funktionsniveau

Ansøgningsfrist

09.08.2020

Indrykningsdato

19.06.2020

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent