Fortsæt til indhold
Civil karriere 3

Lager- og logistikoperatørelev Vedligeholdelsesområde Aalborg


Lager- og logistikoperatørelev til Vedligeholdelsesområde Aalborg

Er du vores nye engagerede og nysgerrige elev, og vil du selv tage ansvar for din egen læring og udvikling?
Kunne du tænke dig en spændende uddannelse som Lager- og logistikoperatør, så er det nu du skal til tasterne og sende os din ansøgning.
Om os
Vedligeholdelsesområde Aalborg omfatter har ca. 330 medarbejdere fordelt på 7 specialværksteder, et logistikelement og en planlægningssektion.

Vedligeholdelsesområde Aalborg fokuserer på dybdegående Base Maintenance af helikoptere og kampfly samt komponentvedligeholdelse.
Vi er en unik arbejdsplads der leverer høj grad af kvalitet i vores arbejde inden for flyvedligeholdelse.

Vi har et godt og uformelt arbejdsmiljø, hvor fællesskab, trivsel og sikkerhed er en vigtig del af hverdagen. Der er mulighed for faglig og personlig udvikling, og vi tilbyder fleksibel arbejdstid med flekstidsordning samt betalt frokostpause.
Om stillingen
Du bliver en del af et Logistikelement som består af 16 medarbejdere samt 2 lærlinge, der varetager lagerfunktionen for områdets specialværksteder.

Vores primære opgaver består af modtagelse, forsendelse og udlevering af reservedele, værktøj og materialer mellem interne og eksterne samarbejdspartnere, samt styring af lagerbeholdninger, hvor du kommer til at arbejde selvstændigt, men også sammen med dine kollegaer.

Dit uddannelsesforløb, vil bestå af praktikperioder ved Logistikelementet og undervisningsperioder på en erhvervsskole, hvor det passer i forhold til din bopæl. Dit uddannelsesforløb afsluttes med en fagprøve.

Uddannelsen strækker sig over ca. 2½ år efter endt og bestået grundforløb.
Forsvaret og denne uddannelse vil give dig en mangfoldighed af opgaver og danne rammerne for at du kan afprøve dine færdigheder, samt skabe dig en spændende hverdag.

Rejseaktivitet i forbindelse med kurser og uddannelse kan forekomme.
Om dig
Vore forventninger til dig er, at du har folkeskolens 9./10. klasses afgangsprøve og har bestået grundforløbet inden for lager og logistik.

Du har stor interesse for faget og du er god til dansk og engelsk. Vi forventer, at du lægger energi i din uddannelse, er stabil, engageret og er en teamplayer.

Du skal være ansvarlig, kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde. Du har gode sproglige egenskaber inden for dansk og engelsk i skrift og tale, på et relevant fagligt niveau.

Det forventes at du bidrager til at skabe positive rammer for samarbejde, kan arbejde selvstændigt og levere kvalitet i arbejdet i rette tid og mængde

Hvis du er fyldt 25 år eller bliver det inden start på uddannelsen gælder de samme krav - men du skal have foretaget en realkompetencevurdering (RKV) på en erhvervsskole, hvis du er på ny ordning.

RKV skal vedlægges din ansøgning.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for specialarbejdere m.fl. i staten mellem Finansministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriets og Offentlige Ansattes Organisationer- Det statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Basislønnen udgør det første år 11.816,99, med grundforløbsbevis inden for lager- og logistik. Basisløn uden grundforløbsbevis er på 10.627,88 kr. Er du over 25 år ved uddannelsesstart, vil basislønnen være 21.549,30 kr. pr kr. pr. måned.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedsleder Logistikelementet Lars Rosengren Jensen på telefon 2210 0757.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 21. juli 2022. Ansættelsessamtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og svendebrev. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.


OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks Vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde, modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivision består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på forsvaret.dk


  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aalborg, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

21.07.2022

Indrykningsdato

22.06.2022

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling indkaldes relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi indkalder normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye elever

Opret Jobagent