Civil karriere 3

Kontorelev til FAF i Skrydstrup


Kontorelev til Flyvevåbnet i Skrydstrup

Ønsker du en spændende og alsidig kontoruddannelse med speciale i offentlig administration? Motiveres du af muligheden for meningsfuld udvikling i et dynamisk og operativt miljø?
Så tilbyder Flyvevåbnets Administrative Fælleskab en attraktiv mulighed for at blive kontorelev fra den 1. februar 2020 ved Partnerenheden i Skrydstrup.
Om os
Flyvevåbnets Administrative Fællesskab er en afdeling under Operations Support Wing. Det administrative fællesskab har ansvaret for at levere administrationsstøtte og HR-ydelser til Flyvevåbnets myndigheder, herunder forvaltning af alt fastansat personel samt elever.

Fællesskabet består af en central del i Karup kaldet Koordinationssektionen, der er placeret sammen med Operations Support Wing. Dertil kommer tre decentrale partnerenheder, der er placeret på hhv. Flyvestation Aalborg, Karup og Skrydstrup.

Partnerenheden i Skrydstrup er bemandet med 12 medarbejdere. Vores kunder er primært de ansatte ved Fighter Wing Skrydstrup.
Vi går altid forrest som det gode eksempel. Vi har en uformel omgangstone baseret på gensidig respekt og godt humør, fordi vi ønsker, at vores arbejdsplads er et godt sted at være.
Der er en stor personlig frihed under ansvar.
Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder.
Vi sætter pris på at servicere alle vores ansatte, elever og ledere med kunden i centrum. En service, der altid leveres med faglighed og kvalitet i højsædet.

Vi har storrumskontor.
Om stillingen
Uddannelsen varer 2 år, og består som udgangspunkt af et praktikforløb og fire skoleperioder á 4 ugers varighed.
Praktikforløbet foregår primært i Skrydstrup, men du vil også have korte ophold ved nogle forskellige sektioner i Karup, så du kommer så bredt omkring som muligt.
Som elev vil du indgå i vores team bestående af både civile og militære kollegaer, hvor du vil indgå i fællesskabet på lige fod med dine øvrige kollegaer, og du vil få gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Om dig
Vi forventer at du har bestået eller vil bestå:
- EUX 1. del merkantil uddannelsen
- HHX merkantil studentereksamen

Hvis du har:
- STX (almen student)
- HTX (teknisk student)
- HF
- EUX ikke-merkantil
Skal dette suppleres med et 5 ugers grundforløb (EUS) inden start.

Er du over 25 år, bedes du vedlægge et realkompetencebevis (RKV bevis) fra en erhvervsskole. Er du i tvivl om kravene, bedes du kontakte en erhvervsskole.

Ansvarlighed, kvalitet og selvstændighed er vigtigt i Forsvaret.
Vi forventer, at du vil tage ansvar for, og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet overfor og lægger energi i din uddannelse.
Du er engageret, initiativrig og kan lide at samarbejde med andre og er opsøgende i løsningen af opgaver.
Det er en fordel i forhold til jobmuligheder efterfølgende, hvis du har gennemført eller ønsker at gennemføre Forsvarets Basisuddannelse/Værnepligten.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for
Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende
fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Lønnen er afhængig af din alder, og udgør efter endt grundforløb for dig som er under 18 år, det første år 11.207,83 kr. pr. måned. Er du over 18 år vil lønnen det første år være 14.040,92 kr. pr. måned. Er du derimod over 25 år vil lønnen være 20.105,42 kr. pr. måned.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om arbejdspladsen, er du velkommen til at kontakte Chefsergent Lene Holm Ørsager 72 84 48 64 / OSW-AS-201@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-sagsbehandler Mette Sanggaard Kristensen på telefon 7281 9113.

Ansøgningsfristen er den 11. december 2019 og vi forventer at afholde samtaler i uge 51.

Vi vil bede dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets område er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Flyvestation Skrydstrup

Lokation

Region Syddanmark

Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

11.12.2019

Indrykningsdato

27.11.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling indkaldes relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi indkalder normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye elever

Opret Jobagent