Civil karriere 3

Talstærke økonomielever til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (Genopslag)


Talstærke økonomielever til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (Genopslag)

Kunne du tænke dig en spændende uddannelse i Økonomidivisionen ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse? Så er det nu, at du skal sende os din ansøgning
Om os
Som økonomielev hos os vil du arbejde direkte under Forsvarsministeriet, men være fysisk placeret i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er en styrelse under Forsvarsministeriet, der overordnet set indkøber, vedligeholder og udfaser materiel for alle forsvarets myndigheder - lige fra kampvogne, skibe og fly til støvler og lommeknive. Styrelsen består af ca. 850 engagerede medarbejdere, og du vil derfor komme til at arbejde i en stor organisation og få en bred kontaktflade.
Om stillingen
Uddannelsen som økonomielev tager to år og består af både praktisk oplæring samt 9-11 ugers teoretisk undervisning, inklusiv en afsluttende fagprøve. Den praktiske oplæring inkluderer bl.a.

• Elektronisk sags- og dokumenthåndtering i KESDH
• Anvendelse af SAP og MS Office-pakken
• Udarbejde månedsrapporteringer
• BI-rapporteringer af valuta og indeks
• Bevillingskontrol og aktstykker
• Dataudtræk til analyser
• Oprettelse af anlægskort
• Anlægsaktivering
• Omposteringer

Som vores nye økonomielev vil du komme til at få et indblik i hele Forsvarsministeriets materiel økonomi, hvor dine opgaver vil være alt fra controlling af store økonomiske analyser til de omkringliggende administrative opgaver. Du vil få kendskab til, hvordan hverdagen ser ud i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Økonomidivisionen og få skabt dig et solidt netværk, der kan hjælpe dig videre i din karriere efter endt uddannelse. Som økonomielev hos os vil du indgå i en større elevgruppe bestående af alle vores kontorelever, og der vil derfor være rigeligt med mulighed for faglig sparring samt at deltage i sociale arrangementer mv.
Om dig
Du skal have flair for tal, kunne begå dig i Excel, være fleksibel og have mod på, at arbejde i en stor organisation. Hos os vil du få en bred kontaktflade både i og uden for Økonomidivisionen. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at bidrage til at opbygge og bevare de gode relationer til dine kollegaer.
Du er ansvarsbevidst af natur, og det motiverer dig at prøve kræfter af med mange forskellige opgaver inden for økonomi. Du arbejder selvstændigt, men er samtidig opsøgende i forhold til at indhente viden, så du sikrer, at dine opgaver bliver løst på bedst mulig vis. Derudover bliver du motiveret af, at indgå i en større elevgruppe, og det er naturligt for dig at bidrage og tage initiativer, der sikrer et godt sammenhold og elevnetværk hos FMI.

Vi forventer, at du har bestået HG2, HGS, HGV og HHX eller har gennemført en gymnasial uddannelse som STX, HTX, HF eller tilsvarende. Derudover skal du også efter endt gymnasial uddannelse have gennemført et kort grundforløb. Er du over 25 år og har bestået HGS, bedes du vedlægge en uddannelsesplan (realkompetencevurdering, RKV) fra en erhvervsskole. Er du i tvivl om kravene bedes du kontakte en erhvervsskole.
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale imellem Finansministeriet og HK/STAT. Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Lønnen er afhængig af din alder, og udgør efter endt grundforløb for dig som er under 18 år, det første år 10.960,83 kr. pr. måned. Er du over 18 år, vil lønnen det første år være 13.745,58 kr. pr. måned. Er du derimod over 25 år, vil lønnen være 20.144,25 kr. pr. måned.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele elevtiden.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Marika Landgren på 728 15993. Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen eller løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Lars Holte Sandgaard på 728 19158.

For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket ”søg den ledige stilling”.

Ansøgningsfristen er den 28. juni 2019. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbenden.
Tiltrædelse den 1. september 2019.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
  
  
  
Generel information

Tjenestested

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbstyrelse

Lokation

Region Hovedstaden

Værn

Civil

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

28.06.2019

Indrykningsdato

11.06.2019

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling indkaldes relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi indkalder normalt 3-4 kandidater til hver samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye elever

Opret Jobagent