Fortsæt til indhold

Sprogofficer

Sprogofficer i Arabisk

scroll down

Er det noget for dig, at Skabe værdi med arabisk?

Vil du være bindeled og brobygger mellem det danske forsvar og arabisktalende kulturer? Som sprogofficer i arabisk bliver du i stand til at fungere som tolk og kulturvejleder i mødet med arabisktalende aktører og samarbejdspartnere, der hvor Forsvaret opererer. Du bliver nøglen til Forsvarets kommunikation og kulturforståelse – både herhjemme og ude i verden. Det vil være dig, der vejleder danske soldater i deres interaktion med samarbejdspartnere og andre, som taler arabisk. Det betyder, at du skal kunne tolke mellem forskellige sprog og kulturer, så vi undgår misforståelser på vores missioner.
 
Gennem uddannelsen som sprogofficer lærer du at tale arabisk på et højt niveau, og du møder verden gennem en ny kulturforståelse. At studere som sprogofficer kræver hårdt arbejde og mange afsavn, da du ikke kun skal lære mange nye ord hver dag men også studere områdets historie, politik og samfundsforhold. Heldigvis er du ikke alene på rejsen. I er en gruppe der følges ad i tykt og tyndt, og det gode kammeratskab er en vigtig del af uddannelsen.
 
Hvis du ønsker en uddannelse, der giver dig mulighed for en spændende og anderledes hverdag med sproget som dit primære værktøj, så er uddannelsen som sprogofficer i arabisk måske noget for dig?

Her er din virkelighed

Hvad bliver min løn?
Under uddannelsen: 22.200 kr./md.
Som færdiguddannet: ca. 29.500 kr./md. + 17% pension 

Hvor lang tid tager uddannelsen?
To år samt efterfølgende rådighedskontrakt på fire år med Forsvaret med mulighed for at søge fastansættelse

Hvor skal jeg bo?
Under uddannelsen bor du på kasernen

Hvad er ansøgningsfristen?
Ansøgningsfristen var den 10. december 2023. Uddannelsen kan pt. ikke søges.

Hvornår starter jeg?
-

Hvornår skal jeg afprøves?
-



ADGANGSKRAV

Har du ved uddannelsesstart bestået en gymnasialuddannelse
og er god til sprogfag, kan du søge direkte ind på Forsvarets sprogofficersuddannelse. Du skal som udgangspunkt have et gennemsnit på 7, hvor du skal have taget sprogfagene på A-niveau og afsluttet med en karakter som er over middel.

Vær desuden opmærksom på, at du skal være mindst 18 år ved uddannelsesstart, have normalt mørkesyn og være minimum 155 cm høj.

For at komme ind skal du

Har du spørgsmål?

Vil du vide mere om sprogofficersuddannelsen i Forsvaret, så kontakt os på 72819000 mandag til torsdag kl. 10-14 eller fredag kl. 10-12.

Uddannelsesforløb

  • Varde i 3½ måned

  • Forsvarsakademiet i København 6 måneder

  • Forsvarsakademiet i København 6 måneder

  • Forsvarsakademiet i København 7 måneder

  • Op til 10 måneder

Bliv klogere på nuancerne i det arabiske sprog

Få et indblik i den kulturelle viden som sprogofficerer tilegner sig i løbet af deres uddannelsen.
Du kan blive klogere med de tre arabiske sproglektioner nedenfor.

Arabisk er officielt sprog i 23 lande i Nordafrika og Mellemøsten, men der er ganske stor forskel på, hvordan sproget lyder og tales i de lande. Den arabiske verden er nemlig præget af et fænomen, man kalder diglossi. Det betyder, at der bruges to varianter af sproget i forskellige kontekster. Moderne Standardarabisk (MSA) er fælles for hele den arabiske verden og er den variant, som bruges i aviser, bøger, nyhedsudsendelser og mange officielle sammenhænge. De lokale dialekter er ganske forskellige fra land til land, og ofte er der også stor forskel internt i landene fx mellem by- og landområder. Den lokale dialekt bruges i hverdagen til al almindelig kommunikation med familie, venner og kolleger.

Forskellene mellem MSA og dialekterne og dialekterne imellem går både på udtale, ordvalg og grammatik. Se bare følgende sætning på fire varianter: ”Jeg vil gerne købe denne bog”.

MSA:          ”uridu an ashtariya hadha al-kitab”.
Libanesisk:   ”biddi shtiri hayy ilkitæb”.
Irakisk:       ”arid ashtari hal-kitab”.
Egyptisk:     ”ayiz ashtari il-kitab da”.

Som man kan se, er der både forskelle og ligheder. Arabisktalende er generelt gode til at håndtere variation i deres sprog, og mange har et grundlæggende kendskab til andre landes dialektale variation. Det kan være en fordel, når man som ny i sproget forsøger at udtrykke sig, fordi den arabisktalende part er vant til at gøre sig umage med at forstå variationer i sproget. Omvendt er det en udfordring at lære to varianter på samme tid, og diglossi er et af de forhold, der er er med til at gøre arabisk et svært sprog. På sprogofficersuddannelsen undervises der i MSA og egyptisk arabisk.

Fra mange sprog kender man til ental og flertal. På dansk siger vi ”en bil” men ”flere biler”, ligesom vi siger ”jeg”, når vi snakker om os selv, men siger ”vi” når vi snakker om flere end bare os selv. 

På arabisk har man også ental og flertal, men derudover har man også to-tal eller dualis. Derfor kan man på arabisk via en grammatisk endelse specificere, hvis man taler om to biler: ”sayyara” er således en bil, mens ”sayyarten” er to biler. 

På moderne standardarabisk (MSA) bøjes verber (udsagnsord), pronominer (stedord) og adjektiviske former (tillægsord) også i dualis. Hvis man oversætter følgende sætning til arabisk, må man således bøje alle understregede ord i dualis ”Jeg så de to gule biler, som var parkeret i garagen”. Dualisformerne er ganske komplekse og i virkeligheden ikke særlig almindelige. Derfor er dualis et felt, som selv modersmålstalende af og til kløjes i.

I de talte dialekter er dualissystemet heldigvis simplere og bruges kun med substantiverne (navneordene).

Den arabiske verden er kendetegnet ved mange forskellige etniske, religiøse og sekteriske identiteter alle med deres egen rige historie og kultur. Kurdere, arabere, jøder, forskellige kristne kirker, sunni- og shiamuslimer har derfor ofte bestemte hilsner, sproglige udtryk eller andre formuleringer, som kan bruges til at markere et bestemt tilhørsforhold.

Det gælder også personnavne, som ofte kan pege på et bestemt tilhørsforhold. Kristne arabere vil fx meget sjældent kalde deres søn navnet Mohammed, der leder tankerne hed på profeten Muhammed, den vigtigste person i Islam. Navnet Jihad, som man måske kunne tro var et særlig muslimsk navn, bruges derimod også af kristne. Inden for Islam vil de fleste shiamuslimer næppe navngive deres datter Aisha, der ellers var navnet på profeten Muhammeds kone og nu er et ganske almindeligt navn. Aisha spiller nemlig en negativ rolle i den shiamuslimske historiefortælling.

Via valg af navn til ens børn og de sproglige udtryk, man bruger i dagligdagen, kan man således understrege sin religiøse eller sekteriske identitet. Omvendt ser man også mange, der vælger neutrale navne og bruger udtryk, der ikke kan forbindes til en bestemt identitet. Et studie af arabisk sprog er derfor også et studie af identitet, kultur og historie i den arabiske verden.

Sprogofficersuddannelsen

Sprogofficers-
uddannelsen fra a-z

Se øvrige Sprogofficersuddannelser