Fortsæt til indhold

elev med uniform

Lastvognsmekaniker

Vil du være med til at holde Forsvaret kørende?

 

Kan du lide at få sorte fingre og arbejde på et alsidigt udvalg af køretøjer? Så har du mulighed for at blive lastvognsmekaniker i Forsvaret og komme til at arbejde med alt fra personbiler til kampvogne.

Som lastvognsmekaniker har du en stor rolle i at holde Forsvaret kampklar. Lastvognsmekanikeruddannelsen er en EUD-uddannelse, der består af grundforløb på en erhvervsskole og 3½ års praktik. Det er en vekseluddannelse bestående af praktikperioder på et værksted og et antal hovedforløb, som gennemføres på en erhvervsskole.

Forsvaret har brug for både civile og militære lastvognsmekanikere.

Ansøgere uden for Forsvaret skal have gennemført grundforløb 2 inden ansættelse i Forsvaret, mens allerede militært ansatte vil skulle gennemføre grundforløb 2 som en del af tjenesten.

Mens Flyvevåbnets militære lastvognsmekanikere primært vil komme til at gennemføre deres tjeneste på et værksted på en flyvestation, vil Hærens militære lastvognsmekanikere indgå i Hærens operative enheder, og vil som følge deraf også tage med på øvelser og indgå i beredskaber.

 

Hvor søger jeg?

Ledige elevstillinger vil blive slået op på jobsitet. Her kan du også oprette en jobagent. Se ledige stillinger

HER ER DIN VIRKELIGHED

Hvor lang tid tager lastvognsmekaniker-uddannelsen?
Grundforløb, og 3½ år på hovedforløb

Hvem er min kommende arbejdsgiver?
Forsvarsministeriets område

Hvornår er der ansøgningsfrist?
Opslås løbende efter behov. Hold øje med stillingsopslag på jobsitet

Hvornår starter jeg?
-



 

Har du spørgsmål?

Vil du vide mere om uddannelsen så kan du kontakte os på telefon 7282 1299 mandag til fredag mellem kl. 08.00 og 14.00. Eller på mail fvt-ktp-elev@mil.dk

Uddannelsesforløb:

  • Grundforløb på Teknisk skole
  • Praktik i Forsvaret
    3½ år kombineret med skoleforløb på Teknisk skole.
Lastvognsmekaniker Daniel

Man kan også blive stolt af, når man tænker på det store billede af den store maskine, der er i gang, hvor man bare er et enkelt lille tandhjul, der går og får noget til at fungere. Og jeg har altid godt kunne lide tanken om, at være en del af noget større.

Daniel, 29 år og lastvognsmekaniker i Hæren. Hør Daniel fortælle om sin vej til uddannelsen som lastvognsmekaniker.

Min fremtid

 

Uddannelsen som militær lastvognsmekaniker giver dig store muligheder i Forsvaret. Du kan anvende den operativt, civilt eller skifte mellem værnene. Hvis du er eventyrlysten, så kan man via sin lastvognsmekanikeruddannelse, blive maskinist på et skib.

 

lastvognsmekaniker Daniel

Lige for tiden går jeg og skruer på Eagle 4 og 5 militærkøretøjer med to andre mekanikere. Det er mest eftersyn, vi laver, men vi gennemgår også bilerne, og finder som regel fejl som skal udbedres.

Daniel, lastvognsmekaniker

andre elevpladser

Se andre elevpladser, både militære elever og civile elever