Fortsæt til indhold
Job i Forsvaret som Civil

Chef til koordinationssektionen


Chef til koordinationssektionen i Center for Overenskomst

Er du god til at håndtere koordinationen mellem forskellige fagkompetencer og sikre professionelle processer?
Om os
Center for Overenskomst (COK) forhandler kollektive aftaler på Forsvarsministeriets område.

På den militære ansættelsesform med pligt til udsendelse i internationale operationer, forhandler og fortolker vi selv en række overenskomster på delegation fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Foruden koordinationssektionen, bestå centeret af fire sektioner. To varetager det daglige arbejde med overenskomsterne. En sektion varetager specialområder som arbejdstid, merudgifter og rammeaftaler. Den sidste sektion varetager driften af Forsvarsministeriets lønsystem.

Vi er en blanding af civile og militære medarbejdere, Vi lægger vægt på en uformel og uhøjtidelig omgangstone, hvor der er plads til faglig sparring og et godt socialt miljø.
Om stillingen
Du har ansvaret for at gennemføre en række tværgående processer i centeret, herunder budgetplanlægningen og opgaveoverblikket. Du kører også større projekter, der ligger uden for den normale drift, hvilket eksempelvis kan være at drive periodeprojekter med de faglige organisationer eller implementere initiativer fra forsvarsforliget.

Du har ansvar for kontrollen med tjenestemandspensionerne og med INTOPS-området og vil have personaleledelse for 4-5 medarbejdere.

Sammen med de øvrige chefer, deltager du i den daglige ledelse af centeret, og du træffer beslutninger inden for aftalte sagsområder på centerets vegne. Det ansvar stiger i takt med, at du lærer organisationen at kende.

Som en vigtig del af arbejdet vedligeholder du relationerne til eksterne samarbejdspartnere, og du repræsenterer Forsvarsministeriets Personalestyrelse på eksterne møder.
Om dig
Du har interesse for ledelse. Hvis du ikke allerede har erfaring med ledelse, så har du et
ønske om at blive prøvet af i en ledelsesstilling.

Du har erfaring med at skrive beslutningsgrundlag til regeringsudvalg (fx udarbejdelse af
KU-cover) samt koordinere på tværs af myndigheder.

Du har gode teoretiske og metodiske evner, og du har god forståelse for at arbejde i regneark. Du gennemskuer om et givent tal afviger fra normalbilledet.

Som person er du så nysgerrig, at du af egen drift sætter dig ind i ukendte sagsområder, og du sikrer, at ingen sager overses.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst med en attraktiv arbejdsgiverfinansieret pensionsordning knyttet til stillingen.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Nicolai Christoffersen på telefon 32665549.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Karin Dupont på telefon 3266 5188.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest 16. juni 2024. Vi holder samtaler løbende.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen igennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS PERSONALESTYRELSE (FPS)
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks Sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige og til forsvarsministeren. Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR. Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet. Læs mere om forsvaret som arbejdsplads på www.forsvaret.dk.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Civil

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

16.06.2024

Indrykningsdato

29.05.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent