Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Administrativ medarbejder til Gardehusarregimentet på Antvorskov Kaserne, Slagelse


Administrativ medarbejder til Gardehusarregimentet på Antvorskov Kaserne, Slagelse

Har du dit hjerte på det rettet sted, og er du interesseret i administration? Kunne du tænke dig en spændende og alsidig arbejdsplads med speciale i offentlig administration? Ønsker du en hverdag hvor du udføre et meningsfuldt stykke arbejde? Har vi fanget din interesse? så send os din ansøgning, allerede i dag!
Om os
Vores Administrative Element, hører under staben ved Gardehusarregimentet og består af en chefsergent som er leder, en oversergent som er sagsbehandler og samtidigt elementets næstkommanderende. Derudover består elementet af 9 militære og 3 civile kollegaer, samt på sigt 2 kontorelever.

Vi støtter Gardehusarkasernen med personeladministration herunder, at forvaltningsloven overholdes inden for overenskomster og tjenesterejseaftalen
Om stillingen
Som vores nye kollega, vil du indgå i et team sammen med 2-3 af dine kollegaer, hvor I er fælles om opgaveløsningen, inden for opgaver, som fx:

- Personaleforvaltning
- Arbejdstidsregistrering
- Rejseafregning
- Personale stamdata
- Kursusadministration
- Sikkerhedsgodkendelser

Stillingen vil være et rigtigt godt springbræt, hvis du senere ønsker en karriere inden for administration og HR i Forsvaret.

Arbejdstiden er som udgangspunkt inden for normal tjenestetid (37 timer) med mulighed for at aftale fleksible mødetider. Vi tilbyder også hjemmearbejde i begrænset omfang. Vi tilbyder en stabil hverdag.
Om dig
Du har en kontoruddannelse inden for offentlig administration. Du skal have interesse i administration og de opgaver som ligger i funktionen.

Vi forventer, at du på sigt, kan løse dine opgaver fokuseret og målrettet med målet for øje. Du skal bidrage professionelt til det Administrative Elements opgaveløsning samt yde den bedste service. Du skal være god til at samarbejde med alle uanset grad og niveau. Samarbejde vil være et af vores fokuspunkter, da vi skal kunne løse mange opgaver og på tværs af vores teams.

Det er en stor fordel, hvis du har kendskab til SAP og har arbejdet med dette, i dit tidligere job. Såfremt du ikke har de ønskede uddannelser, skal du være indstillet på, at tage disse kurser. Vi sørger for en grundig oplæring så du vil blive godt klædt godt på, til at løse dine arbejdsopgaver.

Følgende uddannelse er ikke et krav, men ønskelige uddannelser. Har du ikke uddannelserne vil du skulle erhverve dem ved din ansættelse.

- Grundlæggende SAP/Demars
- Tidsadministration, SAP/Demars
- Personeladministration del 1 SAP/Demars
- Personeladministration del 2 SAP/Demars
- Rejsestyring, SAP/Demars

Vi anser det som en stor fordel for bestridelsen af stillingen, hvis du har erfaring fra en lignende stilling.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Alt efter dine kvalifikationer og færdigheder har du mulighed for at forhandle et tillæg.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele dit ansættelsesforhold.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du er interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsergent Mike Grønning 29 42 52 02.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Sheeba Krause ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 32 66 50 36.

Ansøgningsfristen er den 25. februar 2024, vi afholder samtaler i uge 9.
Stillingen er til besættelse 1. april 2024.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, bedes du medbringe dem til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.

Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste.

Husaren i dag står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til professionalisme, engagement og grundighed.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Antvorskov, Danmark

Geografi

Region Sjælland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

C100

Ansøgningsfrist

25.02.2024

Indrykningsdato

09.02.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent