Jordudstyrstekniker til Logistic Support Squadron ved Fighter Wing Skrydstrup
Så er stillingen som jordudstyrstekniker ved Logistic Support Squadron lige dig!
Det gør vi på vores værksteder, hvor vi vedligeholder og reparerer Fighter Wings specialkøretøjer og jordudstyr, på vores jordelektronikværksted hvor vi sørger for vedligeholdelsen af flyvestationens tårn og radarer, i vores flytankningstjeneste hvor vi sørger for tankning af F-16 og F-35, samt i vores forsyningstjeneste og deployeringstjeneste, hvor alt materiel moniteres og klargøres til bl.a. udsendelser og øvelser.
Det drejer sig primært om:
• Indfangningsanlæggene i enderne af flyfeltet
• Generatorer
• Lifte og jacks
• Kompressorer
• Mindre el-værktøj
• Og meget mere!
I denne stilling møder du oftest ind kl. 07:30 til en forudsigelig hverdag, hvor du gennemfører planlagte eftersyn og reparationer på udstyret, inden du får fyraften kl. 15:30 (12:30 om fredagen).
Dine kommende kolleger er erfarne og klar til at sætte dig godt ind i den daglige drift og den pulje af jordudstyr, som du skal være med til at varte.
Hvis du ønsker en mere alsidig og afvekslende hverdag er der også mulighed for at arbejde med f.eks. træk- og bugseringskøretøjer, tankvogne, brandslukningskøretøjer og andre typer af specialkøretøjer, som der arbejdes på i vores andre værkstedsdokke.
Du har med andre ord mulighed for at bringe dine nuværende kompetencer i spil, samtidig med at du opnår nye kompetencer og interesser.
Du skal forvente, at der ind i mellem vil forekomme ganske få rejsedage i forbindelse med eftersyn og vedligehold af F-16 jordudstyr på de to andre flyvestationer i Jylland (Karup og Ålborg).
Du er passioneret for dit fagområde og brænder for at bidrage med din viden og ekspertise i løsningen af dit værksteds fælles, pålagte opgaver.
Du værdsætter et godt kollegaskab, hvor man går glad på arbejde og går glad derfra. Du vil gerne være en del af et værksted, hvor der arbejdes professionelt og dedikeret for at levere gode resultater, uden at der bliver gået på kompromis med den gode stemning og respektfulde omgangstone.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Skrydstrup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kaptajn Max Dahl Jensen på telefon 29 33 96 15, eller oversergent Søren Dittfeld på telefon 21 61 92 76, ved Fighter Wing Skrydstrup.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Tobias Jensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-TBJ@MIL.DK
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 10. januar 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. marts 2024 eller efter nærmere aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FIGHTER WING
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.
Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.