Ammunitionsrydder til afdelingen i Armament ved Fighter Wing Skrydstrup
Forsvaret er parat til at udfordre dig, er du parat til at tage udfordringen op?
Du kan, også inden du vælger at søge, kontakte os. Vi vil meget gerne vise dig rundt ved enheden og du får mulighed for, at se og tale med dine eventuelt nye kolleger.
Armament sektionen forestår håndtering af ammunition til F-16 og F-35. Sektionen består af en række dygtige medarbejdere i alle aldre, både kvinder og mænd, fordelt mellem Munition Loading(Opladning), Munition Storage & Assembly Area (Opbevaring og samling af våben) og Conventional Munition Disposal (Bortskaffelse af ammunition).
CMD/EOD afdelingen, som vil være den afdeling du skal gøre tjeneste ved, har i dag ansvaret for at varetage Hung Ordnance funktionen som indebærer håndtering af danske kampfly der skulle lande med evt. fejlbehæftet ammunition, herunder missiler, bomber og stuck gun. Afdelingen har også ansvaret for oprydning på de af Fighter Wing benyttede skydeområder ligesom områderne også bruges til træning og uddannelse af underlagt personel.
Fællesskabet blandt kollegaerne i Armament er rigtig godt. Man tager hånd om og hjælper hinanden ved travlhed og under deployeringer. Armament har til huse i tidsvarende og indbydende lokaler.
Ved Fighter Wing Skrydstrup er engagement og kompetencer det vigtigste, ikke køn eller alder.
Efter endt uddannelse vil du indgå i daglig tjeneste og varetage følgende opgaver:
• Udførelse af Hung Ordnance på egne og øvrige nationers våbensystemer.
• Opnå og fastholde kendskab til DK kampfly våbentyper og eksplosivdele samt bortsprængning af disse.
• Varetagelse af funktionen som sprængningsleder.
• Føring af Explosive Ordnance Disposal hold.
• Bidrage til undervisning af kolleger og vedligeholdende træning af afdelingen.
• Føring af Smokey Sam hold.
• Deltage på opladningshold i Munitions Loading.
• Deltage i klargøring og produktion at DK våbentyper i Munitions Storage Assembly Area.
• Fornyelse af viden samt færdigheder i ammunitionslære, rydningsprocedurer samt Flyvevåbnets bestemmelser.
Du kan arbejde selvstændigt, er helhedsorienteret og forstår nødvendigheden af fleksibilitet.
Du er god til at have fokus på opgaveløsningen, selv i pressede situationer.
Du har gode evner til at skabe samarbejdsrelationer og er udpræget kundeorienteret.
Du besidder gode engelskkundskaber.
Du besidder en bred faglig nysgerrighed og interesse for samspil mellem komplicerede våbensystemer.
Ønskelige kvalifikationer
A1 flymekaniker uddannelse
Kørekort kategori C/E.
Du besidder faglige kompetencer indenfor våben og eksplosiver
ADR bevis
Endelig ansættelse vil afhænge af dels godkendelse i forbindelse med Explosive Ordnance Disposal screening samt efterfølgende tilfredsstillende gennemgang af Explosive Ordnance Disposal grunduddannelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Skrydstrup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversergent Daniel på telefon 72 84 99 48 eller 25 25 29 62.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Mads Nørgaard ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 77 eller mail FPS-MAN@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 20. december 2023 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. februar 2024 eller hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FIGHTER WING
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.
Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.